Regeringens økonomiske redegørelse
Regeringen nedskriver forventningerne til den offentlige økonomi markant til næste år.
I 2024 var overskuddet på den offentlige saldo 130 milliarder kroner, men i 2026 forventer regeringen, at overskuddet blot bliver omkring 11 milliarder kroner. Det fremgår af den økonomiske redegørelse, som regeringen fremlagde i fredags.
Regeringen fastholder samtidig, at Danmark stadig er i en moderat højkonjunktur på grund af presset på det private arbejdsmarked. Når regeringen renser regnskabet for elementer af højkonjunktur – den strukturelle saldo – forventer den endda, at der er underskud på de offentlige finanser til næste år.
Hovedårsagerne til den store forandring er ifølge regeringen dels den store uro omkring USA’s toldsatser og den efterfølgende uro på verdensmarkedet, som blandt andet fører til lavere skatteindtægter fra aktier og virksomhedsbeskatning i Danmark.
Derudover prioriterer regeringen en massiv investering i mere militært isenkram og personale samt i yderligere militær og økonomisk støtte til Ukraine.
Regeringen lægger samtidig op til lavere afgifter på en række varer, der specielt kommer de rige til gode ifølge regeringens egne beregninger.
Stærk privat dansk økonomi
På trods af konsekvenserne fra de globale udfordringer betragter regeringen dog stadig dansk økonomi som stærk.
Det begrunder regeringen med en høj beskæftigelse, som stadig vokser, samt en stor opsparing i både den private og den offentlige sektor, hvilket afspejler sig i et fortsat stort overskud i samhandlen med resten af verden – betalingsbalancen – på mere end ti procent af Danmarks samlede produktion, BNP.
Væksten i beskæftigelsen er primært sket i den private sektor, hvorfor beskæftigelsen i den offentlige sektor udgør en stadig mindre del af det samlede antal beskæftigede på arbejdsmarkedet jævnfør tabel A9 og A13 fra redegørelsen.
Regeringen vurderer, at risikoen for et egentligt økonomisk tilbageslag i Danmark netop mindskes på grund af den store opsparing sammen med stor tilpasningsdygtighed blandt virksomhederne og husholdningerne i Danmark.
Der er dog visse tegn på, at der i dele af erhvervslivet er en svag udvikling i produktiviteten, som ifølge regeringen “peger på et behov for en mere afdæmpet udvikling i arbejdskraftomkostninger i nogle virksomheder”.
Regeringen ser dog ikke nogen store ubalancer i dansk økonomi. Den fremhæver tværtimod, at dansk økonomi har en styrke i gode rammevilkår for virksomhederne og gode strukturer på arbejdsmarkedet, som følge af de “reformer” skiftende regeringer har gennemført.
Håber øget hussalg viser øget privat forbrug
Mens regeringen forventer langsommere vækst i specielt medicinalindustriens indtægter, så forventer den til gengæld, at “husholdningernes efterspørgsel i højere grad vil bidrage til fremgang i dansk økonomi i år og næste år”.
Regeringen vurderer, at vi befinder os i en periode med “pæne stigninger i både lønninger og overførselsindkomster”, der sammen med den lave inflation understøtter husholdningernes købelyst.
I modsætning hertil er optimismen blandt forbrugerne samlet set negativ på grund af udsigterne for dansk økonomi ifølge redegørelsen.
I den økonomiske redegørelse for et år siden pegede regeringen selv på, at der var lavtlønnede grupper i Danmark, der ikke havde fået rettet op på den disponible indkomst siden højinflationen i 2022.
Det blev netop begrundet i, at inflationen på fødevarer længe har været høj, selv om den samlede inflation var lav, samtidig med at deres løn eller overførselsindkomst endnu ikke var reguleret.
De økonomiske problemer rammer ikke alle grupper i samfundet, og regeringen fremhæver i dag, at “husholdningernes købelyst er kommet til udtryk på boligmarkedet, hvor både salg og priser stiger”.
Samtidig erkender regeringen dog, at den store usikkerhed på det globale marked kan føre til, at “husholdningernes i forvejen lave forbrugslyst kan blive holdt nede af blandt andet bekymringer for globale begivenheder og et højt prisniveau på visse fødevarer”.
Stagnation i offentlig service
Mens regeringen således satser på, at det private forbrug kan løfte udviklingen i dansk økonomi, lægger den op til en fortsat stram styring af de offentlige udgifter, når der ses bort fra udgifter til militæret.
Sammen med forslaget til finanslov for 2026 fremlægger regeringen også forslag til de næste fire års økonomiske rammer for de tre sektorer i den offentlige økonomi: staten, regionerne og kommunerne.
Det gennemgående træk ved regeringens forslag til loft over udgifterne er, at der ingen udvikling er i den offentlige økonomi, når der ses bort fra militæret.
Når regeringen fastholder de samme øvre grænser for kommunernes og regionernes udgifter i alle fire år, afspejler det, at ændringer af prioriteter skal ske gennem intern omfordeling af midlerne eller efter nye forhandlinger med regeringen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
