Konference udstiller de menneskelige konsekvenser af ghettoloven
Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Konservative og Radikale aftalt en markant nedskæring af socialtilsynet, der blandt andet fører tilsyn med bosteder og plejefamilier.
Kravet om et fast årligt tilsyn i alle sociale tilbud, som for eksempel botilbud, forsvinder. Fremover er der kun krav om tilsyn hvert tredje år. Plejefamilier skal fremover have besøg af tilsynet mindst hver andet år mod hvert år i dag.
Organisationen Lev – Livet med udviklingshandicap betegner det som en slagtning af socialtilsynet, der vil få store og tragiske konsekvenser for de mest sårbare borgere.
– Jeg tøver ikke med at kalde det et frontalangreb på beskyttelsen af en stor gruppe meget sårbare mennesker – både voksne med handicap i botilbud og anbragte børn og unge. En slags politisk risikoadfærd med omfattende og varige konsekvenser. Tænk sig at retssikkerhed og beskyttelse af de mest sårbare bliver ofret af en regering, der åbenbart skal vise handlekraft i et prestigeprojekt om afbureaukratisering. Det er topmålet af kynisme, siger Anni Sørensen, landsformand for Lev.
– En tilsynsfrekvens på tre år vil betyde, at begyndende tegn på omsorgssvigt af beboere, lav faglig kvalitet, forråelse blandt medarbejdere med videre, får lov at vokse sig store. Det vil være et svigt af sårbare mennesker. Men det vil også betyde øgede udgifter til genopretning af tilbud, hvor udviklingen over en længere periode har fået lov at køre helt af sporet, tilføjer hun.
Aftalen mellem de seks partier betyder, at socialtilsynet samlet skal beskæres med 30 procent. Samtidig er det besluttet, at socialtilsynet fremover skal have en mere risikobaseret tilgang, hvor der er større fokus på de brodne kar og på de tilbud, hvor der er problemer.
Sælges som opgør med bureaukrati
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen lancerer aftalen som et opgør med for meget kontrol, dokumentation og bureaukrati.
– Vi bruger eksempelvis i dag alt for mange ressourcer på at føre tilsyn, der ikke skaber nogen værdi – og som ikke opdager brodne kar. Nu effektiviserer vi socialtilsynet og lægger det om, så det vil få et større fokus de steder, hvor der er problemer, siger ministeren.
Lev vurderer, at meget få botilbud vil blive omfattet af et mere intensivt tilsyn.
– Det er bestemt relevant at overveje, hvordan en mere risikobaseret tilgang kan styrke beskyttelsen af særligt udsatte dele af målgruppen. Stribevis af alvorlige sager om overgreb og omsorgssvigt i botilbud viser, at et øget fokus på risikofaktorer kan være relevant. Men det er ekstremt problematisk, når en risikobaseret tilgang indføres som en slags “plaster på såret” i forbindelse med en voldsom generel besparelse på tilsynet, sådan som det sker i den her aftale, siger Anni Sørensen.
Jeg tøver ikke med at kalde det et frontalangreb på beskyttelsen af en stor gruppe meget sårbare mennesker – både voksne med handicap i botilbud og anbragte børn og unge.
Anni Sørensen, landsformand Lev
Nedskæringen af socialtilsynet møder også kritik fra Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
“Vi ser alt for ofte den ene historie efter den anden om forfærdelige forhold og omsorgssvigt over for meget sårbare mennesker på nogle bosteder for mennesker med handicap. Jeg husker tydeligt en Operation X-dokumentar, hvor vi hørte lydoptagelser fra Mathias’ bolig. Lydoptagelser, hvor Mathias med et udviklingshandicap skriger efter hjælp i mere end en time. Han havde brug for at få skiftet sin ble – men i stedet blev han bedt om at lægge sig til at sove”, skriver Thorkild Olesen på Facebook.
Aftalen indeholder yderligere to initiativer.
Med de nuværende regler har borgere, der af kommunen er blevet visiteret til et botilbud eller et botilbudslignende tilbud, ret til frit at vælge et alternativt tilbud i en anden kommune. Det alternative tilbud kan være op til 25 procent dyrere. Nu bliver reglerne ændret, så det frie valg for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne kun gælder tilbud, der er højst ti procent dyrere end kommunens tilbud.
I dag er det sådan, at hvis man bor med sin ægtefælle eller partner i et botilbud efter reglerne i serviceloven, og ægtefællen dør, kan man blive boende, selvom man ikke har brug for støtte og behandling. Nu får kommunen mulighed for at pålægge den efterladte at flytte med tre måneders varsel.
Handicaporganisationer: Det er en spareøvelse
Thorkild Olesen kalder hele aftalen for en spareøvelse og minder om, at Danmark for nylig fik hård kritik af FN, fordi der er for mange tilbageskridt for mennesker med handicap herhjemme.
“Med disse nye ændringer på handicapområdet, går vi videre ned ad den vej”, konstaterer formanden for Danske Handicaporganisationer.
Den politiske aftale er den første udmøntning af den rammeaftale for handicapområdet, som de seks partier blev enige om i maj måned sidste år.
Det understreges i rammeaftalen, at formålet med den er at sikre, “en faglig og økonomisk bæredygtighed, som skal bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne”.
I Kommunernes Landsforening (KL) er der glæde over de nye initiativer.
– Jeg er glad for, at aftalepartierne tager ansvar og med dagens aftale sikrer, at vi nu tager et afgørende første skridt mod at få skabt en bedre balance på socialområdet. En balance, der skal sikre, at vi bedre kan give de mest udsatte borgere den rette hjælp – samtidig med, at vi stadig har ressourcer til at hjælpe alle dem, der har brug for al den anden velfærd i vores samfund, siger Ulrik Wilbek, formand for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening.
Han opfordrer til flere initiativer, der kan begrænse kommunernes udgifter til handicapområdet. KL har lavet en beregning, der viser, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde er steget med over seks milliarder kroner i perioden 2018-23, og at stigningen er fortsat i 2024.
Der er ikke en præcis forklaring på årsagen til de store stigninger. Forskere og andre med viden om området peger blandt andet på et stigende antal mennesker, der har behov for hjælp, at mennesker med handicap lever længere, at mange ikke får det rigtig tilbud fra starten, og at prisen på private botilbud er steget voldsomt.
På trods af de store stigninger har skiftende regeringer afvist at bevilge ekstra penge øremærket til socialområdet ved de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
