Billedreportage fra OK-opstart
Denis Beglerovic har udenlandsk baggrund og er førtidspensionist. Dermed er han i den gruppe af mennesker, som SVM-regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance anklager for i stor stil at snyde sig til en førtidspension.
De seks partier indgik i sidste måned en aftale om, at 5000 førtidspensionister med udenlandsk baggrund skal have tjekket, om de er berettigede til den førtidspension, de har fået bevilget.
– Alt for mange er på førtidspension, og særligt ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede. Det koster mange milliarder og undergraver velfærdssamfundet, at mennesker, som godt kan arbejde, går derhjemme på førtidspension, udtalte Konservatives beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg i forbindelse med indgåelse af aftalen.
“Vidste du, at to ud af tre irakiske indvandrere over 50 år er på førtidspension? Og det er dig, der betaler. Det går jo ikke, og i Venstre har vi længe villet lave det om. Nu sker det, og det er vi selvfølgelig stolte af. For jeg nægter simpelthen at tro på, at de alle sammen er så syge, at de ikke kan arbejde så meget som et par timer om ugen. Derfor genåbner vi 5000 sager om førtidspension for nytilkomne, der er kommet til Danmark”, skrev Morten Dahlin fra Venstre, der er minister for byer og landdistrikter, på Facebook den 20. december.
Mange års kamp for førtidspension
Den slags udtalelser rammer hårdt, når man som Denis Beglerovic har kæmpet i mange år for at få tilkendt en førtidspension. Det lykkedes endelig i år 2020 at få Københavns Kommune til at bevilge førtidspension til Denis. Sidste år slog Københavns Byret fast, at det burde være sket 10 år tidligere.
I dag skulle Denis være mødt frem i Østre Landsret, fordi Ankestyrelsen, der har afvist en klage over den for sent bevilgede førtidspension, nægter at acceptere byrettens dom og har anket til landsretten. Men på grund af sygdom blev sagen i går udskudt til et senere tidspunkt.
Så nu afventer syge Denis Beglerovic, hvornår han skal slæbes gennem endnu en retssag.
Denis kom i 1995 som ni-årig til Danmark sammen med sin mor og søster som kvoteflygninge fra krigen i Bosnien-Hercegovina. Denis Beglerovic havde psykiske problemer på grund af sine oplevelser under krigen samt fysiske sygdomme herunder en meget svær allergi, astma og en hudlidelse, som giver bylder og åbne sår forskellige steder på kroppen.
Der er ikke for mange borgere, der får førtidspension, tværtimod. Det mest sandsynlige er, at alt for mange mennesker i dag holdes på kontanthjælp, selvom de burde have førtidspension.
Christian Wejse, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital
Omkring år 2000 konstaterede læger, at Denis Beglerovic lider af svær PTSD (posttraumatisk stresstilstand), der aldrig er blevet behandlet og hen ad vejen har udviklet sig til at være kronisk. Dertil kommer en skizofrenilidelse.
På den baggrund vurderede byretten, at han burde have fået førtidspension allerede i 2010, hvor han første gang søgte kommunen. I stedet har Denis i de ti år været parkeret på kontanthjælp og derved mistet omkring en million kroner i indtægt og har samtidig været underlagt et stort pres i jobcentersystemet.
Bitten Vivi Jensen har været partsrepræsentant for Dennis Begletovic og med til at sikre, at han endelig blev tilkendt førtidspension i 2020. For hende er der en lige linje mellem Denis’ sag og den politiske aftale om at gennemgå 5000 førtidspensionssager blandt mennesker med udenlandsk baggrund.
– Det ligner racisme og forskelsbehandling, hvor de mest sårbare og udsatte mennsker bliver stemplet som snydepelse. Flygtninge og indvandrere bliver dæmoniseret, siger Bitten Vivi Jensen.
Hun er meget vred over Morten Dahlins udtalelser om de mange irakere på førtidspension.
– Selvfølgelig er mennesker, der har været i krig og måtte flygte, mere sårbare og traumatiserede end andre. Det er ikke så underligt, at flere af dem er så syge, at de ikke kan arbejde og må have førtidspension. Det er bestemt ikke sådan, at flygninge og indvandrere lettere får førtidspension end andre. Det er Denis et eksempel på, og jeg har oplevet andre lignende sager, understreger Bitten Vivi Jensen.
Læge afviser politikernes påstande
Den vurdering bakkes op af Christian Wejse, der er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. I en video på Linkedin afviser han de seks partiers påstand om, at for mange ikke-vestlige indvandrere får førtidspension.
– Jeg arbejder som læge og forsker med flygtninges helbred og må bare sige helt klart, at det billede passer ikke. Vi har blandt andet lavet forskning, der viser, at en meget stor andel af flygtninge lever med alvorlige helbredsproblemer så som PTSD, men også andre alvorlige kroniske sygdomme og følger efter at have været i krig og på flugt, siger Christian Wejse.
– Der er ikke for mange borgere, der får førtidspension, tværtimod. Det mest sandsynlige er, at alt for mange mennesker i dag holdes på kontanthjælp, selvom de burde have førtidspension, tilføjer han og betegner den politiske aftale som en mistænkeliggørelse af alvorligt syge mennesker.
1260 socialrådgivere siger fra
Partierne bag aftalen om at genåbne 5000 førtidspensionssager har insinueret, at socialrådgivere med minoritetsbaggrund bliver presset til at tildele førtidspensioner til ansøgere med en lignende baggrund som dem selv.
De beskyldninger har fået 1260 socialrådgivere til at reagere. I et åbent brev i Avisen Danmark den 22. december siger de fra over for politikernes mistillid og uvidenhed.
“Lad os slå én ting fast: Der findes ingen dokumentation for, at socialrådgivere uddeler førtidspensioner efter etnicitet. Ingen. En førtidspension er heller ikke noget, som en socialrådgiver “giver” til nogen. Det er resultatet af en lang, grundig og ofte årelang proces med arbejdsprøvninger, lægefaglige vurderinger, tværfaglige rehabiliteringsteam og afgørelser i pensionsnævn”, står der i brevet, som fortsætter:
“Ingen socialrådgiver sidder alene med den beslutning. Systemet er bygget op netop for at sikre faglighed, ensartethed og retssikkerhed. Men politikerne er godt i gang med at skabe et billede af socialrådgivere som uærlige aktører i et system, der i virkeligheden er tungt, kontrolleret og langt mere restriktivt, end de fleste forestiller sig.”
Socialrådgiverne slutter med at konstatere, at hvis politikernes mål er, at færre skal på førtidspension, er svaret ikke at jagte dem, der allerede har fået den.
“Svaret er at investere i forebyggelse, tidlig indsats og ordentlige rammer for os socialrådgivere. Kort sagt alt det, som politikerne er i gang med at skære ned på i beskæftigelsesindsatsen, hvor dygtige kollegaer mange steder bliver afskediget i disse uger”, skriver de 1260 socialrådgivere.
Det her er kun starten
Flere af aftalepartierne understreger, at de ser aftalen som en start på, at langt flere førtidspensionister i fremtiden skal have deres sag op til ny vurdering.
– Vi har foreslået, at man revurderer 5000 førtidspensioner årligt. Med dagens aftale går vi i gang med de første 5000, men vi kommer til at arbejde for, at arbejdet fortsætter, erklærede De Konservatives beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg, da aftalen blev indgået.
Samtidig meddelte Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann, at ikke-vestlige indvandrede efter partiets mening overhovedet ikke burde kunne få en dansk førtidspension.
Slaget om førtidspensionen er langt fra slut.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
