Læserbrev
En lang række patientforeninger, flere fagforbund og Danske Regioner er dybt bekymrede for, at den kommende sundhedsreform vil betyde forringelse af den højt specialiserede behandling, der foregår på landets sygehuse.
Hen over sommeren har der været afholdt høring om det udspil, som regeringens Sundhedsstrukturkommission fremlagde den 11. juni.
De mange høringssvar fra patientforeninger, arbejdsmarkedets parter, lægelige selskaber, kommuner, regioner, universiteter og mange andre interessenter på sundhedsområdet fylder hele 1160 sider.
Ekspertgruppens opgaver var at komme med forslag til indretningen af fremtidens sundhedsvæsen i en situation, hvor der kommer flere ældre og kronisk syge, er en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser og samtidig mangel på en række faggrupper i sundhedsvæsenet.
Kommissionen skulle pege på modeller for en fremtidig organisering af sundhedsvæsenet, der sikrer bedre sammenhæng og lighed, har fokus på forebyggelse og som er mere nært og bæredygtigt.
Kravet fra regeringen var, at anbefalingerne ikke må betyde øgede udgifter til sundhedsvæsenet.
Kommissionen anbefaler blandt andet en betydelig udvidelse af kapaciteten hos de praktiserende læger og de almenmedicinske lægeklinikker. En større del af behandlingen skal varetages her i den såkaldte primære sundhedssektor i stedet for på sygehuset.
Som en konsekvens heraf foreslår kommissionen, at der sker en omfordeling af ressourcer fra sygehusene til den primære sundhedssektor, der blandt andet består af praktiserende læger, lægeklinikker og hjemmesygeplejen.
Kritik af færre ressourcer til sygehuse
Blandt høringssvarene er der en høj grad af enighed om nødvendigheden af at udvide kapaciteten og øge kvaliteten i den primære sundhedssektor. Samtidig er der i en lang række høringssvar en udbredt bekymring for, at færre ressourcer på sygehusene vil gå ud over højt specialiseret behandling af syge med for eksempel kræft, hjertesygdomme, gigt, muskelsvind, sclerose og mere sjældne sygdomme som cystisk fibrose eller blødersygdomme.
“I lyset af den varslede omorganisering af ressourcer mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen er der en risiko for en nedsat specialiseret indsats til patienter med højt specialiserede og sjældne diagnoser. Det er derfor vigtigt for os, at en opprioritering af almen praksis og den store gruppe ældre og kronikere med mindre specialiserede behov ikke sker på bekostning af nogle af sundhedssystemets svageste og mest komplekse patienter”, skriver for eksempel Ulykkespatientforeningen og Polioforeningen i deres fælles høringssvar.
“Gennem de seneste årtier har vi udviklet et stærkt sygehusvæsen, der leverer høj faglig kvalitet, for eksempel når patienter skal udredes og behandles for kræft. Dette skyldes ikke mindst en stærk forskningskultur og en høj og centralt styret specialiseringsgrad. Resultatet er, at langt flere patienter overlever en kræftsygdom, og Danmark er på dette område nu på niveau med resten af Norden. Det er vigtigt, at en styrkelse af det nære sundhedsvæsen ikke sker på bekostning af disse fremskridt”, skriver Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse er bekymret over, at Sundhedsstrukturkommissionen lægger op til, at “en styrket prioritering af det primære sundhedsvæsen vil blive ledsaget af en reduceret vækst for sygehusene på et tidspunkt, hvor der inden for flere specialer er udfordringer med kapaciteten og lange ventetider, og hvor antallet af kræfttilfælde vokser som følge af ændret demografi.”
Lignende bekymring for nedskæring i den højt specialiserede behandling på sygehusene bliver rejst i en lang række andre høringssvar fra blandt andre Cystisk Fibrose Foreningen, Danmarks Bløderforening, Hjernesagen, Muskelsvindfonden, Scleroseforeningen, Dansk Sygeplejeråd, fagforbundet FOA og Danske Regioner.
Flere patientforeninger udtrykker en særlig bekymring over, at kommissionen ikke forholder sig til specialsygehusenes fremtid. Det gælder blandt andre Epilepsihospitalet Filadelfia eller Sclerosehospitalet Haslev.
“På Epilepsihospitalet Filadelfia udføres i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan højt specialiseret udredning og behandling af epilepsi foruden en betydelig internationalt anerkendt forskning. For hele epilepsiområdet er det afgørende, at Epilepsihospitalet Filadelfia er velfungerende under nogle bæredygtige rammer”, skriver eksempelvis Epilepsiforeningen.
Frygt for fokus væk fra psykiatrien
Frygten for tab af specialiseret behandling omfatter også psykiatrien.
Kommissionen foreslår, at psykiatrien bliver en integreret del af det samlede sundhedsvæsen. Mange høringssvar forholder sig positivt til en ligestilling af psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen.
Men samtidig understreger en række interesseorganisationer på området, at det er vigtigt, at der i første omgang er fokus på en genopretning af psykiatrien, der i mange år har haltet efter den øvrige del af sundhedsvæsenet, og at det er afgørende at fastholde fokus på den besluttede 10-årsplan for psykiatrien.
“Bedre Psykiatri er bekymret for, at der kan der være risiko for, at det psykiatriske speciale fremover skal kæmpe med ledere fra 38 andre lægefaglige specialer om den overordnede ledelsesmæssige og politiske opmærksomhed og gunst (for eksempel faglige hensyn og forskningsmidler) med risiko for svækkelse og isolation af specialet”, skriver for eksempel foreningen Bedre Psykiatri i sit høringssvar.
En række organisationer understreger direkte, at det er urealistisk at gennemføre en velfungerende sundhedsreform uden at afsætte flere penge til området.
“Derfor er der ikke alene behov for strukturelle forandringer. Der er også behov for at allokere flere offentlige ressourcer til sundhedsvæsenet. Specielt hvis ambitionen om mere lighed i sundhed skal opnås”, skriver for eksempel Lægeforeningen.
“Der er behov for at investere massivt i det nære sundhedsvæsen med mere forskning og flere patientrettede forebyggelsestilbud baseret på bindende kvalitetsstandarder. Men det må ikke ske på baggrund af en reduktion i budgetterne til sygehusene. Der vil også i fremtiden være brug for at finansiere stigende udgifter til bedre behandling og ny medicin på sygehusene”, understreger Gigtforeningen i sit høringssvar.
Ringe fokus på forebyggelse
Mange af de organisationer, der har deltaget i høringen, peger på områder, som de savner i ekspertudvalgets rapport. Det gælder for eksempel forebyggelse, pårørendes rolle og rettigheder samt fødeområdet.
Det var en del af Sundhedsstrukturkommissionens kommissorium, at den skulle se på forebyggelse. Alligevel peger en række høringssvar på, at der mangler tilstrækkelig fokus i rapporten på dette vigtige område.
“Det undrer os dog, at forebyggelse og sundhedsfremme ikke har fået sin egen tværgående anbefaling, men i stedet har en meget nedtonet rolle i kommissionens anbefalinger. Man får som læser indtrykket af, at kommissionen antager, at hvis blot de organisatoriske og økonomiske incitamenter tilvejebringes, så vil sundhedsvæsenet automatisk indfri potentialerne ved øget forebyggelse”, skriver Alzheimerforeningen.
“Det er imidlertid bekymrende, at rapporten ikke lever op til kommissoriets krav om at inkludere modeller for et forebyggende og dermed også bæredygtigt sundhedsvæsen. Rapportens modeller vidner om et fokus på et sygdomsvæsen snarere end et sundhedsvæsen. Fokus er rettet på behandling, og de få steder, hvor forebyggelse adresseres, handler det udelukkende om “patientrettet forebyggelse”. Forebyggelse er meget mere end det. Et fokus på sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, inden sygdom opstår, er en forudsætning for et bæredygtigt sundhedsvæsen”, skriver Dansk Selskab for Folkesundhed.
Dansk Psykolog Forening, Diabetesforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter og Lægeforeningen er også blandt dem, der efterlyser mere fokus på forebyggelse.
Hvad med de pårørendes rolle?
Ligeledes peger en række organisationer i deres høringssvar på, at den vigtige rolle, som pårørende spiller, ikke afspejler sig i kommissionens anbefalinger.
“Pårørende spiller allerede i dag en meget afgørende rolle i sundhedsvæsenet, men betydningen heraf fylder overraskende lidt i Sundhedsstrukturkommissionens rapport, til trods for at disse har en afgørende rolle, da de som oftest er de første, der både støtter, hjælper og koordinerer kontakten til sundhedsvæsenet for deres nære familiemedlemmer. Derfor er det også helt afgørende, at fremtidens sundhedsvæsen strukturelt skaber de bedst mulige forudsætninger for at være pårørende samt sikrer pårørende bedre rettigheder, herunder lovfæstet ret til støtte og inddragelse”, skriver Scleroseforeningen.
På samme linje er Dansk Bløderforening:
“Vi savner i rapporten generelt fokus på de pårørendes rolle og rettigheder. Pårørende er ikke bare en funktion, men er ofte medpatienter. Forældrene følger med deres børn til ambulante kontrolbesøg, blodprøvetagning, akutte hospitalsbesøg og indlægges sammen med barnet, kort sagt, følger barnet gennem behandlingsforløbet. Det samme gør sig gældende i den anden ende af livet. Her er det ofte den ældre patients børn eller andre yngre familiemedlemmer, der følger patienten og påtager sig den koordinerende funktion. At medpatienter/pårørende ikke er nævnt i kommissionens rapport, viser hvor usynlige de desværre stadig er i det danske sundhedsvæsen.”
Lignende kommentarer kommer fra blandt andre Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri og Hjerteforeningen.
Fødeområdet er slet ikke nævnt i rapporten. Det kritiseres af blandt andre Forældre og Fødsel samt Dansk Jordemoderfagligt Selskab.
Private sundhedsforsikringer
Sundhedsstrukturkommissionen har drøftet betydningen af den stigende udbredelse af private sundhedsforsikringer, men har ikke fundet anledning til at foreslå ændringer på området.
Kommissionen konstaterer blandt andet, at “der er umiddelbart ikke tegn på, at sundhedsforsikringer trækker ressourcer ud af de offentlige sygehuse i betydeligt omfang. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være udfordringer inden for enkelte specialer eller fagområder, for eksempel inden for børne- og ungepsykiatrien.”
Flere organisationer har fundet anledning til at kommentere den beslutning.
“Rapporten har meget lidt fokus på de private sundhedsforsikringer og det pres, som disse lægger på det offentlige sundhedsvæsen. Private sundhedsforsikringer udhuler det offentlige sundhedsvæsen på flere måder: Personale søger til de private tilbud på grund af bedre løn og arbejdsvilkår, praktiserende læger oplever et stigende pres for at henvise til forskellige behandlinger, fordi forsikringen kræver henvisning, de private tilbud finder en lang række diagnoser og tilfældige fund, som siden hen skal håndteres i det offentlige. Desuden risikerer de patienter, der har størst behandlingsbehov, at komme bagerst i køen hos de privatpraktiserende speciallæger, når de ikke har en forsikring”, skriver for eksempel Dansk Selskab for Almen Medicin.
“Dansk Psykolog Forening mener helt generelt, at den massive brug af sundhedsforsikringer bidrager til ulighed i adgangen til behandling, som står i kontrast til det velfærdssamfund, vi ellers oplever på sundhedsområdet. Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at brugen af sundhedsforsikringer til psykologbehandling og psykiater er steget fra 2,06 millioner kroner i 2003 til at udgøre 464,27 millioner kroner i 2022”, skriver psykologernes forbund. Høringssvaret understreger, at det giver risiko for øget ulighed i adgang til sundhed.
Modeller til ny struktur
Når det gælder kommissionens forslag til tre forskellige strukturmodeller for fremtidens sundhedsvæsen, er meningerne meget delte i høringssvarene. Nogle afviser også at forholde sig til konkrete modeller eller kommer med helt nye forslag til modeller.
Sundhedsstrukturkommissionen har følgende tre forslag til struktur:
Model 1: De nuværende regioner nedlægges, og der etableres i stedet mellem otte og ti såkaldte sundheds- og omsorgsregioner. De nye regioner får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Derudover overtager de en række opgaver på sundheds- og ældreområdet fra kommunerne. Regionerne skal ledes af direkte valgte politikere.
Model 2 er et statsligt sundhedsvæsen. Her nedlægges regionerne, og staten overtager driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Derudover får staten ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
Model 3 tager udgangspunkt i den nuværende opgavefordeling inden for sundheds- og ældreområdet. Regionerne har fortsat ansvaret for sygehuse og praksissektoren, og kommunerne har ansvaret for deres nuværende opgaver på sundheds- og ældreområdet. Modellen indebærer, at regionerne skal bruge en større del af deres økonomi i den primære sektor. Der er to varianter af modellen, en med fortsat fem regioner og en med kun tre regioner.
Blandt kommuner, regioner, patientorganisationer og faglige organisationer er der ingen opbakning til model 2, hvor staten overtager sundhedsvæsenet og dele af ældreområdet. De fleste høringssvar understreger betydningen af, at beslutningstagerne er valgt af befolkningen.
Kommunerne ønsker model 3, hvor de bevarer hele ældreområdet. De argumenterer for, at det er problematisk at adskille de almindelige plejeopgaver på ældreområdet fra sygeplejeopgaverne som foreslået i model 1. Også mange ældreråd støtter model 3.
Modsat ønsker regionerne at bevare ansvaret for sygehusene og advarer samtidig mod at opsplitte regionsstrukturen, der blev etableret for 17 år siden. Det koster mange ressourcer og energi at ændre på den slags struktur, påpeger Danske Regioner, der vender sig imod både flere eller færre regioner end de nuværende fem.
Regionerne foreslår en ny model 4, der samler ansvaret for sundhedsvæsenet samt dele af den kommunale sygepleje under de nuværende fem regioner. Samtidig beholder regionerne de øvrige opgaver, som de har i dag i forhold til for eksempel socialområdet, miljø, transport med mere.
Danske Regioner ønsker ikke at overtage hele ældreområdet, som en række organisationer har foreslået. Store organisationer som Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen, Danske Patienter og Alzheimersagen lægger op til, at regionerne skal bevare sygehusområdet og dertil også skal have ansvaret for hele ældreplejen inklusiv plejehjemmene.
“For Ældre Sagen er det altafgørende, at ansvaret for sundhedsområdet og ældrepleje, herunder plejehjem, samles under samme myndighed. Patienterne har brug for sammenhæng og helhed i deres forløb. Der er brug for et samlet og entydigt ansvar, der ligger hos én myndighed, for at forebygge indlæggelser og fremme den enkeltes trivsel. Det handler om at hindre, at patienter bliver klemt i den kassetænkning, der i dag fører til manglende forebyggende indsatser og usammenhængende forløb frem og tilbage mellem sygehus og kommune”, skriver Ældre Sagen i sit høringssvar.
Ældre Sagen understreger samtidig, at det ikke er kommunerne, der skal stå for den samlede opgave. Organisationen henviser til den pressede økonomi i kommunerne og konstante forringelser på ældreområdet som baggrunden for den holdning.
Det specialiserede socialområde
En lang række patientorganisationer og andre advarer kraftigt imod, at den del af det specialiserede socialområde, som i dag er under regionerne, bliver overført til kommunerne, som kommissionen åbner for at gøre.
Ved kommunalreformen i 2007 blev det meste af det specialiserede socialområde overflyttet til kommunerne. Det har ført til lukning af en række højt specialiserede tilbud, fordi mange kommuner i stedet har valgt deres egne mindre specialiserede og billigere tilbud.
Regionerne driver dog stadig en række specialiserede tilbud på socialområdet. Det er oftest tilbud og specialundervisning til borgere med mere sjældne og komplekse handicap eller sygdomme, hvor de enkelte kommuner ikke har befolkningsunderlaget til specialiserede tilbud. Det drejer sig for eksempel om Kofoedsminde, der er et sikret botilbud for domfældte med udviklingshæmning og en række længerevarende botilbud til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt behandling og genoptræning af mennesker med hjerneskade.
“Danske Handicaporganisationer vil på det kraftigste advare imod, at man fjerner tilbud, som i dag ligger på regionalt niveau. Det vil være skadeligt for den sammenhæng og specialviden, som findes på området i dag – og vi frygter en yderligere afspecialisering samt tab af kvalitet og viden, hvis de eksisterende tilbud skal overtages af kommunerne, som der lægges op til”, lyder en af mange kommentarer.
Efter høringen ligger bolden nu hos regeringen, der snart forventes at komme med sit udspil til en sundhedsreform på baggrund af kommissionens rapport og høringssvarene.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
