Og så forstår man også bedre hvorfor alle partier, med undtagelse af Enhedslisten, som “i mangel af et bedre alternativ til Nato,” bakker op om gigantoprustningen mod Rusland, og dermed gigant”forsvars”- udgifterne, hele tiden taler om økonomisk vækst, “at gøre danskerne rigere.” Har de fleste ikke nok biler og af andet materielt klimaødelæggende skrammel?
Ved at øge den økonomiske vækst, håber partierne altså at få råd til det hele: Til forsvar mod den fiktive, fjende, Rusland, til velfærd, osv.
Men selvom alle gør hvad de kan for at skubbe på kapitalistisk vækst, kan den ikke stige hurtigere end den gør. Og det begrænser råderummet.
Èn ting er sikkert: Øget vækst vil sætte klimaet endnu mere skakmat, øge krigsudgifterne og dermed krigsfaren samt paradoksalt nok forringe velfærden.
Mens det i valgkampen endnu halter med konkrete løfter til at styrke velfærden – så er partierne anderledes konkrete – og enige – om at den militære oprustning skal fortsætte – og øges – de kommende år.
Da statsministeren i udskrev valget fra Folketingets talerstol, slog hun fast, at den militære oprustning er en bunden opgave.
– Hvis vi påny får mulighed for at danne en regering, er der nogle ting, der ligger helt fast: Danmark skal fortsat opruste og være med til at beskytte Europa mod den russiske krigsmaskine fra øst, trusler fra vest og risiko for terror fra syd. Sikkerhedspolitikken er og bliver fundamentet for dansk politik i de næste mange, mange år.
Når vi læser og hører, at finansministeren har “fundet flere penge under madrassen”, er det et populært udtryk for, at det finanspolitiske råderum er blevet større.
Råderummet er et politisk begreb, som fremkommer, ved at økonomerne i Finansministeriet laver en prognose over den økonomiske udvikling. Det kan være frem til 2025 eller 2030. Så det er ikke penge, der rent faktisk er inddrevet i skatter og afgifter, men forventede indtægter.
I prognosen spiller beskæftigelsesudvikling en hovedrolle, så en forventet forøgelse af beskæftigelsen vil betyde en forøgelse af det omtalte råderum – fremkommet via større indtægter til statskassen via person- og virksomhedsskatter.
Et andet kendt politisk redskab til at øge råderummet er en forlængelse af pensionsalderen og inddragelse af for eksempel ferie og fridage som store bededag.
Det er som bekendt det politiske system, regeringen, der bestemmer, hvad en eventuel forøgelse af det økonomiske råderum skal bruges til. Eksempelvis mere velfærd, skattelettelser eller flere våben.
Finansministeren har senest den 23. maj i år opjusteret råderummet med 16 milliarder kroner.
Hidtil har regeringen og de øvrige partier bag forsvarsforliget – og en række oprustningsaftaler, der løbende er indgået – fundet penge til deres milliardoprustning i det såkaldte råderum.
Men nu er det såkaldte råderum stort set brugt op – og det tvinger politikerne til at finde ud af, hvordan de så vil finansiere den massive, vedvarende oprustning, de har bundet sig til i NATO.
To dage før folketingsvalget blev udskrevet, fremlagde regeringen en fælles økonomisk plan frem mod 2035.
Med planen giver regeringspartierne hinanden håndslag på at fortsætte – og udbygge – den militære oprustning.
Regeringspartierne er enige om at booste udgifterne til militæret – med 259 milliarder – ekstra – kroner frem mod 2033.
Og kigger man længere ud i fremtiden, er der lagt op til endnu mere oprustning. Sidste år lovede regeringen nemlig NATO, at man fra 2035 vil bruge fem procent af bruttonationalproduktet på militær og oprustning.
Råderummets bund er nået – nu venter reformer
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lægger ikke skjul på, at den seneste oprustning i 2035-planen betyder, at man nu kan “se bunden af gryden med penge” i det såkaldte råderum, som regeringen hidtil har henvist til, når den har fundet milliarder til at opruste.
Men nu er kassen ved at være tom, og Løkke åbner op for strukturelle reformer.
– Vi står over for enorme regninger inden for forsvar, klima og beredskab, som vi er i stand til at betale takket være tidligere tiders reformarbejde. Det er glædeligt. Men når regningerne er betalt, er kassen så godt som tom, og der er samtidig store strukturelle udfordringer efter 2035, der ikke håndteres med denne plan. Derfor stopper arbejdet med at skabe en endnu mere holdbar og robust økonomi ikke i dag; det er kun lige begyndt, lød budskabet fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, da regeringen fremlagde sin 2035-plan.
Statsminister Mette Frederiksen lægger heller ikke skjul på, at oprustningen “kommer med afsavn”, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen advarer om, at oprustningen “kommer med en pris”.
Ingen af topministrene ønsker dog at gå i detaljer med hvordan, og hvem der skal betale prisen.
Partier er tavse om, hvor pengene skal findes
Arbejderen har bedt samtlige partier bag forsvarsforliget (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige) stille op til interview og svare på spørgsmål om, hvordan de vil finansiere de kommende års enorme oprustning, når råderummet er tømt.
Kun to partier har ønsket at stille op.
Ud over forsvarsforliget står flere af partierne også bag en række supplerende aftaler om oprustning i Danmark og Ukraine samt et løft til NATO om at bruge fem procent af BNP på militær og oprustning.
Forlig og aftaler der i fremover vil lægge beslag på store dele af statskassen og dermed definere, hvordan fremtidens velfærd kommer til at se ud.
Derfor er valgkampen en oplagt mulighed for partierne at melde ud, hvor pengene skal komme fra til de store milliardindkøb, der er besluttet.
Men kun to partier er vendt tilbage på Arbejderens forespørgsel om et interview: Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.
Socialdemokratiet, SF, Venstre, Moderaterne, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker ikke at stille op til interview og svare på spørgsmål om, hvordan de vil finansiere de kommende års enorme oprustning skal finansieres, når råderummet er tømt.
Også øvrige partier er – trods flere henvendelser til både pressefolk, kandidater og ordførere – tavse.
LA: Offentligt ansatte og arbejdsløse skal betale for oprustning
Kun Liberal Alliance (LA) og Danmarksdemokraterne ønsker at stille op til interview.
– Vi foreslår at reducere dagpengeperioden fra to til ét år. Det vil give 8,6 milliarder kroner ekstra i statskassen, som kan bruges på de massive investeringer i Forsvaret, der er vedtaget. Og så vil vi spare to milliarder kroner på at rydde op i offentlige regler og bureakrati. På den måde kan vi reducere i de administrative statsansatte, som der er blevet ansat flere tusinde af ekstra under den nuværende regering, fortæller Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach til Arbejderen.
Herudover vil Liberal Alliance gøre DR selvstændigt og skære to milliarder kroner af støtte til DR. Liberal Alliance vil også tage 300 millioner fra kommunernes integrationsindsatser.
Han giver ikke meget for de øvrige partiers tavshed.
– Mange partier – med Socialdemokratiet i spidsen – har her i valgkampen travlt med at komme med forslag til, hvordan de vil udbygge velfærden. Men det er at stikke vælgerne blår i øjnene at tro, at den enorme oprustning, vi står overfor, ikke kommer med en pris. For det gør den.
Vælgerne har krav på at vide, hvor de mange milliarder kroner til de øgede forsvarsinvesteringer skal komme fra. Det er valgkamp – og vi skylder vælgerne at fremlægge vores politik, så vælgerne kan træffe deres valg på et oplyst grundlag.
Carsten Bach, Liberal Alliance
– Vi står over for gigantiske investeringer i vores Forsvar. Vi taler om et trecifret milliardbeløb. Hvis vi skal afsætte så mange milliarder kroner til Forsvaret, så er vi nødt til at vedtage reformer eller kigge på den borgernære velfærd.
Liberal Alliances forsvarsordfører mener, at det er uansvarligt, at partierne bag den enorme oprustning gemmer sig bag råderum og afviser at komme med deres bud på, hvordan oprustningen skal finansieres på sigt.
– Mange af de partier, der har været med til at vedtage de her enorme investeringer i Forsvaret, henviser bare til råderummet. Det er uansvarligt. For råderumskassen er stort set tom. Og i øvrigt er de forudsætninger, der ligger til grund for Finansministeriets udregninger af råderummet, højst usikre, advarer Carsten Bach og fortsætter:
– Vi står midt i en række krige og kriser, der kan få store konsekvenser for råderummet. Krigen i Iran kan risikere at føre til stigende oliepriser og arbejdsløshed. Vi har været heldige, at råderummet de sidste ti år er blevet opjusteret, fordi vi har haft høj beskæftigelse, og seniorerne er blevet længere på arbejdsmarkedet. Men det kan også gå den anden vej. Og så har vi pludselig ikke de penge som samfund, som vi troede, vi havde.
Han har en klar besked til sine kollegaer bag forsvarsforliget:
– Det vil være klædeligt, hvis alle partier, der står bag beslutningen om at investere massivt i Danmarks forsvar, fremlægger, hvordan de vil finansiere de øgede investeringer. Vælgerne har krav på at vide, hvor de mange milliarder kroner til de øgede forsvarsinvesteringer skal komme fra. Det er valgkamp – og vi skylder vælgerne at fremlægge vores politik, så vælgerne kan træffe deres valg på et oplyst grundlag.
Danmarksdemokraterne: Tag pengene fra verdens fattigste
Danmarksdemokraterne vil også gerne stille op til interview.
Partiet afviser at svare på, om partiet vil stemme for sociale eller arbejdsmarkedsreformer, der skærer i ydelser eller forringer dagpengeperioden for arbejdsløse – men vil gerne komme på bud på, hvor partiet vil finde en lille del af de penge, der skal finansiere oprustningen i Danmark.
Danmarkskraterne vil – sammen med Venstre – skære udviklingsbistanden ned fra 0,7 til 0,5 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).
Planen er – allerede fra næste år – at tage 6,5 milliarder kroner årligt fra udviklingsbistanden og i stedet bruge pengene på den militære oprustning.
– Vi er nødt til at foretage en skarp prioritering i de offentlige budgetter, hvis der skal være råd til de store investeringer i Forsvaret, vi står overfor de kommende år. Det er højst usikkert, hvor stort råderummet vil være i fremtiden. Vi har været vant til at have et stort råderum, som vi kan bruge af. Men det kan også gå den anden vej. Novo Nordisk er udfordret i øjeblikket, og de har drevet en stor del af Danmarks vækst, der er afgørende for råderummet, forklarer Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, finansordfører og kommunalordfører Dennis Flydtkjær til Arbejderen.
Han advarer mod at tro, at råderummet kan finansiere den enorme oprustning, som partierne har bundet sig til.
– Derfor skal vi være forsigtige med at tro, at vi bare kan blive ved med at bruge af råderummet. Der er ingen tvivl om, at hvis vi vil bruge flere penge på Forsvaret – som er en bunden opgave, der bør komme foran andre opgaver – så er der nødt til at komme penge i kassen andre steder fra, eller også er vi nødt til at prioritere de midler, vi har i den offentlige sektor. Den offentlige sektor skal simpelthen køre længere på literen, mener Dennis Flydtkjær og uddyber:
– Man kan eksempelvis kigge på alle de 6800 offentligt ansatte i administrationen, der er kommet til under den nuværende regering. Og så er det klart, at hvis vi skærer så mange administrativt ansatte i den offentlige sektor væk, så kan vi samtidig skære ned på det omfattende bureakrati og de mange regler i det offentlige.
Køb, køb, køb …
Samtidig med at råderummet er næsten tømt – og partierne ikke vil komme med deres bud på, hvor pengene skal komme fra, når råderummet er tømt – er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i fuld gang med at købe ind og underskrive milliardkontrakter, som skatteyderne skal betale de kommende år.
Et kig på den militære indkøbsstyrelses (FMI) side, viser hvor stærkt det går…
Der bliver underskrevet enorme militære ordrer – lige fra missilsystemer til 58 milliarder kroner og 16 nye F-35-kampfly for 29 milliarder kroner (hertil skal lægges et ukendt milliardbeløb til drift og vedligeholdelse af kampflyene).
Og i år vil FMI indgå en aftale om levering af brændstof til F-35-kampflyene for én milliard kroner, fremgår det af FMI’s 18 sider lange anskaffelsesplan for 2026.
Der skal også bygges fem nye krigsskibe, droner og satellitter til at opruste Arktis for i alt 88 milliarder kroner.
Herudover er Danmark et af de lande, der sender flest penge til Ukraines krigsførelse.
Der er allerede brugt 68,8 milliarder kroner på at opruste Ukraine siden 2023. I alt er der afsat 75,6 milliarder kroner i perioden, og dermed er der 6,8 milliarder kroner tilbage i Ukrainefonden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

