Spiller på besat land
Kristendemokraterne, Grønne Demokrater, Frie Grønne og en række andre partier er ikke at finde på stemmesedlen til folketingsvalget den 24. marts.
De kan nemlig ikke stille op til valget, fordi det ikke er lykkedes dem at indsamle nok vælgererklæringer.
Et af de partier, der det sidste halvandet år har knoklet for at indsamle de 20.0195 vælgererklæringer, der er nødvendige for at stille op til Folketinget, er Grønne Demokrater.
Besværlig proces spænder ben for demokratiet
I mandags måtte Grønne Demokrater opgive at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget den 24. marts.
Theresa Scavenius, stifter af Grønne Demokrater og nuværende folketingsmedlem, mener, at det er okay, at der bliver stillet krav til nye partier, men at kravene i øjeblikket er for strenge.
– Det er fair nok, at et nyt parti, der ønsker at stille op, skal vise, at der er en interesse blandt vælgerne, for at man stiller op. Men kravet om mere end 20.000 vælgererklæringer er urimeligt, siger Scavenius.
Hun uddyber:
– Det er udemokratisk, at der skal indsamles så mange vælgererklæringer. Det virker som om, kravet om så mange vælgerklæringer er fastsat for at holde nye partier ude. Og det lykkes jo også: Både os, Kristendemokraterne og en lang række mindre partier får ikke mulighed for at stille op.
Det er svært for nye partier at stille op til Folketinget:
- Ifølge folketingsvalgloven skal nye partier, der vil opstille til folketingsvalg i Danmark, indsamle vælgererklæringer svarende til 1/175 af antallet af gyldige stemmer ved sidste valg.
- Det svarer i 2026 til 20.195 vælgererklæringer.
- Processen foregår via vælgererklæring.dk, der bliver administreret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
- Borgeren skal først underskrive vælgererklæringen med MitID. Herefter skal vælgererklæringen genbeskræftes med MitID efter syv dage, før erklæringen endeligt er godkendt.
- Til sammenligning kræver det blot 500 underskrifter at stille op til stortingsvalg i Norge. I Sverige er kravet 1500 underskrifter for at registrere partinavn og stille op til Riksdagsvalg. Finland kræver 5000 støtteerklæringer.
Det krævede antal vælgererklæringer er én ting. At indsamle de mange tusinde vælgererklæringer bliver nemlig en endnu større udfordring, idet processen med at afgive en vælgererklæring er langsommelig og besværlig.
Først skal man igangsætte en vælgererklæring via MitID på hjemmesiden vaelgererklaering.dk. Herfra skal man så vente syv dage, før man får en besked i sin e-boks eller med posten om, at man igen kan logge ind og bekræfte sin vælgererklæring.
– Borgerne skal altså to gange logge på med MitID, før vælgererklæringen er gyldig. Hvorfor skal det være mere besværligt at afgive en vælgererklæring, end det er at stemme til Folketinget? Vores stemmer skal da ikke ikke bekræftes efter syv dage, og vi skal ikke logge på med MitID for at stemme, konstaterer Theresa Scavenius.
Desuden har der været en del tekniske problemer med browsere, der ikke virker.
– Det er altsammen en masse benspænd, der gør det stort set umuligt at stille op til folketingsvalg, kritiserer Scavenius.
Udfordringerne stopper ikke
Og udfordringerne stopper ikke her. Vælgererklæringerne udløber nemlig efter 18 måneder.
I mandags begyndte Grønne Demokratets vælgererklæringer at udløbe.
– Det betyder, at vi har mistet 3000 vælgererklæringer de sidste par dage, fordi de er udløbet, siger Theresa Scavenius til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Mange mennesker har givet en vælgererklæring i forhåbning om, at vi kan stille op. De tror, at vælgererklæringen er givet en gang for alle, men har måske ikke fået læst med småt om, at deres vælgererklæring udløber efter 18 måneder og herefter skal fornys. Borgerne får ikke at vide, at deres vælgererklæring er udløbet. Det er ikke rimeligt.
Det er udemokratisk, at der skal indsamles så mange vælgererklæringer. Det virker som om, kravet om så mange vælgerklæringer er fastsat for at holde nye partier ude.
Theresa Scavenius, løsgænger
Theresa Scavenius advarer om, at de strenge opstillingsregler gør det stort set umuligt for nye partier at stille op og udfordre de store, herskende partier. Det er en udfordring for demokratiet, mener hun.
– Vi vil jo gerne have et demokrati, hvor befolkningens holdninger er bredest muligt repræsenteret i Folketinget. I et pluralistisk demokrati er det godt med mange partier. Men når man vælger at gøre det så besværligt for nye partier at stille op, udelukker man nye partier fra at stille op. Det betyder, at vælgerne får mulighed for at stemme på dem, lyder det fra Scavenius.
Det er langt lettere for nye partier at stille op i vores nabolande.
I Norge kræves der blot 500 underskrifter for at stille op til stortingsvalget. I Sverige er kravet 1500 underskrifter for at registrere partinavn og stille op til Riksdagen. I Finland kræves der 5000 støtteerklæringer. Det er betydeligt lavere end de over 20.000 vælgererklæringer, der som sagt kræves i Danmark.
Forsøger sig som løsgænger
Theresa Scavenius og hendes parti Grønne Demokrater nåede at indsamle 15.000 vælgererklæringer, hvoraf de 12.000 var blevet bekræftet.
Nu forsøger hun at stille op som løsgænger i Storkreds København. Dette kræver “kun” 150 stillere fra en lokalkreds. Theresa Scavenius har valgt Vesterbro/Sydhavnen.
Det er kun lykkedes to personer i nyere tid at blive valgt ind som løsgænger: Musiker og komiker Jakob Haugaard blev valgt ind i 1994 via Århus Østkredsen, og Hans Schmidt, formand for det tyske mindretals paraplyorganisation Bund Deutscher Nordschleswiger, blev valgt ind i 1953 via Haderslev m.fl. Amtskreds.
Hvis Theresa Scavenius skal have en chance for at blive valgt til Folketinget, skal 20.000 vælgere stemme på hende i Københavns Storkreds.
Kristendemokraterne
Et andet parti, som ikke vil være at finde på stemmesedlen til folketingsvalget, er Kristendemokraterne. Det er første gang i partiets 56-årige historie.
Også Kristendemokraterne advarer om, at vælgererklæringssystemet er et demokratisk problem.
Faktisk klikkede 50.000 borgere ind på Kristendemokraternes vælgererklæring – men kun 4000 endte med at blive godkendt – blandt andet fordi de blev forældet, eller fordi de ikke blev bekræftet efter en uge.
Nu advarer partiet mod et “digitalt filter” i demokratiet.
– Det er et demokratisk problem, hvis nye partier ikke får reel mulighed for at komme på stemmesedlen. Den politiske fornyelse og konkurrencen mellem idéer er en vigtig del af det danske demokrati, mener Jeppe Hedaa, landsformand for Kristendemokraterne.
Kristendemokraterne vil fortsætte arbejdet med at indsamle vælgererklæringer og samtidig kæmpe for at gøre processen mere lempelig, så der kun kræves en enkelt underskrift.
Grønne Demokrater og Kristendemokraterne er langt fra de eneste partier, der ikke kan stille op.
Sikandar Siddiques parti Frie Grønne, Demokraterne, Grøn Velfærd, Ny Velfærd og Nye Borgerlige er blandt de mere end 100 partier, der forgæves har forsøgt at indsamle de mere end 20.000 vælgererklæringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
