Landet Rundt
Solidaritet med Palæstina kostede jobbet
Bartenderen William Weiss og en kollega er blevet fyret fra deres job på spillestedet Hotel Cecil i Indre København. De bar begge et klistermærke, der illustrerede det palæstinensiske flag og navnet på gruppen Antifascistisk Aktion.
– Jeg føler, at min frihed til at udtrykke mig – du kan kalde det ytringsfrihed – er blevet krænket. Og jeg fjernede ikke klistermærket i protest, fordi jeg gerne vil have lov til at vise min solidaritet med Palæstina….. Jeg synes jo heller ikke, det er et behageligt sted at arbejde, når jeg ikke kan få lov at vise, at jeg er imod, at der bliver begået folkemord i et andet land, siger den 25-årige bartender til Fagbladet 3F.
Direktøren for Hotel Cecil, Jesper Majdall, mener, at virksomheden har handlet juridisk korrekt med afsæt i ansættelseskontrakter. Han forklarer, at reglerne om ikke at bære tøj med politiske budskaber i arbejdstiden er til for at beskytte de ansatte.
Til det siger William Weiss:
– Hvis en gæst overfuser en medarbejder, så synes jeg, det er gæsten, der er problemet og skal smides ud. Så kan gæsten jo lade være med at komme på Cecil mere.
Seks andre ansatte har sagt op i protest.
Private bosteder lukket
På fire år er mindst 19 privatejede botilbud blevet tvangslukket på grund af grove svigt og alvorlige overgreb mod sårbare børn og voksne. Det afslører Fagbladet FOA.
Blandt begrundelserne for at lukke botilbuddene peger Socialtilsynet på vold, krænkelser, overgreb, ulovlige magtanvendelser og uforsvarlig brug af offentlige midler.
Eva Naur, lektor i socialret på Aarhus Universitet, betegner dele af handicap- og socialområdet som “det vilde vesten”. Hun mener, det er alt for nemt at blive godkendt til at drive et botilbud:
– Mere eller mindre hvem som helst kan blive godkendt til at drive botilbud, man skal bare være i stand til at lave pæne beskrivelser, indrette sig i gode fysiske rammer og formulere fine formål. Systemet bygger på en naivitet, hvor man tror, at alle vil gøre det godt. Men alt for mange uden rette kompetencer bliver godkendt til at drive botilbud, siger hun til Fagbladet FOA.
Det hører med til historien, at flere af botilbuddene inden lukning opnåede store økonomiske overskud. FOA’s fagblad har tidligere beskrevet, at det kan være en god forretning at tage sig af samfundets mest udsatte.
En gennemgang af 81 private botilbud har således vist, at ejere de seneste fem år har udbetalt 155 millioner kroner i udbytte til sig selv. Beløbene svinger fra 50.000 kroner til 33 millioner kroner.
Danskerne holder fast ved kroner og øre
Hvis danskerne i dag skulle stemme, om de vil skifte kroner ud med euro, ville 55 procent stemme nej. Dermed har et flertal af danskerne ikke ændret holdning, siden der i 2000 for første gang var folkeafstemning om euroen. Det viser en ny måling lavet af Epinion for Altinget og DR.
Danskernes holdning til “de europæiske institutioner” har ellers været støt stigende siden brexit, skriver Altinget.dk.
Iben Tybjærg Schacke-Barfoed er analytiker i Tænketanken Europa, der siden 2013 også har målt danskernes holdning til euro- og retsforbeholdet en gang om året. Hun hæfter sig ved de unges svar i målingen, da ungdommen sædvanligvis er mere pro-europæisk end de ældre generationer.
56 procent i alderen 18-34 år svarer nej til at afskaffe kronen, og hele 59 procent i alderen 35-55 år er også imod. Til sammenligning vil 51 procent i alderen 56 år og ældre beholde kronen. Andelen, der svarer ja til at afskaffe kronen, er 32 procent blandt de ældste deltagere i undersøgelsen og 14 procent blandt de yngste.
Danskerne er vilde med aktier i våbenindustrien
Ruslands invasion i Ukraine har betydet en radikal ændring i danskernes syn på investeringer i forsvarsaktier. Det skriver Ritzau.
Forsvarsaktier er også kendt som våbenaktier, da det handler om investeringer i virksomheder, der direkte eller indirekte beskæftiger sig med produkter eller services, som kan have indflydelse på krigsførelse.
Nye data for privatkunders aktiebeholdninger i Danmarks seks største banker viser, at værdien af deres investeringer i våbenaktier er mere end tidoblet i perioden fra september 2021 til august 2024. Ved udgangen af september i år havde privatkunderne i de seks banker investeringer i forsvarsaktier for 2,1 milliarder kroner, mens det tilsvarende tal tre år tidligere var 0,2 milliarder kroner.
Generelt er der ingen regulering, der forhindrer investeringer i våbenindustrien. En investor kan for eksempel købe aktier i et bestemt selskab eller placere sine penge i en fond, der har investeringer i våbenindustrien.
CO-Industri afslutter OK-optaktsmøder
Tirsdag den 26. november sluttede Claus Jensen og Mads Andersen en Danmarksturné af i Holstebro.
De to faglige topforhandlere er henholdsvis formand og næstformand i CO-industri, og de har siden 22. oktober mødt 1.159 tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter i otte forskellige byer som optakt til overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2025.
Forud for optaktsmøderne har der været en proces i de lokale fagforeninger, hvor der er blevet indsamlet hele 527 forslag til forbedringer af overenskomsterne på industriens område. Forslagene rummer alt fra helt nye tiltag i overenskomsterne til forbedringer af eksisterende goder, oplyser CO-industri.
Knap har krudtrøgen fra nytårsraketterne lagt sig, før CO-industri og arbejdsgiverne i Dansk Industri tager hul på forhandlingerne om nye overenskomster. Det markerer de med et pressemøde mandag den 6. januar 2025.
Det er industrien, der forhandler først på det private område og indgår det, der kaldes et gennembrudsforlig. Gennembrudsforliget sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, der skal forhandles.
DF-ordfører: Ja til brug af klyngebomber og miner
Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Ahrendtsen mener, at Danmark skal træde ud af de to internationale konventioner – Oslo- og Ottawa-konventionen – der forbyder lande at bruge, producere og opbevare klyngebomber og miner.
På den måde vil det danske Forsvar i fremtiden kunne bruge begge dele.
Klyngebomber er berygtet, fordi de alt for ofte rammer civile. Det samme gælder personelminer.
– Hvis vi bliver angrebet af en fjende, der bruger klyngebomber mod os, skal vi selvfølgelig også kunne bruge dem mod ham, udtaler DF’eren til dr.dk.
I et skriftligt svar understreger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmark er tiltrådt og efterlever de konventioner, der forbyder at anvende både personelminer og klyngeammunition.
“Der er ikke overvejelser i regeringen om at udtræde af disse konventioner”, skriver han.
Antichikanepolitik på universiteterne
Propalæstinensiske aktiviteter på Roskilde Universitet (RUC) og Københavns Universitet (KU) har nu resulteret i, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) sammen med Danske Universiteter har udarbejdet fire fælles principper i en antichikanepolitik.
Ifølge parterne er det nødvendigt for at undgå, at studerende føler sig chikaneret på de danske universiteter i forbindelse med en aktuel politisk dagsorden – læs: konflikten mellem besættelsesmagten Israel og Palæstina.
Konkret skal graffiti med ordlyden ‘Zionister bør være bange’ – spraymalet på RUC i oktober – have skræmt studerende med især jødisk baggrund.
Den 8. november udsendte Rektoratet på RUC en skrivelse, hvori de gør klart, at brud på loven eller overtrædelse af RUC’s principper for akademisk frihed “kan få alvorlige konsekvenser, fx i form af bortvisning eller afskedigelse.”
Det private firma Renell er ude af Næstved Kommune
Næstved Kommune har efter et nyt udbud af rengøringen besluttet at vinke farvel til det private firma Renell, der i mere end to år har ligget i konflikt med 3F.
Renell har en overenskomst med Det Faglige Hus via deres medlemskab af Arbejdsgiverforeningen KA, tidligere Kristelig Arbejdsgiverforening.
Som tidligere omtalt i Arbejderen viser beregninger foretaget af 3F, at ansatte ved Renell i gennemsnit får udbetalt over 23.000 mindre om året end deres kollegaer, der arbejder på en DI/3F-overenskomst. Hvis de ansatte ved Renell arbejder om aftenen eller om natten, kan forskellen være helt oppe på omkring 73.000 kroner.
Tidligere i år opsagde Køge Kommune samarbejdet med det omstridte rengøringsfirma. Det samme har Vejle og Hørsholm Kommune gjort, men i sidstnævnte har firmaet netop genvundet et udbud for de næste fire år til en værdi af cirka 15 millioner kroner.
Renell servicerer otte kommuner: Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Greve, Gribskov, Favrskov, Hørsholm og Egedal.
Renell omsatte i 2023 for cirka 250 millioner kroner og landede et overskud på cirka 3,2 millioner kroner.
S-ministre tager imod ordner
I januar i år droppede Socialdemokratiet et mere end 100 år gammelt princip om ikke at tage imod kongelige ordner.
Siden da er der blevet hængt ridder- og kommandørkors på en række nuværende og tidligere ministre. Det skriver Altinget.dk og nævner følgende:
Statsminister Mette Frederiksen, Jeppe Buus – minister for grøn trepart, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, miljøminister Magnus Heunicke, erhvervsminister Morten Bødskov, tidligere social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere transportminister Benny Engelbrecht, tidligere minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen, tidligere erhvervsminister Simon Kollerup, tidligere forsvars- og transportminister Trine Bramsen og tidligere socialminister Astrid Krag.
Justitsminister Peter Hummelgaard, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og tidligere fødevareminister Rasmus Prehn har takket nej til ordner.
Flemming Møller Mortensen, tidligere udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde, og Bjarne Laustsen, der var Hjemmeværnets øverste civile chef i årene 2023-2027, modtog ordner, inden Socialdemokratiet ændrede principbeslutning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
