Den fossile industri planter sine ideer i EU
På mandag skal EU-domstolen i Luxembourg på en høring vurdere, om det er ulovlig forskelsbehandling at stemple boligområder ud fra beboernes “ikke-vestlige” oprindelse.
Dommen kan få afgørende konsekvenser for den danske ghettolovgivning og de mange beboere i almene boliger på ghettolisterne, der er blevet opsagt, tvangsflyttet og har fået solgt og nedrevet deres bolig som følge af ghettoloven, forudser advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Høringen er skelsættende, ikke kun for de almene beboere, der lige nu kæmper imod at blive diskrimineret som konsekvens af “ghettoloven”, men for alle etniske minoriteter i Danmark, der bliver kategoriseret som “ikke-vestlige” af regeringen.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja, advokat
Han repræsenterer en gruppe beboere i Mjølnerparken, der i 2020 anlagde sag mod Boligministeriet, fordi ministeriet havde godkendt en såkaldt udviklingsplan for boligområdet, der tvangsflytter beboere i to ud af fire boligkarréer, fordi der, ifølge ghettoloven, bor for mange med “ikke-vestlig baggrund”.
Men den plan krænker beboernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet, vurderer beboernes advokat.
– Høringen i Luxembourg er skelsættende, ikke kun for de almene beboere, der lige nu kæmper imod at blive diskrimineret som konsekvens af “ghettoloven”, men for alle etniske minoriteter i Danmark, der bliver kategoriseret som “ikke-vestlige” af regeringen. Det er altafgørende, at intet land i Europa gives redskaber til at diskriminere deres borgere, og at EU-domstolen slår fast, at brugen af et begreb som “ikke-vestlige” udgør ulovlig etnisk forskelsbehandling, og at en sådan diskrimination er ulovlig i EU, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Etnicitet er et afgørende kriterium i ghettoloven
Mjølnerparken blev i 2018 stemplet som en “hård ghetto”, der skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden år 2030 – ved at sælge 260 boliger samt nedrive boliger.
Det afgørende kriterium for, om et alment boligområde kan blive stemplet som en “hård ghetto” (i dag kaldet “omdannelsesområde”, red.), er, at mere end halvdelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund. Det er forskelsbehandling og i strid med EU-retten og flere internationale konventioner, som den danske stat har tiltrådt, mener beboerne og deres advokat.
Ifølge Almen Modstand vil op mod 11.000 beboere i almene boliger over hele landet blive tvangsflyttet fra deres hjem, netværk og hverdag.
Retssagen bliver bakket op af Institut for Menneskerettigheder, FN’s særlige rapportør om racisme og FN’s særlige rapportør om retten til ordentlige boligforhold.
Den danske ghettolovgivning har mødt omfattende kritik både i Danmark og internationalt, herunder fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) og FN’s Racediskriminationskomité (CERD).
Artiklen fortsætter…
Læs også
CESCR har blandt andet kaldt loven diskriminerende og opfordret Danmark til at stoppe salget af bygninger, undlade at definere boligområder baseret på beboernes etnicitet og fjerne alle tvangs- og strafelementer i loven.
Ved høringen i EU-domstolen deltager repræsentanter fra Almen Modstand og Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA). Også sagsøgere fra Mjølnerparken tager til Luxembourg for at deltage i høringen.
Der ventes at gå et par måneder fra mandagens høring, før EU-domstolen kommer med sin udtalelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
