Kronik
Søndag var der Folkets Klimamarch i 13 forskellige byer rundt omkring i landet.
Demonstrationen i København slog alle forventninger. Politiet vurderer, at der deltog omkring 50.000 mennesker i den store manifestation.
– Vi er enormt glade for det store antal deltagere, som vi mener beviser, at bevægelsen igen har gjort valget til et klimavalg. I 2019 deltog 40.000 i Klimamarch, det tal overgår vi i dag med 50.000 deltagere. Opbakningen til en ambitiøs grøn omstilling har aldrig været større, siger Jeppe Bay Lynggaard, medarrangør af Folkets Klimamarch, der er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.
Udover København var der også demonstrationer i Aarhus, Odense, Aalborg, Hillerød, Viborg, Helsingør, Nykøbing F, Ebeltoft, Odder, Silkeborg, Haderslev og på Ærø.
Deltagermæssigt var de 13 øvrige demonstrationer langt fra København, der samlede deltagere fra store dele af Sjælland. Men deltagere i Aarhus fortæller om en af de største demonstration i mange år i byen.
På Ærø blev der for første gang nogen sinde arrangere klimamarch. Det var eleverne fra Ærø Efterskolerne, der havde taget initiativ til marchen, der samlede omkring 150 mennesker.
I Ebeltoft og Hillerød var der hvert sted mindst 200 deltagere i klimamarchen, mens der var omkring 250 i Odder, hvor lokale ildsjæle og organisationer gik sammen om at få arrangementet stablet på benene.
Fra alle egne af landet lød kampråbet: “Vi vil ha’ en grøn retfærdig fremtid”.
– Når vi endnu en gang kan observere så stor en tilslutning til Folkets Klimamarch, er det et helt klart udtryk for, at befolkningen ikke oplever tempoet for den grønne omstilling som tilstrækkeligt, siger medarrangør af Folkets Klimamarch Oscar Juul.
Han understreger, at klimamarcherne tydeliggør, at befolkningen kræver reel klimahandling nu.
Folkets Klimamarch har tre krav til politikerne:
1. Et nyt og bedre landbrug: Mindre animalsk produktion, mere skov og natur og en reduktion af landbrugets udledninger på 35 procent frem mod 2025.
2. En grønnere transport: De mest klimaskadelige motorvejsprojekter skal stoppes og nye fossilbiler skal udfases frem mod 2025.
3. Ingen penge til kul, olie og gas: Finanssektoren skal stoppe med at finansiere fossile selskaber, stoppe lån til kul, olie og gas inden 2025 og have bindende klimaplaner.
De tre krav er formuleret af en koalition bestående af Greenpeace Danmark, Klimabevægelsen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Grøn Omstilling og Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Foto: Lasse Son Nørby Olsen
På klimamarchen i København var der blandt andet tale af 16-årige Benjamin van Bunderen Robberechts. Han kom med en stærk personlig beretning om, hvordan klimaforandringerne allerede nu koster liv også i Europa.
I sommeren sidste år var Benjamin på klimacamp i Ardennerne i Belgien. Her mødte han danske Rosa, der også var aktiv i klimakampen.
Den 14. juli begyndte et voldsomt regnvejr. En lille bæk lige der, hvor deltagerne i klimacempen sov, blev på få timer forvandlet til en stor flod. Rosa blev revet med af vandmasserne. Benjamin forsøgte forgæves at redde hende. Nogle dage efter blev hun fundet død.
Rosa var langt fra det eneste dødsoffer for vandmasserne. Over 240 døde i oversvømmelserne, der blandt andet ramte Belgien, Tyskland, Rumænien, Italien og Østrig.
– Jeg fortæller historien om Rosa, så alle forstår, at effekterne af klimaforandringer allerede er sket. Jeg håber, det når så mange som muligt og overbeviser folk om, at vi er nødt til at handle, sagde Benjamin van Bunderen Robberechts fra talerstolen.
Der blev holdt et minuts stilhed for alle de ofre, som klimaforandringerne allerede nu har kostet rundt omkring i verden. 50.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads var helt stille i et minut.
En anden taler i København var Nanna Thomsen, landmand fra Andelsgårde i Nordsjælland.
– Landbrug fylder 62 procent af Danmarks areal og ejes af 0,6 procent af befolkningen. De 0,6 procent har magt over vores drikkevand, fødevaresikkerhed og natur. Det er et problem, fordi landbruget har massiv gæld, og når man er presset på økonomien, er der ikke plads til at tage hensyn til elementer, der ikke giver omsætning her og nu. Vi er nødt til at demokratisere landbruget. Jorden bør ejes i fællesskab. Vi burde have en statslig jordbrugsfond, der kan opkøbe landbrugsjord, sagde Nanna Thomsen.
Den tæt pakkede Christiansborg Slotsplads var præget af, at valget er tæt på. En lang række partier var massivt tilstede med skilte, flag, bannere og beachflag. Det gjaldt for eksempel Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance. Sidst nævnte var også med i gruppen af atomkrafttilhængere, der var mødt frem.
Klimamarchen i København bevægede sig ad en tre kilometer lang rute over to af broerne i Københavns Havn. Det tog meget lang tid bare at få alle de mange mennesker sluset ud fra Slotspladsen og ud i gaderne.
Arrangementet i København sluttede med flot koncert af Jada.
Klimamarcherne er kulminationen på en valgkamp, hvor klimaaktivister over hele landet har delt massevis af flyers ud, kontaktet politikere, afholdt debatarrangementer, aktioner og i det hele taget ført en vedholdende kampagne for at sætte klimaet øverst på dagsordenen.
Læs også
Indland
En afgørende folketingsperiode
Klimabevægelser stiller fælles krav til det nye Folketing – deadline er 2025
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
