Læserbrev
Hadtale, “hatespeech.” Er det ikke dét politikerne og medierne, herunder ikke mindst Mette Frederiksen, hele tiden gør over for Rusland?
Log ind for at svarePolitikere har et ansvar for ikke at bidrage til hadtale.
Det viser en ny meningsmåling blandt 1500 danskere, som analyseinstituttet Verian har foretaget for Amnesty midt under kommunal- og regionsrådsvalgkampen.
Hele 84 procent af danskerne mener, at politikere har et ansvar for ikke selv at bidrage til hadtale.
Ud over de konkrete emner har der i kommunal- og regionalvalgkampen været fokus på chikane og hadtale over for kandidaterne.
Nu viser en ny måling, som analyseinstituttet Verian har lavet for Amnestys danske afdeling, at 84 procent mener, at politikerne har et ansvar for ikke selv at bidrage til hadtale.
Har et særligt ansvar
Som offentlige personer er politikerne med til at sætte tonen for, hvordan vi taler sammen i demokratiet, mener seniorjurist i Amnesty International Danmark Dina Hashem:
– De har en udvidet ytringsfrihed, og med den følger også et særligt ansvar for at værne om en respektfuld og sund demokratisk samtale, der ikke bidrager til at sprede had eller mistillid, forklarer Dina Hashem og uddyber:
– Folk holder sig fra bestemte emner, hvis de frygter, at debatten kan føre til hadtale. Nu peger pilen i retning af nogle af dem, der også har et ansvar. Når mere end otte ud af ti mener, at politikere har et ansvar for ikke selv at bidrage til hadtale, er det et udtryk for, at politikerne også skal gå forrest i den demokratiske samtale og hverken bruge eller opildne til had.
Hadtale er ytringer, som offentligt og med udbredelse på en nedværdigende eller truende måde omtaler en gruppe af mennesker på baggrund af eksempelvis deres religion, etnicitet, seksualitet, køn, handicap og så videre.
Hadtale er et samfundsproblem
I undersøgelsen erklærer 80 procent af de adspurgte desuden, at de ser hadtale som et alvorligt samfundsproblem.
Det er en stigning fra 76 procent i 2024, hvor Amnesty i forbindelse med en rapport om hadtale fik lavet samme måling.
– Lægger man det tal sammen med det faktum, at folk trækker sig fra debatten på grund af hadtale, så står vi med et demokratisk problem, siger Dina Hashem.
Hun uddyber:
– Ytringsfrihed er en menneskeret og fundamental i vores demokrati. Men uden ytringstryghed – at man kan ytre sig uden frygt for at blive mødt med had – bliver prisen for at deltage i samtalen for høj. Og så er det ikke ytringsfriheden, men tavsheden, der styrkes.
Eksempler
Ved hjælp at data indsamlet og bearbejdet af Os & Data og Analyse & Tal har Gravercenteret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, systematisk fulgt kommunalvalgskandidaternes kommentarspor på Facebook.
Den 12. november skrev Dansk Folkepartis kandidat til Københavns Borgerrepræsentation, Mikkel Bjørn, på Facebook:
“Ordet “remigration” har i årtier figureret i ordbøgerne med den enkle betydning “at vende hjem” – og vores ambition er klar: Dem, der ikke ønsker at leve i et samfund præget af grundlæggende danske værdier, normer og traditioner, bør vende hjem.
Det er ikke ekstremisme. Det er sund fornuft.”
Tilbage til den 8. november skrev Mikkel Bjørn:
“Vi skal bekæmpe islamismen – i København og i resten af Danmark!”
Amnesty opfordrer til at stemme på samtalen, ikke hadet:
– Politikeres opslag med en skarp eller hadefuld tone fremkalder ofte kommentarer i samme tone. Derfor har politikere et ansvar. Fra Amnestys side opfordrer vi vælgerne til at stemme på samtalen og ikke hadet ved kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag den 18. november – kræv, at din lokalpolitiker er med til at bidrage til en sund demokratisk samtale, hvor uenighed og kritik er godt, modsat had og polarisering, opfordrer Dina Hashem.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
