Kampen for retfærdighed og ansvarlighed stopper ikke her!
Sådan lyder udmeldingen fra Amnesty, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Al-Haq efter Østre Landsrets afvisning af, at de fire organisationer kan få afprøvet i det danske retssystem om dansk våbeneksport til Israel er i strid med lovgivningen.
De fire organisationer sagsøgte i foråret sidste år den danske stat for at overtræde internationale regler for eksport, fordi den tillader eksport af våbenudstyr til israelske F-35-kampfly, som bomber civile i Gaza.
Men det spørgsmål skal retssystemet ikke tage stilling til, mener Østre Landsret. Ifølge landsretten har Amnesty, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Al-Haq nemlig ikke retlig interesse i at føre sag om dansk våbeneksport ved de danske domstole.
Anker sagen til Højesteret
Den afgørelse er organisationerne ikke enige i og vil anke sagen til Højesteret, fordi sagen har en principiel betydning.
Amnesty undrer sig over Østre Landsrets afgørelse.
– Våbeneksport er et menneskeretligt anliggende, og vores retlige interesse er tydelig. Hvis ikke vi som menneskerettigheds- og humanitære organisationer, der er direkte berørt af bombardementerne i Gaza og engageret i FN’s våbenhandelstraktat, har adgang til at få prøvet regeringens beslutninger – hvem har så? Kampen for retfærdighed og ansvarlighed stopper ikke her, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty.
Også Oxfam Danmark mener, at man har en klar retslig interesse i sagen.
– Det internationale regelbaserede samarbejde er i disse måneder ved at blive lagt i graven. Landsrettens afgørelse i dag er en pind til ligkisten. Oxfam har 41 ansatte og mange partnere i Gaza, der dagligt flygter fra krigshandlinger og sætter livet på spil for at hjælpe en befolkning, der er presset maksimalt af krig og Israels blokade for nødhjælp ind i Gaza. På vegne af vores medarbejdere, partnere og helt almindelige mennesker i Gaza, der dagligt er udsat for bombninger, vil vi anke denne afgørelse, siger Oxfam Danmarks generalsekretær Lars Koch.
Hvis ikke vi som menneskerettigheds- og humanitære organisationer, der er direkte berørt af bombardementerne i Gaza og engageret i FN’s våbenhandelstraktat, har adgang til at få prøvet regeringens beslutninger – hvem har så?
Vibe Klarup, Amnesty
Danske våbendele bruges i F-35-kampfly, der bomber civile i Gaza.
Danske myndigheder har gennem flere år tilladt danske virksomheder at eksportere dele til F-35-kampfly via USA uden at foretage konkrete vurderinger af risikoen for, om det kan bidrage til krigsforbrydelser i det endelige slutland.
Mellemfolkeligt Samvirke mener, at det er uholdbart, at regeringen modarbejder en afklaring ved domstolene.
– Landsrettens afgørelse betyder reelt, at det er regeringen selv, der afgør, om den overholder de internationale traktater og aftaler, som Danmark har skrevet under på. Selv om regeringen afviser, at den danske våbeneksport strider med Danmarks internationale forpligtelser, har den målrettet arbejdet på, at vi som civilsamfund ikke skal kunne få sagen prøvet ved domstolene. Det er uholdbart, og derfor går vi videre til Højesteret, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte.
Hvem kan så repræsentere ofrene?
Den palæstinensiske organisation Al-Haq spørger, hvem der kan repræsentere ofrene for forbrydelserne i Gaza, hvis civilsamfundsorganisationer ikke må.
– Hvis civilsamfundsorganisationer – som direkte engagerer sig med ofrene – nægtes at føre en sag som denne ved domstolene, hvem vil så træde til og repræsentere ofrene? Hvem vil forsvare deres rettigheder? siger Shawan Jabarin, generaldirektør for Al-Haq.
Han uddyber:
– Stater har en grundlæggende forpligtelse til at opretholde international ret. Denne afgørelse er et tilbageslag, men det vil ikke slå os ud. Vi vil anke denne afgørelse til Højesteret og fortsætte med at kæmpe for ofrene, deres rettigheder og for retfærdighed. Det igangværende folkedrab i Gaza kræver ansvarlighed. Vi skal holde stater ansvarlige for deres medvirken til dette.
De fire organisationer henviser til, at Danmark har forpligtet sig til at overholde EU’s regler om våbeneksport og FN’s Våbenhandelstraktat, der slår fast, at stater skal stoppe våbeneksporten til et land, hvis der er en klar eller overvejende risiko for, at eksporten bruges til at begå menneskerettighedskrænkelser eller brud på folkeretten.
Flere internationale organisationer har dokumenteret, at Israels krigsførelse i Gaza bryder med folkeretten ved ikke at skelne mellem legitime militære mål og civile hjem og infrastruktur.
Israelske kampfly med danske dele brugt mod Gaza
Danwatch har afdækket, hvordan israelske F35-kampfly og herunder danske våbendele har været brugt i bombardementer i Gaza.
Ifølge de fire organisationer er der en “klar risiko” for, at danskproduceret våbenudstyr kan blive brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza.
Dermed overtræder Danmark de internationale regler for våbenhandel samtidigt med, at Danmark risikerer at gøre sig medskyldig i overtrædelser af den humanitære folkeret – herunder krigsforbrydelser, påpeger de fire organisationer.
I Holland og Storbritannien har ngo’er ligeledes har lagt sag an mod deres stat, fordi de mener, at de internationale regler for våbeneksport bliver brudt ved, at landene bidrager med våben og våbenudstyr til Israels krigsførelse i Gaza.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
