Underbetalt arbejdskraft
Der er en kæmpestor utilfredshed, frustration og vrede blandt mange kommunalpolitikere. De er trætte af at blive tvunget til at skære dybt i velfærden på grund af de stramme økonomiske rammer, som regeringen dikterer år efter år.
Den situation blev tydelig for enhver, da der den 21. marts blev afholdt kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Her blev presset fra baglandet så stort, at toppen i Kommunernes Landsforening (KL) blev tvunget til at fremlægge et forslag til udtalelse, der er usædvanligt skarpt i forhold til den kommende økonomiaftale for kommunerne.
“KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”, står der i udtalelsen, der blev vedtaget på topmødet.
Det er vigtigt at bemærke det lille ord “eventuel”. Det betyder en åbning for, at hvis regeringen ikke kommer med markante indrømmelser denne gang, kan det være, at kommunerne nægter at acceptere en aftale.
– Det er et ret vidtgående forslag, der blev vedtaget. Ledelsen i Kommunernes Landsforening stillede ikke forslaget, fordi de havde lyst til det, men fordi de blev presset til at gøre det, siger Morten Riis, medlem af Enhedslisten og viceborgmester i Bornholms Regionskommune.
Flertal for Bornholms forslag
En enig kommunalbestyrelse på Bornholm havde stillet et andet forslag til topmødet. Det lagde op til, at KL’s ledelse skulle sige nej til at indgå en økonomiaftale for 2025 med regeringen, hvis der ikke kommer markante økonomiske indrømmelser.
Forslaget stillede en række konkrete krav til en økonomiaftale for 2025 blandt andet, at den kommende økonomiaftale tager højde for de stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde, der omfatter handicapområdet, udsatte børn og voksne med mere.
“Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KL’s bestyrelse afvise at indgå en aftale”, sluttede udtalelsen fra kommunalbestyrelsen på Bornholm.
Syv andre kommuner mødte frem med forslag, der også stillede krav til økonomiaftalen uden, at åbne for helt at afvise en aftale, der ikke er god nok.
Det er lige nu, at der et momentum for at lave demonstrationer, hvor kommunalt ansatte og borgere er med til at vise utilfredsheden over nedskæringerne. Det er nu, der skal kæmpes.
Morten Riis, medlem af kommunalbestyrelsen på Bornholm
Da, politikerne mødte ind på det kommunalpolitiske topmøde den 21. marts, stod det klart, at der var stor støtte på topmødet til det bornholmske forslag.
Netmediet NB Økonomi offentliggjorde om morgenen en rundspørge blandt kommunalpolitikere.
Blandt de kommunalpolitikere, der var delegerede på topmødet og som deltog i rundspørgen, støttede 50 procent forslaget fra Bornholm, mens 27 procent ville stemme imod og resten enten ville undlade at stemme eller ikke havde taget stilling.
Hvis man også medtager kommunalpolitikere, der ikke var delegerede på topmødet, var støtten til forslaget endnu større. 56 procent af det samlede antal politikere, der var med i rundspørgen, sagde ja til forslaget fra Bornholm, mens 18 procent var imod.
I alt 360 kommunalpolitikere deltog i rundspørgen, som viste, at der i alle partier var flere, som støttede forslaget, end der var imod det.
Det var på den baggrund, at KL’s bestyrelse kom med sit alternative forslag til udtalelse.
Utilfredsheden er bredt funderet
Morten Riis og den øvrige kommunalbestyrelse på Bornholm er både overraskede og stolte over, at de har været med til at få KL-toppen til at skifte kurs.
– De var klar over, at hvis de ikke gjorde noget, ville forslaget fra Bornholm blive vedtaget. Vores forslag var en tand skrappere end det, der endte med at blive vedtaget, men det er ret vidtgående, at det vedtagne forslag åbner for ikke at indgå en aftale. Det er vigtigt, at kommunerne gør klart, at vi ikke er parat til at stå på mål for hvad som helst, konstaterer Morten Riis.
– Blandt dem, jeg talte med på topmødet, var alle meget enige om, at kommuner ikke kan blive ved med at holde for. Der er en oprørsk, frustreret og vred stemning blandt mange kommunalpolitikere, tilføjer han.
Den bornholmske viceborgmester understreger, at utilfredsheden eksisterer bredt i det politiske spektrum.
– Blandt andet var den socialdemokratiske borgmester i Svendborg, Bo Hansen, på talerstolen og tale for, at KL ikke skal indgå en aftale, hvis den ikke betyder et løft af velfærden, fortæller han.
Regeringen lover ingen ekstra penge
Tilbage i 2021 krævede Kommunernes Landsforening i forbindelse med forhandlingerne om aftalen om kommunernes økonomi i 2022, at regeringen gav fem milliarder kroner ekstra til handicapområdet over tre år.
Den daværende S-regering afviste pure kravet. Heller ikke ved de efterfølgende økonomiforhandlinger har der været ekstra penge fra regeringen til de stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Meldingen har været, at det må kommunerne selv klare inden for deres økonomiske rammer. Det har ført til omfattende nedskæringsrunder i mange kommuner på både socialområdet og andre velfærdsområder.
Signalerne fra toppen i Kommunernes Landsforening efter 2021 har givet indtryk af, at de har droppet kravet om flere penge til socialområdet, og nu vil stille sig tilfreds med at få bedre mulighed for at sænke standarderne på området.
I sin tale til det kommunalpolitiske topmøde i sidste uge forsøgte Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening, at balancere mellem kravet fra sit eget bagland og regeringens stålfaste afvisning af flere penge til socialområdet.
– Vi kommuner tager gerne ansvar for at prioritere, og samtidig arbejder vi benhårdt på at skabe de bedst mulige rammer for vores udsatte borgere. Men det skal også være muligt at lykkes med opgaven. Og elastikken kan ikke trækkes længere. Udgifterne løber fra os. Så vi har brug for mere økonomi eller nye veje til at styre udgifterne, sagde Martin Damm.
– Vi er i tæt dialog med regeringen om udfordringen, og jeg kan allerede nu løfte sløret for, at det specialiserede socialområde bliver et hovedtema i dette års økonomiforhandling, tilføjede han.
Finansminister Nicolai Wammen var med på topmødet. Han kom i sin tale også ind på problemerne med de stigende udgifter til det specialiserede socialområde.
– Vi står som samfund med en stor udfordring i på den ene side at give en god omsorg og på den anden side få resten til at hænge sammen, så vi også kan prioritere andre dele af vores kommunale velfærd. Det er en svær balance og en svær diskussion, netop fordi det handler om mennesker. Men det er vigtigt, at vi taler om det, og at vi handler på det, sagde finansministeren ifølge Danske Kommuner.
Nicolai Wammen talte om behovet for at frisætte kommunerne og afbureaukratisere, men han nævnte ikke med et ord, at der er behov for at tilføre flere penge til socialområdet.
Det bliver ikke let at tage kampen op mod regeringen. Det er ikke gjort med vedtagelsen af udtalelsen på topmødet, understreger Morten Riis.
Behov for demonstrationer
– Det er lige nu, at der et momentum for at lave demonstrationer, hvor kommunalt ansatte og borgere er med til at vise utilfredsheden over nedskæringerne. Det er nu, der skal kæmpes. Økonomiaftalen bliver forhandlet her i foråret. Ude i kommunerne mærker de først konsekvenserne af økonomiaftalen i september, hvor de lokale budgetter skal laves, men det er nu vi skal reagere, så der bliver en ordentlig økonomisk ramme til kommunerne, siger Morten Riis.
Op til det kommunalpolitiske topmøde satte Morten Riis sammen med Line Barfod, der også er fra Enhedslisten og er teknik- og miljøborgmester i København, fokus på den katastrofale udvikling for velfærden i de sidste årtier i et debatindlæg i Bornholms Tidende.
De to Enhedsliste-politikere understreger, at det var en helt bevidst plan, der blev lanceret for 20 år siden af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen under VK-regeringen. Der skulle indføres skattestop og væksten i udgifter til den offentlige sektor skulle bremses.
“Efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent. Mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark”, lød Hjort Frederiksens forudsigelse.
Siden har skiftende regeringens tiltag sammen med dansk tilslutning til EU’s finanspagt og dens krav til begrænsning af den offentlige vækst været med til at fastholde denne kurs.
“Det tog lidt længere tid, end Hjort Frederiksen og den øvrige Venstre-top havde ønsket sig, men det er det Danmark, vi lever i nu. Tal fra Kraka/Deloitte peger på, at det private forbrug pr. borger siden 2010 er løbet fra det offentlige forbrug pr. bruger. Det betyder, at der i dag mangler 50 milliarder kroner i den offentlige velfærd, hvis den skulle følge med det private forbrug”, skriver Line Barfod og Morten Riis i deres indlæg.
På trods af den stigende velstand i samfundet og kæmpestore overskud på de offentlige finanser fastholder den nuværende regering ligesom den forrige politikken med at begrænse udgifterne til den offentlige sektor.
Kæmpe overskud i offentlig sektor
De sidste tre år har der ellers været tårnhøje overskud på de offentlige finanser. Danmarks Statistik har lige offentliggjort overskuddet for den samlede offentlige sektor i 2023. Her er det på 87,1 milliard kroner.
Det er endda lavere end de to foregående år. I 2022 var overskuddet på 94,6 milliarder kroner og i 2021 på hele 103,5 milliarder.
Regnskabet for den offentlige sektor omfatter indtægter som for eksempel skatter og afgifter og alle udgifter til sociale ydelser samt udgifterne i staten, regionerne og kommunerne. Det vil sige alle udgifterne til velfærd som sygehuse, uddannelser, ældrepleje, folkeskoler, socialområdet og alt muligt andet.
Den økonomiske virkelighed giver altså de kommunale politikere, ansatte og borgere nogle gode argumenter på hånden i den kamp om den kommunale velfærd, der kommer til at finde sted i de kommende måneder.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
