Regeringen starter i denne uge forhandlinger med Folketingets partier om en ny pakke med inflationshjælp for 2,3 milliarder kroner.
Pengene skal blandt andet gå til fattige børnefamilier og pensionister, oplyste finansminister Nikolaj Wammen, da pressen mandag var inviteret ind i Finansministeriet for at høre nærmere om inflationshjælpen.
Der er ikke brug for langstrakte forhandlinger – der er brug for en løsning. De mest udsatte børnefamilier bliver endnu fattigere 1. marts, når det midlertidige børnetilskud bortfalder.
Johanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet
Finansministeren afviser at uddybe, hvilken eller hvor meget hjælp udsatte børnefamilier kan regne med.
Regeringen regner med at have forhandlet en aftale om inflationshjælp på plads med Folketingets øvrige partier inden Folketingets vinterferie i uge 7.
Kritik fra børneorganisationer
Der er i høj grad brug for hjælp til de mest udsatte børnefamilier, og det haster, understreger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, og Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Begge organisationer har tæt kontakt til nødlidende børnefamilier, der er hårdt ramt af den voldsomme inflation.
– Der er ikke brug for langstrakte forhandlinger – der er brug for en løsning. De mest udsatte børnefamilier bliver endnu fattigere 1. marts, når det midlertidige børnetilskud bortfalder. Det sker ovenikøbet i en situation, hvor priserne stiger markant. Vi er bekymrede for, at de ikke kan få mad på bordet, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
– Det her problem har vi råbt op om, siden regeringen udskrev valg. Regeringen kunne have stemt for en forlængelse af det midlertidige børnetilskud i folketingssalen sidste år. Herefter var meldingen, at en løsning ville komme i januar. Nu hedder det, at det her skal forhandles på plads inden vinterferien. Det kan regeringen ikke være bekendt. De skylder de 12.000 familier en afklaring nu, tilføjer hun.
Afskaffer børnetilskud
Det midlertidige børnetilskud blev vedtaget i 2019 af S-regeringen og dens støttepartier. Det er et skattefrit tilskud til børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller er på de særligt lave kontanthjælpsydelser. Omkring 12.000 familier modtager børnetilskuddet.
SVM-regeringen vil ikke forlænge tilskuddet, der står til at ophøre fra marts i år. De 300 millioner kroner, som skulle være gået til børnetilskuddet i år, indgår nu som en del af finansieringen af den nye inflationshjælp på i alt 2,3 milliarder kroner.
Det er ikke nok, at udsatte børnefamilier får de 300 millioner kroner, der skulle være gået til børnetilskuddet i år. Der er brug for et beløb, der er væsentligt højere.
Ninna Thomsen, Mødrehjælpen
– Der er brug for helt akut hjælp her og nu til udsatte børnefamilier for at komme igennem vinteren. Det er vigtigt, at hjælpen bliver målrettet de allermest udsatte børnefamilier. Det er den samme målgruppe, som nu modtager det midlertidige børnetilskud, siger Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen.
– Det er ikke nok, at udsatte børnefamilier får de 300 millioner kroner, der skulle være gået til børnetilskuddet i år. Det vil jo bare være status quo i forhold til i dag og vil ikke tage højde for de store prisstigninger. Der er brug for et beløb, der er væsentligt højere end de 300 millioner kroner. Det er vigtigt, at pengene kommer hurtigt ud. De her familier mister jo børnetilskuddet fra marts, erklærer Ninna Thomsen.
Hun ser det som en let og hurtig løsning at målrette hjælpen til modtagerne af det midlertidige børnetilskud, men understreger samtidig, at der også kan være andre løsningsmodeller.
– For eksempel har Mødrehjælpen tidligere foreslået en akut regulering af inflationssikringen af kontanthjælp og andre ydelser. I dag bliver ydelserne inflationsreguleret med to års forsinkelse. I den aktuelle situation er der behov for en regulering her og nu i forhold til inflationen. Det kunne også være en mulighed at gøre det, siger Ninna Thomsen.
Både Mødrehjælpen og Red Barnet understreger, at der ud over akut hjælp her og nu er brug for en langsigtet plan for at afskaffe børnefattigdom.
Penge til de fattigste pensionister
Det eneste konkrete, regeringen vil sige om indholdet af den nye pakke med inflationshjælp, er, at pensionister, der modtager ældrecheck, kan se frem til at modtage et ekstra engangsbeløb på 5000 skattefri kroner. Det kommer oven i de 5000 kroner, de allerede har modtaget.
Derudover vil regeringen prioritere støtte til de virksomheder og kulturinstitutioner, der er hårdest ramt af inflationen. Heller ikke her løfter regeringen sløret for konkrete planer.
– Der er mange ønsker fra Folketingets partier, som vi nu vil forhandle med. Forhandlingerne starter tirsdag i denne uge, sagde finansministeren på pressemødet.
Økonomiminister Troels Lund Poulsen tilføjede, at regeringen håber på en bred politisk aftale med andre partier i Folketinget.
I regeringsgrundlaget nævner regeringen, at den akutte inflationshjælp også skal have fokus på de danskere, der opvarmer deres bolig med gas eller træpiller. Her trak ministrene noget i land på pressemødet med henvisning til, at priserne på træpiller og gas er for nedadgående nu.
Hjælpepakken kunne være langt større
Den største del af de 2,3 milliarder kroner, der nu skal bruges til inflationshjælp, stammer fra en særskat på de energiselskaber, der har haft ekstraordinært store overskud på grund af høje energipriser. Konkret giver det 1,2 milliarder kroner. Men det beløb kunne have været langt højere, påpeger blandt andre Enhedslisten.
I oktober vedtog EU, at der i alle medlemslande skal lægge en særskat på de energiselskaber, der har tjent milliarder på høje energipriser. Formålet med EU-aftalen er at føre penge tilbage til borgernes lommer som inflationshjælp.
Kommissionsformand Von der Leyen anslog, at man med aftalen ville kunne sende 1000 milliarder kroner fra selskaberne tilbage til borgerne. Det vil svare til omkring 10 milliarder kroner i Danmark.
Men regeringen vil nu lade energiselskaberne slippe langt billigere, viser et lovforslag, som regeringen netop har sendt i høring. Her regner regeringen kun med at kunne hente 1,2 milliarder kroner på implementering af EU-aftalen.
Det skyldes blandt andet, at de mellemhandlere, der spekulerer i at købe og sælge el på markedet, undtages. Mange mellemhandlere har ellers tjent godt under energikrisen.
“For eksempel viser en gennemgang lavet af Finans, at den aarhusianske energihandler Powermart i sit seneste årsregnskab tidoblede sit overskud til 457 millioner kroner, mens Yggdrasil Commodities firedoblede sit hidtidige rekordresultat til 109 millioner kroner”, skriver TV2.
– Det her er et kæmpe svigt af borgerne. Formålet med EU-aftalen var, at de selskaber, der har spundet guld på energikrisen, skulle betale nogle af de penge tilbage til borgerne, som har betalt en overpris for el og varme. Men med regeringens forslag vil de fleste af de penge nu blive i lommerne på energiselskaberne. Det er faktisk en skandale, siger Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten.
– Et bredt flertal i Folketinget har sagt, at vi skal omfatte mellemhandlerne. De har trukket milliarder op af borgernes lommer, men nu vil regeringen undtage dem fra indtægtsloftet. Når det gælder olie- og gasselskaberne, vil regeringen lade dem slippe med at betale det såkaldte solidaritetsbidrag i 2023, selv om det også kunne opkræves for 2022, hvor de har tjent enorme summer, tilføjer han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
