EU har hidtil haft et mål om minimum 55 procent CO2-reduktion i 2030, men har netop hævet denne ambition til 57 procent, og planen er, at EU skal være klimaneutralt i 2050.
Atmosfæren reagerer ikke på greenwashing, men på drivhusgasser.
NOAH
Disse målsætninger bygger blandt andet på, at CO2-lagring i skove og jord skal øges. Men den målsætning undermineres af fældning og afbrænding af skovenes træer i stor skala, kritiserer NOAH Friends of the Earth Denmark.
For selvom skovene i Europa for tiden optager mere kuldioxid, end de udleder, falder kapaciteten til at binde CO2 år for år.
Partnership for Policy Integrity (PFPI) har afdækket, at EU-landenes seneste indrapporteringer til FN viser, at i de fleste EU-lande er skovenes kulstofdræn gennem de sidste årtier blevet mindre og mindre, og i nogle lande er de helt forsvundet. EU’s skove har mistet omkring en fjerdedel af sit årlige kulstofdræn i perioden fra 2002 til 2020 (den grønne kurve i figuren nedenfor) – hovedsageligt på grund af høst til energi.
Figuren viser, at kulstoflagringen i EU’s skove i 2020 var lidt mindre end målsætningen for 2030. Samtidig viser den grønne kurve en opadgående tendens, og hvis den fortsætter, vil den lande et sted, der ligger endnu højere i forhold til 2030-målet. (Bemærk, når du læser kurven: Når det gælder kulstoflagring, er det bedre jo større negativt tal).
Subsidieret biomasse
En vigtig del af forklaringen på den skæve udvikling er ifølge NOAH, at biomasse til energi er blevet favoriseret og subsidieret gennem EU’s centrale og EU-landenes politikker.
Den vigtigste årsag er dog beslutningen om, at CO2-udledningerne fra afbrænding af biomasse ikke tæller i klimaregnskabet for det land, der afbrænder træet, påpeger NOAH.
“Denne beslutning er nærmest kriminel, eftersom afbrændingen af biomasse pr. energienhed udleder mere CO2 til atmosfæren, end hvis der blev brugt fossilt brændstof. Forskere har da også gentagne gange advaret om, at afbrænding af skovbiomasse reelt øger de samlede emissioner og underminerer målsætningerne om at begrænse klimaforandringerne, men indtil videre har politikerne ikke hørt efter”, skriver organisationen.
Voldsom vækst i afbrænding af biomasse
Samlet set voksede anvendelsen af biomasse (ifølge PFPI-rapporten) med 239 procent fra 1990 til 2020. Langt det meste af biomassen kommer fra skovene.
Anvendelsen i energisektoren (elektricitet og fjernvarme) voksede med mere end 1000 procent, mens væksten i forbruget til industri og boligopvarmning var mindre. Væksten har især taget fart siden 2002, hvor EU første gang vedtog en politik til fremme af vedvarende energi, hvor biomasse var inkluderet.
Nogle medlemslande er særligt afhængige af importeret biomasse. Det gælder for eksempel Belgien, Holland og ikke mindst Danmark.
Disse lande importerer træpiller, ifølge NOAH træ fra lande, hvor der forekommer ulovlig eller skadelig skovhugst i form af eksempelvis “bæredygtighedscertificerede” træpiller fra Estland, hvor der fældes træer til energiformål i beskyttede områder, og hvor landets skove ikke længere fungerer som kulstofdræn.
Ikke flere falske “klimaløsninger”
Det store og voksende forbrug af biomasse til energi i Europa fører også til alvorlige og uacceptable ødelæggelser af miljøet i andre verdensdele, fordi vi fortsat brænder mere og mere træ af i Europa – en tendens, der er blevet forstærket i den nuværende energikrise.
Træpiller fra Canada er kendt for at være forbundet med ødelæggelse af gamle skove. Og verdens største træpillevirksomhed, som holder til i USA, er kendt for at tømme nogle af de mest kulstofrige skove i USA’s sydøstlige stater. I Afrika fører handlen til land grabbing og etablering af monokulturer af hurtigtvoksende træer.
“Det er på tide, at EU gør op med denne skadelige og falske “klimaløsning”, inden resten af verden følger i vores fodspor. Danmark har her et særligt ansvar, både fordi vi er et af de lande, der er gået længst i brugen af biomasse til energi, men især også fordi Danmark stadig bryster sig af at være verdens klimaduks”, skriver NOAH, som er Danmarks ældste miljøorganisation.
“Skal vi løse klimakrisen, gør vi det kun ved at benytte os af ægte klimaneutrale løsninger – atmosfæren reagerer ikke på greenwashing, men på drivhusgasser.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.