Ny UNCTAD-rapport
Dansk Folkeparti har sagt det i årevis, Mette Frederiksen har skabt en alliance med Italiens Meloni for at virkeliggøre det, og De Konservative er også kommet med på bølgen. De har alle et mål: et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Menneskerettighedskonventionen stopper nemlig i nogle tilfælde Danmark fra at kunne smide alle de udlændinge ud, som politikerne gerne vil. Ofte fordi det bryder med de menneskers ret til familie, til sikkerhed og til at undgå tortur i andre lande. Men det skal være slut, hvis man spørger et stadigt stigende antal partier på Christiansborg.
Det kommer i kølvandet på Mette Frederiksens nylige alliance med Italiens premierminister Giorgia Meloni, hvor de ønsker et opgør med dele af konventionen. De forsøger i skrivende stund stadig at samle en alliance i Europarådet for at tage det opgør.
Dermed er en ide, som tidligere blev anset som nærmest utænkelig og som et tabu i dansk politik, blevet mainstream. Fra midten og ud mod højre er det nu okay at sige, at der skal være et opgør med noget så grundlæggende som menneskerettighederne.
Kampen om den strammeste udlændingepolitik er igen et stort fokuspunkt for partierne i Folketinget, som alle kæmper om, hvem der kan være mest hårdhændede.
Helt ud eller delvist ud?
Ikke alle partierne vil helt det samme. Socialdemokratiet vil blot have en omfortolkning eller fjernelse af specifikke artikler, som gør det svært at udvise udlændinge.
De Konservative har samme tilgang som Socialdemokratiet. Specifikt bakker de op om en model, hvor Danmark melder sig helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for så at melde sig ind igen med forbehold over for artikel otte i konventionen, som handler om retten til familie og privatliv.
De Konservatives formand, Mona Juul, sagde til Berlingske i marts, at partiet ser konventionen som “rigtig vigtig” og “et godt fællesskab”, men at “man er nødt til at tage næste skridt”.
– Det kan jo blive nødvendigt at udtræde af fællesskaber, hvis fællesskaberne er en forhindring for ens måde at lede et land på, siger hun til Berlingske.
Artiklen fortsætter …
Læs også
Indland
Vil nemmere kunne udvise indvandrere
Eksperter i menneskeret er bekymrede over Meloni og Frederiksens åbne brev
Samme argumentation bruges fra Socialdemokratiet, som også vil udtræde og træde ind igen med forbehold for artikel otte. De reducerer et spørgsmål om grundlæggende rettigheder som menneske til et spørgsmål om indenrigspolitisk kurs.
Og den argumentation bekymrer blandt andet centerleder for internationale domstole på Københavns Universitet Mikael Rask Madsen. Han udtalte til Arbejderen i maj, at det at tage forbehold for enkelte rettigheder underminerer hele pointen med menneskerettigheder.
– Der lægges op til, at man laver undtagelser for visse grupper i menneskerettighederne, så de ikke længere gælder lige for alle. Det strider mod hele ideen om menneskerettigheder, at de ikke er afhængige af for eksempel statsborgerskab, men gælder for alle, fortalte han dengang.
Andre partier i Folketinget vil gå endnu længere i deres modstand mod Menneskerettighedskonventionen. Partier som Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kræver begge “nødvendige ændringer” af konventionerne, og hvis ikke det er muligt en fuldstændig udtræden af dem.
Remigration
Nu hvor den politiske midte også taler åbent om at bryde med bestemte menneskerettigheder, tvinger det partierne til højre til at gå endnu mere vidt i deres retorik og ambitioner. Derfor har et begreb som remigration nu vundet indpas i et parti som Dansk Folkeparti.
For eksempel skrev folketingsmedlem fra DF Mikkel Bjørn på Facebook, at DF er det eneste parti med en “gennemarbejdet re-migrationspolitik”. Mikkel Bjørn er også formand for Indfødsretsudvalget.
Ordet og politikken bag remigration går grundlæggende set ud på, at udlændingepolitikken skal have som primært fokus at sende ikke-vestlige indvandrere hjem til deres hjemlande. Begrebet har dog en skræmmende oprindelse, da det i moderne kontekst er blevet ført frem af den nyfascistiske organisation Generation Identitær.
Information har spurgt Mikkel Bjørn ind til, hvad han mente om ordets oprindelse og forbindelse til den nyfascistiske organisation og deres ideologi. Som svar siger han blot:
– Jeg har da også bemærket, at den forening (Generation Identitær, red.) bruger ordet, men det afgørende for mig er ikke, hvem der bruger ordet. Det er, hvad ordet beskriver.
Tiltagende højreradikal drejning
Både introduktionen af begrebet remigration på den parlamentariske højrefløj samt det bredere ønske om en generel revurdering af Menneskerettighedskonventionen er begge udtryk for den samme tendens – en stadigt tiltagende kurs mod højre for dansk politik.
Danmark har i modsætning til mange andre europæiske lande ikke haft et enkelt stort højreradikalt parti, som har udfordret de gamle magtpartier. I stedet er mange af ideerne fra det yderste højre blot rykket ind i midterpartierne, særligt på udlændingepolitikken.
Det sørgede Socialdemokratiet for, da de i 2018 overtog store dele af DF’s politik på det område. Siden da er de kun rykket længere mod højre – med Frederik Vads tredje erkendelse og senest med deres angreb på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det tvinger partierne til højre for Socialdemokratiet til at rykke endnu længere ud mod det yderste højre. Derfor er remigration, en term tidligere kun benyttet af nyfascister, rykket ind i Folketinget.
Og det stopper ikke der, men vil gentage det mønster igen og igen, indtil der kommer et reelt opgør med højredrejning på tværs af hele det politiske landskab.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
