Folkering om Christiansborg
Social ulighed i sundhed starter tidligt
Social ulighed i sundhed begynder tidligt. Faktisk allerede før fødslen.
Det viser rapporten “Social ulighed i sundhed og sygdom” som Statens Institut for Folkesundhed netop har offentliggjort.
Rapporten dokumenterer, at børn af forældre med kort uddannelse er dårligere stillet end børn af forældre med lang uddannelse – både når det gælder risikoen for sygdom og dårlig trivsel.
Ifølge rapporten starter den sociale skævhed allerede ved fødslen.
Antallet af dødfødsler er dobbelt så højt blandt mødre med kort uddannelse (6 ud af 1000) end blandt mødre med lang uddannelse (3 ud af 1000).
Børn af forældre med kort uddannelse fødes også oftere for tidligt og med lav fødselsvægt, og færre fuldammes i minimum fire måneder.
En af de mest markante forskelle handler om børnevaccinationer. Her halter børn af kortuddannede forældre bagefter.
Eksempelvis blev 64 procent af pigerne fra familier med kort uddannelse færdigvaccineret mod HPV, mens andelen var 85 procent blandt piger med forældre med lang uddannelse.
Vaccinationer er kun ét af de områder, hvor social baggrund slår igennem.
Tandsundheden halter også blandt børn fra lavere socialgrupper. Når børnene fylder 15 år, har 72 procent af dem med højtuddannede forældre ingen huller i tænderne. Det gælder 47 procent af børnene fra familier med kort uddannelse.
Overvægt er et andet område med betydelige forskelle. Blandt børn af forældre i lav socialgruppe har 17 procent af pigerne og 19 procent af drengene overvægt eller svær overvægt. Det samme gælder kun 8 procent af pigerne og 11 procent af drengene i de højest placerede socialgrupper.
– Hvis man som forælder har mange ting at bokse med i hverdagen – måske egen sygdom, arbejdsløshed eller økonomisk usikkerhed – så kan forebyggelse nemt blive skubbet ned ad to-do-listen. Sundhedsvæsenet kan være kompliceret at finde rundt i, og det kan være svært at finde frem til, hvornår og hvordan man bestiller en tid til vaccination, forklarer én af forskerne bag rapporten, Thora Majlund Kjærulff.
Ny statistik: Det økologiske areal er blevet mindre
Det areal, hvor der bliver dyrket økologisk, er faldet fra 11,7 procent til 11,4 procent af det samlede produktionsareal i Danmark.
Det viser den årlige opgørelse fra Landbrugsstyrelsen over alle danske økologiske bedrifter i 2023.
– Det går den forkerte vej for den grønne omstilling. Hvis vi ønsker os et landbrug, der leverer fødevarer, der skåner vores drikkevand for mødet med pesticider, sikrer mere biodiversitet og leverer klimaløsninger og gode dyreliv, viser de nyeste tal med al tydelighed, at de politiske visioner om meget mere økologi skal følges op af handling. Og det haster, hvis vi ikke skal tabe flere økologer de kommende år, siger forperson i Økologisk Landsforening, Michael Kjerkegaard.
Samtidig steg salget af økologiske varer med 7,5 procent og nåede et rekordhøjt niveau i 2024.
– Derfor er det ærgerligt, at det økologiske areal bliver mindre. Vi opfordrer alle i hele værdikæden til at bakke op om forbrugernes ønske om mere økologi. Vi skal turde stå fast og bakke de økologiske landbrugere op, men vi må ikke forvente, at det kommer af sig selv. Derfor er det afgørende, at der afsættes midler til at fremme efterspørgsel yderligere og investeres i afsætning. Landbrugerne har brug for et klart signal fra politikerne om, at de anser økologi som en vigtig del af den grønne omstilling, mener Michael Kjerkegaard.
Økologisk Landsforeningen opfordrer blandt andet til at fremme den økologiske efterspørgsel ved hjælp af grøn omstilling af offentlig indkøbspolitik og køkkener samt sætte momsen på økologiske fødevarer ned.
LLO: Vanvittige huslejestigninger kræver politisk handling nu
Huslejerne er skudt i vejret med op til 40 procent 2018.
Det viser tal fra udlejernes brancheorganisation Ejendom Danmark som DR har bearbejdet.
Lejernes Landsorganisation (LLO) kalder udviklingen “alarmerende”, og kræver politisk handling.
Lejernes Landsorganisation, der repræsenterer over to millioner lejere i Danmark, oplever at langt flere desperate lejere, søger hjælp og rådgivning.
– De her vanvittige huslejestigninger i private nyere udlejningsejendomme er stukket helt af, og presser lejerne voldsomt. Det kræver politisk handling. Desperate lejere med almindelige indkomster kan ikke følge med og presses ud af byen. Det betyder, at både pensionisten, pædagogen og SOSU’en ikke har råd til at bo i byen længere, siger landsformand for LLO, Helene Toxværd.
Den voldsomme stigning i huslejeniveauet sker i takt med, at antallet af private lejeboliger er eksploderet. Andelen af private udlejningsejendomme vokser, fordi huslejen kan sættes frit.
Huslejen er især steget i København – med op til 40 procent i de 20 procent billigste boliger. Der er samtidig kommet en halv million flere lejere fra 2010-2025. De bor typisk i private udlejningsejendomme i de store byer, især København.
LLO efterlyser et boligudspil fra regeringen.
– Det skriger til himlen, at der ingenting sker. Regeringen bør gøre flere ting. For det første vedtage et huslejeloft i privat nybyggeri og rette op på tidligere tiders fejlagtige politik. For det andet gøre det muligt at bygge flere almene boliger ved at lade loftet for, hvad det må koste at bygge alment, stige, siger Helene Toxværd.
Chefjurist i Lejernes Landsorganisation Anders Svendsen kommer med en tredje løsning:
– Vi har brug for en kollektiv forhandlingsret for lejerne. I dag er det den lille mand mod en stor kapitalfond som eksempelvis Blackstone. Hvis vi for alvor skal løse det her problem, kræver det en kollektiv forhandlingsret, fastslår chefjurist i LLO, Anders Svendsen.
I Sverige har man kollektiv forhandlingsret på lejeboligmarkedet, hvor man ud fra objektive kriterier vurderer huslejens størrelse.
Næsten alle nye boliger i København og omegn bliver udlejet som private udlejningsboliger, fordi huslejen her kan sættes frit og stige helt uden begrænsninger.
Samtidig kan ældre boliger skinmoderniseres og lejen herefter fordobles – eller tredobles.
– De private udlejere presser huslejen op ved skinmoderniseringer i ældre boliger. Når boliger fraflyttes, udskiftes fine køkkener og badeværelser med nyt, hvilket giver udlejer mulighed for at fordoble og nogle gange tredoble lejen, så den ofte ryger op på 12-15.000 for en bolig på 90 kvadratmeter. Alternativet for den boligsøgende er at leje en lejlighed fra en ejendom med fri leje (opført efter 1991), hvor treværelses lejligheder i dag udlejes for 15-18.000 kroner om måneden, forklarer direktør i LLO Hovedstaden, Claus Højte.
Han forklarer udviklingen med manglende politisk interesse og liberaliseringer:
– Flertallet i Folketinget har fuldstændigt overset de blinkende advarselslamper, som LLO har holdt op for dem. Det ser vi resultatet af nu, siger Claus Højte.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
– Formuerne er temmelig ulige fordelt, og forskellene vokser. Fordelingen af værdierne var allerede skæv, men er simpelthen blevet endnu skævere, siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen.
Han uddyber:
– Det er særligt aktieinvesteringerne, som også omfatter ejerandele i familieejede virksomheder, der er vokset kraftigt og i forvejen var meget skævt fordelt. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har på den anden side fungeret som en bremse for de voksende formueforskelle.
Frister skaber fremdrift for sprøjtestop ved drikkevandsboringer
Indsatsen for at beskytte drikkevandet går alt for langsomt, advarer de danske vandværkers brancheorganisation (DANVA).
Indsatsen med sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) viser sig her ved deadline at være langt fra mål.
Kommunerne havde frist til den 1. april for at udsende påbud om at stoppe sprøjtning i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der bliver indvundet drikkevand.
Men kun under halvdelen af alle BNBO’er er på plads.
– Vi skal lære af de fejl, der er begået med loven om BNBO og kan med al ønskelig tydelighed se, at frister skaber fremdrift. Vi har også lært, at der bliver brugt alt for meget frivillighed som “bør” og “kan” men alt for lidt “skal” i den lovgivning, der skal beskytte drikkevandet. Manglende krav og frister har været en af de vigtigste årsager til forsinkelsen med at komme i mål, siger administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Han uddyber:
– Udtagningen af det historisk, store landbrugsareal til bl.a. drikkevand kan ikke kun ske ved hjælp af frivillighed. Det samme er gældende med forankringen af ansvar, som vi har set det med BNBO. Der skal være et overordnet statsligt ophæng for at sikre udmøntningen, siger Carl-Emil Larsen.
Miljøminister, Magnus Heunicke, har reageret over for den manglende indsats og iværksat sanktioner for at lovens krav om sprøjtestop i BNBO bliver fulgt.
– Det er staten, der kender praksis for, hvad man gør, hvis love ikke bliver efterlevet. Så nu er det op til ministeren at styre loven igennem, siger Carl-Emil Larsen.
En opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at der ved fristens ophør er 12 kommuner, som er helt i mål med beskyttelsen af deres BNBO’er. 19 kommuner har beskyttet mellem 60 og 99 procent, 27 kommuner har beskyttet mellem 20 og 59 procent.
De resterende 25 er ikke kommet i mål i tilstrækkelig grad. Derfor har miljøministeren har bedt Ankestyrelsen tage stilling til, om der kan rejses tilsynssager mod dem.
Hver tredje ansat i fængslerne er elev
Hver tredje af de ansatte fængselsbetjente i fængslerne i Jylland og på Fyn er elev.
Det viser tal fra Fængselsforbundet.
I Renbæk Fængsel i Sønderjylland er hele 44 procent af de ansatte elever.
Dermed er det sønderjyske fængsel det sted i Danmark, som har den højeste andel af elever.
Ifølge Fængselsforbundet er fængslerne er overfyldte. Alle celler er i brug året rundt. Det gennemsnitlige belæg ligger på 100 procent for sjette år i træk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
