80-året for Hiroshima og Nagasaki
I København, Aarhus, Roskilde og Svendborg mindede fredsaktivister i går ofrene for USA’s atombomber i Hiroshima og Nagasaki.
Den 6. august 1945 kastede et amerikansk bombefly en 4000 kilo tung atombombe over den japanske havneby Hiroshima.
Hiroshima blev på få sekunder lagt i ruiner af atombombens trykbølge, varmestråling og en ildstorm. Atombomben dræbte straks 70.000 mennesker og efterlod tusindvis af sårede.
Tre dage senere – den 9. august 1945 – smed et amerikansk bombefly endnu en atombombe over den japanske by Nagasaki, hvilket dræbte 39.000 mennesker.
Efterfølgende døde titusindvis af mennesker som en konsekvens af atombombernes stråling. Ifølge Internationalt Røde Kors er 320.000 mennesker døde af kræft og andre sygdomme som følge af den stråling, de blev udsat for.
København
I København deltog 50 mennesker med farverige Peace-flag og bannere i Tid til Fred – aktiv mod krigs aktion på Dronning Louises Bro på Nørrebro.
Fredsaktivisterne og deres paroler – “Et Danmark uden atomvåben og uden amerikanske baser” og “Dansk tilslutning til FN’s forbudstraktat” – blev godt modtaget af de mange forbipasserende.
Fredsaktivisterne startede deres markering med en fredsmarch med bannere og fredsflag rundt om Peblinge Sø.
Herefter samledes de på Dronning Louises Bro, hvor der var musik, oplæsning af digte og taler.
Aarhus
I Aarhus afholdt Aarhus mod Krig og Terror et mindearrangement med taler fra blandt andre Poul Revsbech fra Danske Læger imod Kernevåben, der for nylig deltog i en konference i Sverige mod atomvåben. Der var også oplæg af generalsekretær for FN-forbundet, Rasmus Nørlem Sørensen.
Gadekoret for Peace and Justice sørgede for den musikalske underholdning.
Foto: Inge Christoffersen
Foto: Inge Christoffersen
Roskilde
I Roskilde deltog 50 mennesker i Fredsinitiativet Roskildes mindearrangement ved Vikingeskibshallen.
Her var musik og sang ved Anne Iben, The Mess og Boserup og to talere, Sascha Faxe og Søren Riishøj
Foto: Gyvel Kallan
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
