Kommunisterne under besættelsen
“Selvom inflationen ventes at aftage i 2023, og lønstigningerne ventes at stige til 4,5 procent, er der udsigt til stagnation i reallønnen samlet set over årerne 2022 og 2023”.
Det konkluderer Formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte økonomiske vismænd, i deres rapport Dansk Økonomi Forår 2022, der er offentliggjort tirsdag.
Det er meget usædvanligt, at reallønnen falder, og det kan vores medlemmer selvfølgelig ikke acceptere.
Claus Jensen, forbundsformand Dansk Metal
Det betyder, at selv hvis alle ansatte får 4,5 procent mere i løn i 2023, kan de ikke købe mere for deres løn, end de kunne i 2021, fordi priserne på varer og tjenester – inflationen – allerede forventes at stige med næsten fem procent i år.
Den høje inflation rammer ifølge vismændene især reallønnen for ansatte i den offentlige sektor og andre, hvor lønstigninger for de kommende år allerede er aftalt i overenskomsterne. Folk på overførelsesindkomster som folkepension vil også opleve et stort fald i reallønnen, fordi ydelserne i 2022 tager udgangspunkt i lønstigningerne på det private arbejdsmarked i 2020, der var påvirket af situationen med corona.
De kommende år forventer vismændene, at inflationen vil falde til mere normale niveauer, og de vurderer, at husholdningerne også forventer lave prisstigninger på længere sigt og derfor accepterer mindre lønstigninger.
Vismændene ser derfor i øjeblikket ikke en tendens til, at der indtræffer en såkaldt “accelererende lønspiral”, hvor krav om højere løn som kompensation for højere priser bliver overført til varernes pris igen, så inflationen fortsætter på et højt niveau.
Stagnation i økonomien
Aktivitetsniveauet og den samlede produktion i Danmark, BNP, forventes at flade ud, så den ikke stiger i 2022 og 2023, men på grund af den hurtige genrejsning af økonomien i 2021 vil gennemsnittet for 2022 alligevel ligge 3,5 procent over gennemsnittet for 2021.
På grund af stagnationen i dansk økonomi forventer vismændene også, at presset på arbejdsmarkedet og behovet for mere arbejdskraft vil falde, i takt med at der igen bliver flere arbejdsløse.
Aktivitetsniveauet vil ifølge vismændene dog fortsat ligge over det naturlige leje for økonomien, og de anbefaler derfor regeringen, at den ikke igangsætter aktiviteter, uden at de er finansieret.
Stor usikkerhed om fremtiden
Samtidig fremhæver vismændene, at der er stor usikkerhed omkring udviklingen af økonomien, og usikkerheden peger fortrinsvis mod en dårligere økonomisk udvikling.
Specielt i Europa er der usikkerhed forbundet med krigen i Ukraine og især omkring levering af energi. For verdensøkonomien som helhed er der fortsat usikkerhed forbundet med coronanedlukninger, der fortsat giver forstyrrelser af forsyningskæderne for varer.
Hertil kommer de planlagte rentestigninger i både USA og euroområdet, der risikerer at svække efterspørgslen så meget, at den økonomiske udvikling bliver negativ.
Endelig ser vismændene også en fare for, at den høje inflation vil “øge lønmodtagernes lønkrav”, så der opstår en risiko for en lønspiral, så der kommer en periode med både inflation og lav vækst.
Plads til lønstigninger
De store forbund indenfor CO industri, 3F og Dansk Metal, der er medlemmer af Det Økonomisk Råd, hæfter sig ved, at der er plads til lønstigninger forud for de kommende overenskomstforhandlinger.
– Det er meget usædvanligt, at reallønnen falder, og det kan vores medlemmer selvfølgelig ikke acceptere. Det er kun sket ganske få gange siden 1950. Ifølge vismændene er der plads til markant højere lønstigninger, end vi har set i de senere år, fordi konkurrenceevnen er så stærk. Der er plads til lønstigninger, men de kommer ikke af sig selv, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
Forbundet 3F gør også opmærksom på, at der faktisk er plads til lønstigninger, da dansk økonomi har et stort overskud i det økonomiske mellemværende med resten af verden. De ser heller ikke en truende lønspiral.
“Det er naturligt og sundt for økonomien, at lønningerne tilpasser sig situationen på arbejdsmarkedet, og vi kan tåle, at lønnen stiger mere end i udlandet i en periode, som Nationalbanken tidligere har påpeget. I 3F vurderer vi, at konkurrenceevnen fortsat er bomstærk jævnfør for eksempel et overskud på betalingsbalancen på 215 milliarder kroner over de seneste 12 måneder”, hedder det i en kommentar fra forbundet.
Magt på markedet føder inflationen
På markeder uden fuld konkurrence har virksomheder muligheder for at overføre prisstigninger til forbrugerne, noterer vismændene. Det afhænger af virksomhedernes magt på markedet.
“Der er tegn på, at danske virksomheders markedsmagt er steget henover det seneste årti… Det kan betyde, at virksomheder har mulighed for at overvælte stigende inputpriser i salgspriserne”, konkluderer vismændene.
Forbrugerrådet Tænk, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, er enig med vismændene og mener, at deres analyse bør følges op politisk med indgreb, der begrænser virksomhedernes magt gennem øget konkurrence.
Ifølge Produktivitetsrådets rapport, der udkom for nylig, er prisen i forhold til omkostningerne, (det vil sige virksomhedernes muligheder for at vælte omkostninger over i salgsprisen til forbrugerne), i en række brancher steget betydeligt de senere år, hvilket indikere større markedsmagt og svagere konkurrence.
“Forbrugerrådet Tænk finder, at disse konklusioner bør følges op af analyser af mulige tiltag til, hvorledes konkurrence kan stimuleres”, lyder det.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
