Afviser udlægning
Liberal Alliance bruger Norge som eksempel på, hvad der sker, når formueskatten hæves. Partiets politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, skrev på det sociale medie X, at den norske stat skulle have tabt over fire milliarder kroner efter at have hævet skatten på store formuer. Ifølge hende skyldes det, at velhavende nordmænd har forladt landet.
Flere økonomer afviser imidlertid den udlægning.
Ifølge økonomer, som faktatjekmediet TjekDet har talt med, er der ikke belæg for at konkludere, at Norge har tabt milliarder på formueskatten.
- Norge er et af de få europæiske lande, der fortsat har en skat på private formuer.
- Skatten betales af nettoformuer over et bundfradrag og opkræves både til staten og kommunerne.
- Den norske regering hævede formueskatten i 2022 ved at øge satsen og sænke bundfradraget for de største formuer.
Indtægterne er steget
Professor i økonomi ved Norges Handelshøyskole, Guttorm Schjelderup, peger på, at statens indtægter fra formueskatten er vokset markant de senere år.
– Indtægterne fra formueskatten er steget betydeligt. Det er svært at argumentere for, at staten har tabt penge på den, siger han til TjekDet.
Også forskeren Andreas Økland fra forskningscentret Skatteforsk afviser, at Norge skulle have mistet milliarder på skatten.
– Indtægterne fra formueskatten steg efter ændringerne i 2022, siger han.
Rige nordmænd er flyttet
Det er korrekt, at flere velhavende nordmænd i de senere år er flyttet til udlandet, blandt andet til Schweiz. Udflytningen bliver ofte brugt som argument mod formueskatten.
Ifølge økonomerne er det dog vanskeligt at konkludere, at udflytningen skyldes formueskatten alene.
Samtidig med ændringerne i formueskatten strammede den norske regering reglerne for den såkaldte exitskat. Exitskatten er en skat på urealiserede gevinster på aktier eller andre værdipapirer, som en person skal betale, når de flytter fra Norge og dermed ophører med at være skattepligtig der.
Udsigten til exitskat gav nogle velhavende borgere i Norge et incitament til at flytte, før de nye regler trådte i kraft, skriver TjekDet.
Dermed er det svært at isolere formueskatten som årsagen til udflytningen.
Del af dansk debat
Diskussionen indgår i den danske debat om at genindføre en skat på store formuer.
Formueskatten blev afskaffet i Danmark i 1997, men flere partier på venstrefløjen ønsker den genindført.
Modstandere af skatten henviser ofte til Norge som eksempel på, at højere skat får velhavende borgere til at flytte ud af landet.
Ifølge økonomerne, der har udtalt sig til TjekDet, giver de norske erfaringer dog ikke belæg for at konkludere, at staten har tabt milliarder på formueskatten.
Myte #1 Rige flygter fra lande med formueskat
Kritikere hævder ofte, at velhavende borgere vil flytte til lande med lavere skat. Erfaringer fra flere lande viser, at nogle få gør det, men at langt de fleste bliver. Beslutningen om at flytte afhænger også af faktorer som familie, virksomheder og netværk.
Myte #2 Formueskat er umulig at administrere
Modstandere fremhæver ofte, at det er for kompliceret at opgøre borgeres formuer. Flere lande administrerer dog allerede skatter på formuer, ejendom og kapital gennem registre over aktiver som ejendomme, værdipapirer og virksomhedsejerskab.
Myte #3 Formueskat vil ramme almindelige mennesker
Formueskat bliver nogle gange fremstillet som en bred skat. I de fleste forslag er den dog målrettet meget store formuer og indføres først over høje bundfradrag, så den kun gælder en lille del af de mest velhavende.
Myte #4 De rigeste betaler allerede rigeligt i skat
Kritikere peger på, at højindkomstgrupper betaler en stor del af den samlede skat. Tilhængere af formueskat fremhæver derimod, at store formuer ofte vokser gennem kapitalgevinster, som i nogle tilfælde beskattes lavere end arbejdsindkomst.
Myte #5 Formueskat skader økonomien
Et ofte fremført argument er, at en skat på formuer vil hæmme investeringer og økonomisk vækst. Økonomer peger dog på, at effekten afhænger af, hvordan skatten indrettes, blandt andet skattesats, bundfradrag og hvilke aktiver der beskattes.
Kilder: OECD, Tax Justice UK
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
