Interview
Løngabet mellem kvinder og mænd vokser
Den 12. november markerede en række organisationer Kvindernes Sidste Arbejdsdag for at sætte fokus på den fortsatte store uligeløn mellem mænd og kvinder.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik tjener den kvindelige del af befolkningen i gennemsnit 12,9 procent mindre end den mandlige. Løngabet mellem kønnene er steget det seneste år fra 12,3 procent til 12,9 procent.
Når lønforskellen regnes om til arbejdsdage, svarer det til, at kvinder arbejder gratis fra den 12. november og året ud. Derfor burde de have årets sidste arbejdsdag den 12. november, mener organisationerne.
– Jeg synes, at det er en meget visuel måde at sætte lys på den manglende ligeløn i Danmark, siger Janne Gleerup, forperson for fagforbundet DM.
– Kampagnen handler om et ganske alvorligt samfundsproblem, nemlig lønforskelle mellem kvinder og mænd. Virkeligheden er, at kvinder stadigvæk aflønnes dårligere end mænd i Danmark. Og det på trods af at loven om ligeløn har eksisteret i næsten fem årtier. Det er helt uacceptabelt, tilføjer hun.
Bag kampagnen Kvindernes Sidste Arbejdsdag står følgende organisationer: HK, Dansk Skuespillerforbund, Teknisk Landsforbund, Kvinderådet, Forsikringsforbundet, Akademikerne, Djøf, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Socialrådgiverforening, DM, Gymnasieskolernes Lærerforening, IDA, 3F og Forbundet af Arkitekter og Designere.
Den 13. november holdt organisationerne en konference om økonomisk ligestilling på Christiansborg med paneldebat og oplæg fra politikere, eksperter, forskere og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Det bliver sværere at klage over tvang i psykiatrien
I dag er der ingen tidsfrist, når det gælder klager over tvang i psykiatrien som for eksempel tvangsindlæggelse, tvangsbehandling eller brug af bæltefiksering.
Men det vil regeringen ændre på med et nyt lovforslag, der begrænser muligheden for at klage til en periode på maksimalt fem år. Forslaget er blandt andet begrundet i et ønske om at spare ressourcer.
Psykiatrifonden retter en skarp kritik af lovforslaget.
– Retssikkerheden bør ikke have en udløbsdato, når det handler om noget så indgribende som tvang og frihedsberøvelse af nogle af vores mest sårbare borgere, siger fondens formand Torsten Bjørn Jacobsen til Ekstra Bladet.
Der mangler ressourcer til inklusion i folkeskolen
82 procent af lærerne i folkeskolen oplever, at der mangler ressourcer til at inkludere elever med særlige udfordringer, viser en ny undersøgelse lavet af Danmarks Lærerforening.
Mere end 8 ud af 10 lærere har elever i deres klasse, der ikke får den hjælp, de har behov for. Næsten lige så mange elever venter på hjælp fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), psykiatrisk udredning eller andre indsatser. Manglen på ressourcer og den nødvendige hjælp giver ifølge lærerne mere støj og uro, højner konfliktniveauet og giver mindre tid til den enkelte elev:
– Læringsmiljøet er meget presset på mange skoler. Alt for mange elever ryger ud af klassefællesskabet, selvom de kunne være blevet i det med den rette hjælp. Små problemer får alt for ofte lov til at vokse sig store, og det har store konsekvenser både menneskeligt og økonomisk, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Han konstaterer, at der skal massive investeringer til, før folkeskolen kan lykkes med inklusionsopgaven.
Helt konkret anbefaler Danmarks Lærerforening, at man i en årrække investerer i folkeskolen, så flere elever kan blive i fællesskaberne i de almene skoletilbud. En øvelse, der vil koste penge på kort sigt, men som vil tjene sig hjem på sigt gennem et mindsket behov for specialundervisning.
Regeringen sparer igen på Arbejdstilsynet
I finansloven for 2026 sparer regeringen igen på Arbejdstilsynet. I 2026 bliver tilsynets bevilling skåret med 10,3 millioner kroner svarende til 42,6 årsværk. Nedskæringen kommer oven i de i alt 26,8 millioner kroner, der sidste år blev besluttet at spare på tilsynet frem mod 2028, skriver A4 Arbejdsmiljø.
Regeringen lægger op til, at Arbejdstilsynet som følge af den lavere bevilling skal gennemføre færre grundtilsyn og færre tilsyn med udenlandske virksomheder.
“Man må jo spørge sig selv, om politikerne overhovedet forstår den virkelighed, mine medlemmer møder i dagligdagen, når de tænker, at man gang på gang kan skære på Arbejdstilsynets bevillinger, uden det har konsekvenser for sikkerheden og sundheden ude på arbejdspladserne”, erklærer Claus Von Elling, formand for Danske Byggefag og 3F’s Byggegruppe, i en skriftlig kommentar til A4 Arbejdsmiljø.
Ti voksne og syv børn er sat på gaden som konsekvens af kontanthjælpsreform
Københavns socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) slår alarm, efter at ti voksne og syv børn er blevet sat på gaden. De er ikke i stand til at betale deres husleje, efter at deres ydelser er blevet sat ned som følge af den nye kontanthjælpsreform.
Socialborgmesteren har sendt et brev til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og advaret om situationen.
“Socialforvaltningen i Københavns Kommune har registreret 37 varslede udsættelser relateret til kontanthjælpsreformen. Heraf er 10 udsættelser blevet gennemført”, skriver socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) ifølge DR i brevet.
– Det betyder, at de er blevet hjemløse, og jeg vil gerne sikre, at de 27 andre, der har fået et udsættelsesvarsel, ikke også mister deres hjem, siger Karina Vestergård Madsen til DR.
For kort tid siden meddelte regeringen efter lang tids kritik, at den vil afsætte 15 millioner kroner i 2026 til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der er i fare for at blive hjemløse som konsekvens af kontanthjælpsreformen. Men det beløb hjælper ikke dem, der bliver hjemløse allerede i år, og er i øvrigt midlertidigt og alt for lille, lyder meldingen fra sociale og faglige organisationer, kommunalpolitikere og andre.
Nyt hjemløseblad på vej
Den 20. november udkommer et nyt hjemløseblad for første gang. Det hedder “FOLK PÅ VEJ – migrant solidaritet” og bliver udgivet af Community House.
Community House drives af frivillige og arbejder med at støtte migrantarbejdere i at navigere på det danske arbejdsmarked.
Formålet med det nye blad er at hjælpe de udenlandske migranter, der ofte har ingen eller meget kort skoleuddannelse, som har ringe muligheder for at få arbejde, og som lever en tilværelse på bunden af samfundet. Ved at sælge bladet får de mulighed for at forsørge sig selv og ofte også deres familie i hjemlandet.
Bladet vil fortælle om, hvordan livet er blandt migranter i Danmark – ikke bare de hjemløse, men også dem, der arbejder gratis i endeløse praktikophold, som ikke fører til et rigtigt job, de som bliver underbetalt på byggepladser eller bliver snydt af udlejere, der udnytter udlændinge, som ikke kender reglerne.
Community House understreger, at det nye hjemløseblad ikke er en konkurrent til Hus Forbi, men et supplement til de migranter, der hverken kan tale dansk eller engelsk. Bladet Stradă er gået ind, og i næsten et år har mange hjemløse migranter overlevet ved at sælge blade, der var både tre og fire år gamle.
Artiklerne i FOLK PÅ VEJ er på dansk med korte resumeer på engelsk og rumænsk.
Enhedslisten i aktion mod medicinudgifter
Den 13. november gennemførte Enhedslisten en aktion ved et apotek i Brøndbyøster. Her betalte partiet i en time borgernes regning til receptpligtig medicin på et apotek i Brøndbyøster.
Med aktionen ønsker Enhedslisten at sætte fokus på ulighed i sundhed og den brugerbetaling, som er med til at skabe ulighed. Danskerne betaler 3,9 milliarder kroner om året for receptpligtig medicin.
Det rammer dem med de laveste indtægter hårdt og kan betyde, at borgere fravælger receptpligtig medicin for at have råd til mad, mener Tormod Olsen, der er Enhedslistens spidskandidat til Region Østdanmark.
– Der er ikke brugerbetaling på hverken en knæskade, en sprængt blindtarm eller for den sags skyld medicinen på selve hospitalet. Men der er fortsat brugerbetaling på helt nødvendig medicin på apoteket. Det er uholdbart, og det kæmper vi for at få lavet om, siger Tormod Olsen.
Socialrådgiver vinder pris for at sige fra over for ulovlig praksis
Dansk Socialrådgiverforening har uddelt prisen Den Gyldne Socialrådgiver til socialrådgiver Lone Engels. Hun får prisen for at sige fra over for ulovlig praksis i Københavns Kommune, hvor hun arbejder.
Lone Engels gik sidste år til medierne for at sætte spot på 189 borgere, der på daværende tidspunkt stod på venteliste til et botilbud, som de var visiteret til. Det var tale om en årelang ulovlig praksis i København. Hun stod frem for at sige fra og fik med sin indsats politikerne til at handle og afsætte penge til at nedbringe ventelisterne.
– Lone Engels er et forbillede for socialrådgiverfaget. Hun siger fra, når hun oplever, at hendes faglighed og borgernes retssikkerhed bliver udfordret. Jeg håber, at mange vil følge hendes eksempel, hvis de bliver vidne til ulovlig praksis, for vi ved, at det finder sted, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Signe Færch peger på, at en undersøgelse blandt medlemmerne i Dansk Socialrådgiverforening viser, at 28 procent af de kommunalt ansatte socialrådgivere har oplevet ulovlig praksis på deres arbejdsplads – alene inden for det seneste år.
– Mit håb er, at vi socialrådgivere bliver bedre til at stå sammen og sige fra i fællesskab, når vores faglighed og borgernes retssikkerhed kommer under pres, siger Lone Engels.
Den Gyldne Socialrådgiver uddeles hvert år af Dansk Socialrådgiverforening. Prisen gives til en socialrådgiver eller en gruppe af socialrådgivere, der har ydet en særlig indsats for faget. Med prisen følger 15.000 kroner og en statuette.
Jensens Bøfhus er solgt til Bone’s
De to milliardærer Torben Østergaard-Nielsen og Gunnar Gundersen har solgt Jensens Bøfhus-kæden til restaurantkæden Bone’s.
Jensens Bøfhus har siden 2020 ligget i konflikt med 3F, efter at restaurantkæden opsagde overenskomsten med 3F og arbejdsgiverforeningen Horesta. Lige siden har forretningen givet dundrende underskud. I 2024 lød underskuddet før skat på 60,7 millioner kroner.
Lægger man underskuddene for de seneste fem år sammen, så løber det samlet op i hele 228,7 millioner kroner.
I modsætning til Jensens Bøfhus har Bone’s overenskomst med 3F.
3F er yderst tilfreds med salget af Jensens Bøfhus til Bone’s:
– Vi er rigtig glade for det samarbejde, vi har med Bone’s. Vi synes, det er en rigtig, rigtig god beslutning. Salget vil sikre de ansatte nogle gode løn- og ansættelsesvilkår, siger forhandlingssekretær hos 3F Privat Service Hotel og Restaurant Peter Lykke Nielsen til Netavisen Pio.
Bone’s kommer til at drive Jensens Bøfhus-restauranterne videre i de næste 12 til 14 måneder.
– Så er planen derfra, at nogle af adresserne, hvor det passer bedst til Bone’s danmarkskort, konverteres til Bone’s, og så går vi og leger med at introducere et nyt varemærke i Danmark, siger administrerende direktør i Bone’s Jan Vinther Laursen til TV2.
Ifølge direktøren er der tale om et “gennemtestet” og “anerkendt” varemærke, som allerede er introduceret i andre lande, men ikke i Norden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
