Nyt militært NATO-center i Danmark finansieres med offentlige forskningsmidler
Offentlige forskningsmidler skal fremover bruges på at forske i kvanteteknologi for NATO. Ingeniørforeningen advarer om, at det vil betyde færre penge til anden offentlig forskning i eksempelvis klimaløsninger.
I sidste måned besøgte NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg det nye NATO-center for kvanteteknologi, som etableres på Niels Bohr Institutet.
FOTO: NATO
FOTO: NATO
I sidste måned besøgte NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg det nye NATO-center for kvanteteknologi, som etableres på Niels Bohr Institutet.
Fremover skal der hvért år tages næsten 17 millioner kroner fra det offentlige forskningsbudget til et nyt NATO- forskningscenter på Niels Bohr Institutet.
Ifølge Forsvarsministeriet skal det nyt NATO-center delvist finansieres ved at tage ni millioner kroner fra det offentlige forskningsbudget i 2023 stigende til 16,7 millioner – varigt – fra 2026.
Der bliver i forvejen brugt alt for få penge på offentlig forskning i Danmark. Derfor er vi dybt bekymrede for, hvilke konsekvenser det vil få for den øvrige offentlige forskning.
René Højmark, Ingeniørforeningen i Danmark
Oprettelsen af det nye forskningscenter betyder, at Danmark kommer til at stå i spidsen for udviklingen af militær kvanteteknologi, der er et vigtigt element i NATO’s fremtidige krige.
“Evnen til at udvikle nye teknologier er helt afgørende i den globale konkurrence mellem stormagter og kan påvirke den geopolitiske udvikling og globale magtbalance. Kvanteteknologi, kunstig intelligens og andre nye og disruptive teknologier vil ændre måden, vi lever på. Det gælder også, hvordan vores modstandere og fjender opererer i fred, krise og krig”, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse om det nye NATO-forskningscenter.
Ud over Niels Bohr Institutet skal også Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Nationale Metrologiinstitut også bidrage til det nye center.
Frygter for konsekvenserne for den offentlige forskning
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), der blandt andet organiserer forskere indenfor kvanteteknologi, advarer om, at oprettelsen af det nye NATO-center vil betyde færre penge til anden offentlig forskning.
– Der bliver i forvejen brugt alt for få penge på offentlig forskning i Danmark. Derfor er vi dybt bekymrede for, hvilke konsekvenser det vil få for den øvrige offentlige forskning, at et politisk flertal nu vil finansiere halvdelen af udgifterne til centeret med offentlige forskningsmidler, siger chefkonsulent hos Ingeniørforeningens forskningsenhed René Højmark til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Intet tyder på, at regeringen har tænkt sig at øge den offentlige forskningsbevilling. Derfor er vi bekymrede for, hvor pengene bliver taget fra? De skal jo tages fra den samme “kage”, der også bliver brugt til at finansiere forskning i klimaløsninger og andre vigtige udfordringer, som vi som samfund ønsker at løse.
– Hvis ikke alle pengene til det nye forskningscenter bliver finansieret via de stigende forsvarsbevillinger, vil det selvfølgelig betyde færre penge til anden offentlig forskning, advarer René Højmark.
De danske universiteter skal levere to bidrag til NATO: Et testcenter og en enhed, hvor der skal arbejdes på at afprøve og fremstille nye teknologier, heriblandt højteknologiske komponenter til eksempelvis kvantesensorer, kvantekryptering eller kvantecomputere.
Herudover skal universiteterne hjælpe våbenfirmaer til at gøre deres teknologier klar til at blive solgt.
NATO vil booste udviklingen af militært materiel.
Derfor har den militære alliance søsat initiativet Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA), der skal sikre opruste NATO på den teknologiske front.
Med sit DIANA-forskningsprogram vil NATO have adgang til universiteter og støtte virksomheder, der udvikler teknologier, som kan bidrage til militæralliancens teknologiske udvikling.
DIANA realiseres ved at etablere testcentre og acceleratorsites i en række udvalgte medlemslande.
Danmark bidrager til NATO’s DIANA-program med et acceleratorsite og et testcenter på Niels Bohr Instituttet – og støttet af andre danske universiteter (DTU, AU og Danmarks Nationale metrologiinstitut) og erhvervslivet.
Til efteråret vil regeringen fremlægge en ny strategi for kvanteforskning, der skal bakke op om det nye militære NATO-forskningscenter.
Industrien jubler
I de danske våbenfirmaers lobbyorganisation håber man på, at det nye center og NATO’s behov for kvanteteknologi vil føre til et “eksporteventyr”.
– Kombinationen af forskningsresultater på kvanteområdet og den naturlige tilknytning af den danske forsvarsindustri kan skabe et eksporteventyr for danske virksomheder, siger Joachim Finkielman, som er forsvars- og sikkerhedspolitisk chef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.
Han fortsætter:
– Vi har endnu kun set en flig af, hvad kvanteteknologi kan. Men lige nu ser vi et verdensomspændende teknologikapløb på området, der er drevet af en sikkerhedspolitisk dagsorden. Lande som Holland, Tyskland og Storbritannien har investeret massivt i nationale strategier for anvendelse af kvanteteknologi – i tæt samarbejde med industrien.
Også administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen jubler over det nye NATO-forskningscenter.
– Det nye NATO-center er i den grad en glædelig nyhed – også for erhvervslivet. Den fredsdividende, vi har vænnet os til i mange år, den har vi ikke mere. Derfor kommer det desværre til at koste dyrt i form af nye investeringer i fremtidens forsvar.
Han glæder sig over, at erhvervslivet får en så central rolle at spille i udviklingen af fremtidens våben.
– Ingen kan løfte opgaven alene. Det kræver et tæt samarbejde, hvor forsvaret, erhvervslivet og forskningen spiller hinanden stærkere – til gavn for landets og borgernes sikkerhed. Dansk erhvervsliv kommer til at bidrage aktivt, siger DI-direktøren.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
man skal næsten knibe sig i armen …social demokratisk ledet regering ? øget forsvarsbudget, levering af våben systemer til konflikt zoner, konstant og årelang NATO udvidelsespolitik (som pisket frem af USA/Canada og England) ,amerikanske soldater stationeret i Danmark . Var det ikke den samme flok som stod fnisende og nedtalte den tidligere amerikanske ambassadør samt adskillige tidligere krigssøgende amerikanske præsidenter ? købe Grønland ? Så er der det amerikanske konsulat mv på Grønland, helt kørt udenom Danmark/København . Danmark er den nye ukronede nr 1 duks for USA hele vejen rundt . Og dette siger jeg som 3 generations social demokrat, det er slut nu men det hjælper jo ikke at stemme for SF, de vil jo stort alt det samme.
Vi ved, hvor vi har de småborgerlige “socialister” i uenighedslisten, de er, gået til de paradisiske jagtmarker, sammen med de højreorienterede sossere. Så nu ved vi hvor det bærer hen ad!!
Peter Blondin.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
