Efter 48 år på landevejen
Det kan få dybt alvorlige konsekvenser for borgernes sundhed og tillid til hele sundhedssystemet, hvis PET får mulighed for at masseindhente oplysninger om borgernes sundhed uden konkret mistanke eller begrundelse.
Sådan lød advarslen fra blandt andre Lægeforeningen på en eksperthøring i Folketingets Retsudvalg i torsdags.
Her stod en række indbudte læger, juridiske og faglige eksperter frem for at kritisere et vidtgående lovforslag fra justitsministeren, der vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) en hidtil uset adgang til at masseovervåge danske borgere og bruge kunstig intelligens til at analysere “større sammenhængende datasæt”.
PET skal blandt andet have ret til – uden begrundelse eller konkret mistanke – at indhente personlige data om borgerne fra eksempelvis sundhedsvæsenet, sociale myndigheder og andre offentlige myndigheder.
PET skal også kunne indhente, samkøre og analysere millioner af data fra eksempelvis borgeres indlæg på sociale medier ved hjælp af kunstig intelligens.
Også oplysninger om betaling af abonnement og andre former for betalingstjenester skal PET fremover frit kunne indhente.
Lægeforeningen
Lægeforeningen var blandt de kritiske stemmer, der var mødt op til høringen i Folketingets Retsudvalg.
Lægeforeningen er dybt bekymrede over, at justitsministerens lovforslag giver PET adgang til at indsamle oplysninger fra et stort antal systemer i sundhedsvæsenet – eksempelvis journalsystemer, landspatientregistret, diagnoseregistret, abortregistret, Nationalt Gemon Center og mange andre offentlige, nationale sundhedsregistre.
– Vi er meget bekymrede for lovforslaget, der giver PET markant adgang til at behandle helbredsoplysninger uden en konkret mistanke eller begrundelse, forklarer enhedschef i Lægeforeningen Jeppe Berggreen Høj.
Vi sætter utroligt mange digitale spor via apps, vi bruger, og vores søgninger på internettet. Det betyder, at der kan tegnes meget præcise profiler af befolkningen.
Pernille Boye Koch, national chef, Institut for Menneskerettigheder
Han uddyber:
– En så omfattende adgang for PET ind i danske sundhedssystemer udgør en alvorlig risiko for at underminere danskernes tillid til sundhedsvæsenet – nemlig tilliden til, at de oplysninger, man giver til sin læge, bliver i sundhedsvæsenet og ikke ender i PET’s databaser. Det er en afgørende forudsætning for, at patienter tør være ærlige og åbne. Den tillid er vi meget bekymrede for, at lovforslaget sætter over styr, understreger Høj.
Netop tavshedspligt og fortrolighed er helt afgørende, hvis sundhedsvæsenet skal fungere.
– Når en patient går til sin læge for at betro sig om private og intime forhold, er det afgørende, at vi har regler, der sikrer, at man kan føle sig tryg ved at forklare sin læge ærligt, hvad der er i vejen, forklarer Høj.
Lægeforeningen frygter, at hvis PET får så bred adgang til sundhedsoplysninger, som lovforslaget lægger op til, vil nogle patienter undlade at søge hjælp i sundhedsvæsenet, fordi de er bange for at få delt deres oplysninger:
– Hvis man er i tvivl om den fortrolighed, så vil nogle patienter tilbageholde oplysninger. Det kan i sidste ende gøre det svært for lægen at stille en rigtig diagnose og give den rette behandling. Det kan få alvorlige konsekvenser for patienten. Hvis borgeren oplever – eller frygter – at deres helbredsoplysninger videregives til PET, så kompromitteres det fortrolige rum, som er forudsætningen for, at borgerne opsøger hjælp, advarer Høj.
Er det overhovedet nødvendigt?
Lægeforeningen efterlyser, at PET kommer med en forklaring på, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at give dem ret til så omfattende masseovervågning af danskerne via direkte adgang til borgernes følsomme data uden konkret mistanke.
– Når PET ønsker så omfattende adgang til borgernes følsomme helbredsoplysninger, er der brug for, at de giver en klar begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt, fastslår Jeppe Berggreen Høj.
Men Lægeforeningen kan ikke se, at der noget sted i lovforslaget står, hvorfor det er nødvendigt for PET’s arbejde at indhente helbredsoplysninger.
– Det fremgår heller ikke af lovforslaget, at man har overvejet, hvilke negative konsekvenser det kan have for borgernes tillid til fortroligheden i sundhedsvæsenet. Det kan hverken borgerne eller sundhedsvæsenet været tjent med, lyder det fra Høj.
Derfor har Lægeforeningen en klar opfordring til justitsministeren og resten af regeringen:
– Lovforslagets potentielle konsekvenser for patienternes tillid til fortrolighed i sundhedsvæsenet er for store til, at man kan gå videre med lovforslaget. Hvis vi mister patienternes tillid, så mister vi noget helt fundamentalt i vores sundhedsvæsen, som det bliver svært – eller umuligt – at rette op på. Det må ikke ske. Derfor bør PET’s adgang til sundhedsoplysninger udgå af lovforslaget, mener Høj.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Risiko for alvorlige indgreb og magtmisbrug
Også Institut for Menneskerettigheder advarer om at give PET yderligere muligheder for at masseovervåge borgerne.
– Lovforslaget giver PET nye beføjelser til at indsamle og samkøre store datamængder fra offentligt tilgængelige kilder og fra offentlige myndigheder. De her data kan bruges til personrettet efterforskning, uden at personen er mistænkt. Det er et paradigmeskifte i efterretningstjenesternes måde at arbejde på. Alle disse data bliver indsamlet uden en konkret mistanke, konstaterer Pernille Boye Koch, jurist og national chef hos Institut for Menneskerettigheder.
Danmark har et meget digitaliseret samfund. Derfor er der rigtig mange oplysninger om os i de offentlige registre.
– PET’s personrettede efterforskning i de her store datamængder går meget tæt på borgernes privatliv. Vi sætter utroligt mange digitale spor via de apps, vi bruger, og via vores søgninger på internettet. Det betyder, at der kan tegnes meget præcise profiler af befolkningen, advarer Pernille Boye Koch.
Lovforslaget lægger endda op til, at PET skal kunne købe data fra private aktører og hackere.
– Det betyder, at PET kan få adgang til data, der stammer fra kriminelle netværk på “the dark web” og andre datalæk, der ikke er lovligt fremskaffet. Så det er en meget bred vifte af oplysninger, som PET nu får hjemmel til at indsamle og bruge i deres daglige arbejde, siger Koch.
Den øgede overvågning er især et problem, fordi der i forvejen er en meget lav tærskel for, hvornår PET kan indsamle oplysninger om borgerne.
Hvis det “antages at have betydning” for PET’s arbejde, kan efterretningstjenesten indsamle borgernes personlige oplysninger.
– PET har altså meget vide grænser for at indsamle oplysninger. Det gør det vanskeligt for kontrolmyndighederne at forhindre potentielt magtmisbrug, og det er også et retssikkerhedsmæssigt problem, påpeger Koch.
Hun uddyber:
– Der er risiko for, at der bliver foretaget nogle meget alvorlige indgreb i borgernes ret til privatliv. Derfor skal der være en klar lovgivning og nogle stærke retsgarantier, der kan modvirke risikoen for vilkårlige indgreb og magtmisbrug. Men lovforslaget indfører ikke nye retsgarantier, der modsvarer de her nye magtbeføjelser til PET.
PET: Vi vil opbevare “store klumper” data
Det er ikke hver dag, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) kommer frem i lyset.
Men faktisk havde den ellers hemmelige tjeneste sendt sin juridiske chef til konferencen for at forklare, hvorfor det er vigtigt, at PET får nye muligheder for at masseovervåge borgerne uden konkret mistanke.
– PET opererer i vidt omfang i det skjulte. Derfor kan der ikke være fuld transparens om, hvilke metoder og værktøjer vi anvender i det daglige. Derfor kan der hurtigt opstå misforståelser eller fejlopfattelser af, hvad nye redskaber kan eller vil blive brugt til, forklarede Morten Duus-Larsen, PET’s juridiske chef.
Uden at gå i detaljer løftede han en lille smule af sløret for, hvorfor han mener, at PET skal have mulighed for at indsamle store mængder data og behandle dem med kunstig intelligens.
– For at kunne afværge de trusler i den virtuelle verden er det nødvendigt, at PET kan operere i den digitale verden og identificere forbindelser, mønstre og trusler i store datamængder. Det forudsætter, at vi kan indsamle store klumper af data og opbevare dem i længere tid, lyder det fra Duus-Larsen.
Justitia: Algoritmer får stor magt
Netop PET’s muligheder for at bruge kunstig intelligens til at søge i – og analysere – store mængder data er noget, som den juridiske tænketank Justitia frygter.
Justitia advarer om, at hvis lovforslaget bliver vedtaget, så vil algoritmer fremover få stor magt og indflydelse på, hvem der vil blive overvåget og efterforsket af PET.
– PET får lov til at indsamle oplysninger om stort set alle borgere. Herefter kan PET bruge kunstig intelligens til at udlede mønstre og udpege målpersoner, påpeger Birgitte Arent Eiriksson, direktør for Justitia.
Hun fortsætter:
– Formålet med loven er blandt andet at opdage øget aktivitet i ekstremistiske miljøer. PET kan bruge kunstig intelligens til at genkende mønstre i de indsamlede data med henblik på at identificere målpersoner, der kan efterforskes nærmere. Hvis dine oplysninger afviger fra “normalbilledet”, risikerer man at blive udpeget som en person af interesse for PET. Det betyder i praksis, at der kan blive holdt rigtigt meget øje med os allesammen. Det er bare ikke en fysisk medarbejder, der læser med – men algoritmer, som løbende følger med og udpeger relevante personer.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad kunstig intelligens vil være i stand til i fremtiden.
– Lovforslaget giver en meget bred og udefineret adgang til at indsamle rigtigt mange forskellige oplysninger om alle borgere. Det gør det vanskeligt at vurdere lovens konsekvenser. Og det gør det umuligt at forudsige, hvilke følsomme oplysninger teknologien vil kunne udlede af datamønstre i fremtiden, understreger Eiriksson.
Hun mener, at det er vigtigt at huske på, at der kan være tale om meget følsomme oplysninger:
– Det kan eksempelvis være oplysninger, som vi har delt i fortrolighed med en læge eller andre myndigheder. PET kan gemme oplysningerne i op til 20 år, uden at borgeren kan få oplysningerne korrigeret eller slettet.
Kritik preller af på justitsministeren
Justitsminister Peter Hummelgaard giver ikke meget for den omfattende kritik af hans lovforslag.
– Jeg har noteret mig, at der er stemmer i den offentlige debat, der stiller spørgsmålstegn ved, om det vil være gavnligt for PET’s arbejde at få nye redskaber. Jeg må bare sige, at i forhold til at vurdere nødvendigheden og værdien af nye redskaber så vægter jeg det højere at lytte til PET, lød det fra justitsministeren.
Han uddybede:
– Det er misvisende at give et billede af, at lovforslaget lægger op til, at PET nu skal ligge inde med og følge med i alle sundhedsoplysninger om danskere over en bred kam. Det har PET ingen interesse i.
Hummelgaard tillægger det “stor vægt”, når efterretningstjenesterne efterspørger nye, tidssvarende redskaber:
– Jeg betragter det ikke som et uproportioneret indgreb i privatlivet, hvis PET mere effektivt via datasæt kan kombinere oplysninger om en persons ekstremistiske holdninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
