Åbent brev
Socialrådgivere er frustrerede over de seneste års stramninger over for flygtninge og indvandrere.
Socialrådgivere er dybt bekymrede over, at de stramme danske love påvirker deres arbejde og gør det svært for dem at hjælpe og integrere flygtninge og indvandrere med job, praktik og uddannelse.
Flere socialrådgivere bliver så påvirket, at de har været nødt til at tage en pause fra deres arbejde.
Det er konklusionen i et nyt forskningsprojekt, der bygger på interviews igennem flere år med 20 socialrådgivere og andre velfærdsprofessionelle (blandt andre psykiatere og jurister fra Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp) om deres arbejde med flygtninge og indvandrere.
– Socialrådgiverne er frustrerede over de mange stramninger, og hvordan de påvirker deres job. De har investeret meget af sig selv i at hjælpe andre, og de føler ikke altid, at det er muligt med de hårde regler på området. Og samtidig er det svært at ytre kritik, siger professor Michelle Pace fra Globale Studier på Roskilde Universitet, der står bag rapporten.
Hun har fulgt socialrådgiverne siden 2015, hvor den danske integrations- og udlændingelovgivning med det såkaldte paradigmeskifte fra 2015 til 2019 blev strammet voldsomt.
Herudover har hun fulgt 20 flygtninge – især uledsagede flygtningebørn under 18 år fra Syrien – og deres forsøg på at blive integreret i Danmark.
Men de mange stramninger betød, at målsætningen med den danske integrationsindsats ændrede sig fundamentalt: Nu er målet ikke længere, at flygtningene skal integreres i Danmark. De skal derimod rejse tilbage til deres hjemland, så snart myndighederne vurderer, at det er muligt.
Socialrådgiverne er frustrerede over de mange stramninger, og hvordan de påvirker deres job. De har investeret meget af sig selv i at hjælpe andre, og de føler ikke altid, at det er muligt med de hårde regler på området.
Michelle Pace, professor ved Globale Studier på Roskilde Universitet
– Fra 2015 til 2018 strammede Danmark immigrationslovene ikke mindre end 70 gange med et stærkt fokus på at gøre Danmark til så uattraktiv en destination som muligt, siger Michelle Pace.
Hun fortsætter:
– Mange socialarbejdere har haft stor succes med at integrere og finde job til flygtninge. I takt med den ene stramning efter den anden er rammerne for deres job blevet smallere og smallere. Socialarbejderne er frustrerede over de mange stramninger, og hvordan det påvirker deres arbejde og de mennesker, de møder, siger hun.
Stramninger gør integration svært
De mange stramninger af den danske udlændinge- og integrationslovgivning har haft konsekvenser for socialrådgivernes muligheder for at hjælpe flygtninge til at blive integreret i det danske samfund.
En af stramningerne var, at flygtninge med midlertidigt ophold hvert andet år skal bede de danske myndigheder om at få forlænget deres ophold. Det har gjort det svært at få flygtninge i job.
– Flere socialrådgivere fortæller, at stramningen gjorde det sværere at skaffe flygtninge et job. For hvilken arbejdsgiver vil ansætte en person, som man ikke aner vil være i Danmark om to år? Flygtninge, som allerede var i job, fik svært ved at bevare deres job og uddanne sig. For arbejdsgiverne er tilbageholdende med at investere i ansatte, som de ikke aner vil være her om to år, forklarer Michelle Pace.
Den nye målsætning om, at flygtninge ikke længere skal integreres, men derimod forlade Danmark hurtigst muligt, fik også andre konsekvenser.
Det såkaldte paradigmeskifte med fokus på hjemsendelser i stedet for integration betød, at lokale integrationsindsatser blev lukket.
I Roskilde Kommune blev en integrationsenhed pludselig sparet væk.
Integrationsenheden i Roskilde sikrede et tæt samarbejde mellem alle de forskellige faggrupper, der i det daglige arbejdede med de lokale flygtninge.
– Integrationen af flygtninge var på mange måder en succes i Roskilde Kommune. Kommunens integrationsenhed sikrede, at den medarbejder, der hjalp flygtningen med boligspørgsmål, var i team med den medarbejder, der skulle hjælpe flygtningen i job og uddannelse, og i team med den, der skulle støtte op om familie og skole og sundhed. Og integrationsenheden var samtidig dygtige til at inddrage frivillige, fortæller Michelle Pace.
Hårde krav stresser socialrådgivere
Mange af socialrådgiverne har været nødt til at tage en pause fra deres arbejde på grund af de mange stramninger.
– Flere af de socialrådgivere, som jeg har talt med, fortæller, at de “inderst inde er socialrådgivere”, men at de ikke arbejder med at hjælpe flygtninge mere. De har været nødt til at tage en pause. Men de føler sig stadig som socialrådgivere, og det er en identitet for dem.
– Det er mennesker, der tager deres job dybt seriøst. Men de føler, at lovgivningen har tvunget dem ud i situationen, som de ikke har kunnet stå inde for. Derfor har mange følt, at de har måttet tage en pause for at samle energi og passe på sig selv. Fordi deres arbejde er så intensivt, og de brænder for at hjælpe de her mennesker, uddyber Michelle Pace.
I 2019 vurderede de danske myndigheder, at sikkerheden i Syrien var forbedret i den region, hvor Damaskus ligger, og derfor begyndte Udlændingestyrelsen at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelser til syrere.
Den nye vurdering af sikkerheden i Syrien og kravet om, at de syriske flygtninge skulle hjem, betød, at landets socialrådgivere pludselig fik besked på, at de skulle indkalde deres syriske flygtninge til samtaler.
– Socialrådgiverne har gjort et kæmpe stykke arbejde for de her flygtninge. De har lært dem at kende og bekymrer sig om dem. Det er utroligt stressfyldt for socialrådgiverne at stå i en situation, hvor de blev presset til at skulle udspørge flygtninge, de har kendt og bekymret sig for i flere år, forklarer Michelle Pace.
Hun fortsætter:
– Socialrådgiverne fandt det svært, at de nu pludselig skulle sende flygtninge, de havde kendt i årevis og kæmpet for at integrere, til interviews i Udlændingestyrelsen, der igen og igen spurgte dem om, hvorfor de føler sig truet i deres hjemland.
– Herudover skulle socialrådgiverne forsøge at forklare flygtningene om, at de danske love og regler havde ændret grundlæggende karakter, og nu ikke længere havde til formål at integrere, men at sende flygtninge hjem. Samt forklare, at myndighederne havde besluttet, at Damaskus og omegn er et sikkert sted. Flygtningene var frustrerede, og forstod ikke, hvorfor de skulle sendes hjem. De havde jo gjort alt for at integrere sig – lært sproget og fået arbejde, praktikplads eller er i gang med at uddanne sig.
Siden 2019 har omkring 140 syriske flygtninge mistet deres opholdstilladelse i Danmark.
Mange af dem bliver sendt til udrejsecentre, hvor de hverken må arbejde eller uddanne sig, og hvor vilkårene ifølge Europarådets Torturkomité er “fængselslignende”.
I udrejsecentret skal de vente på ubestemt tid, indtil Syrien og Danmark aftaler, at Syrien kan modtage de udviste flygtninge.
– Mange af socialrådgiverne har involveret sig personligt i flygtningenes sager og har kæmpet for at forhindre, at de bliver sendt til Syrien.
Danmark har ikke en hjemsendelsesaftale med Syrien. Derfor kan de danske myndigheder ikke sende flygtningene til Syrien.
– Det betyder, at mange af de syriske flygtninge, der får frataget deres opholdstilladelse, ender i udrejsecentre, eller de flygter videre til Tyskland eller andre steder i Europa for at forsøge at opnå beskyttelse.
Da de ukrainske flygtninge kom til Danmark, blev det endnu sværere at være socialrådgiver.
– Flere af socialrådgiverne havde svært ved at forstå den forskelsbehandling af flygtninge, de blev bedt om at foretage: Hvorfor skulle ukrainske flygtninge straks have asyl og beskyttelse i Danmark – mens andre flygtninge skulle smides ud af Danmark? Den forskelsbehandling ligger fjernt fra mange af socialrådgiverne, der mener, at alle mennesker på flugt har lige ret til beskyttelse og hjælp. Og de har det meget svært ved at skulle handle forskelligt alt efter, hvad det er for en flygtning, der sidder over for dem.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
