EU vil have fingrene i de såkaldte flaskehalsindtægter, som hvert år bliver skabt af alle elforbrugerne.
Hidtil er indtægterne blevet brugt til investeringer i grøn energi og til at holde elprisen i ro i Danmark – men nu vil EU-kommissionen indkassere 25 procent af indtægterne og bruge pengene på grænseoverskridende energiprojekter i andre EU-lande, fremgår det af forslaget fra EU-kommissionen.
Sidste år kunne det statsejede Energinet indkassere flaskehalsindtægter for mere end 4,3 milliarder kroner.
Hvis EU-kommissionens forslag bliver vedtaget, skal Danmark fremover aflevere 25 procent – det vil sige mindst én milliard kroner til EU.
Penge der hidtil har kommet de danske elforbrugere til gode – men som nu kommer til at mangle i den danske energisektor.
Forslaget vækker dyb bekymring hos en af Danmarks førende energiforskere, Brian Vad Mathiesen.
– Det er et forslag, som vi må have en demokratisk debat af herhjemme. Det er jo reelt tale om en EU-skat. Det er en måde at føre danske midler direkte til EU – uden om Skatteministeriet, Finansministeriet og Energiministeriet. Ønsker vi det? Det er en vigtig samfundsdebat, som vi er nødt til at have, siger professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen til Arbejderen.
EU-kommissionen begrunder sit forslag med, at der de kommende år er behov for investeringer for 9000 milliarder kroner i elnettet i EU og 1800 milliarder kroner i brint-netværk. De mange milliarder skal ifølge EU-kommissionen bl.a. findes ved at “mobilisere privat finansiering” – dvs. ved at tage penge fra elforbrugerne.
– Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det have en voldsom indvirkning på (det statslige selskab, red.) Energinet – og dermed på hele samfundsøkonomien og den måde, vi finansierer vores energi på og grønne investeringer på. EU lægger jo op til at hive penge ud af det danske energisystem. Penge der i dag bliver brugt i Danmark til blandt andet at bygge nye energiprojekter, uddyber Brian Vad Mathiesen.
Flaskehalsindtægter er et overskud, der opstår, når el bliver handlet fra et lavprisområde til et højprisområde, og nettet er fuldt.
I dag går alle pengene fra flaskehalsindtægterne i det statsejede Energinets kasse.
Energinet bruger indtægterne til at forbedre elnettet i Danmark, finansiere vedvarende energiprojekter – som eksempelvis havvindmølleprojektet Energiø Bornholm eller sænke tarifferne og dermed sikre billigere el for de danske elforbrugere.
Det er en måde at føre danske midler direkte til EU uden om Skatteministeriet, Finansministeriet og Energiministeriet. Ønsker vi det? Det er en samfundsdebat, vi er nødt til at have.
Brian Vad Mathiesen, energiforsker
Energiministeriet indrømmer, at forslaget kan komme til at koste forbrugerne dyrt.
“Forslaget om øremærkede flaskehalsindtægter kan påføre elforbrugerne udgifter via højere tarifomkostninger, idet indtægter, der skulle være brugt til at reducere elforbrugstariffen, risikeres at blive øremærket til investeringer i PCI- og PMI-projekter (fælles EU-projekter, red)”, skriver ministeriet blandt andet i et notat om EU-kommissionens forslag.
Ifølge EU-kommissionens forslag skal de 25 procent, som EU fremover lægget i EU-kassen, bruges til grænseoverskridende energiprojekter af “fælles interesse”.
Energiforsker Brian Vad Mathiesen har fulgt EU-listen i mere end ti år.
– Der er et demokratisk underskud, i forhold til den måde EU vedtager, hvilke projekter der skal sættes på EU’s liste over de projekter, der skal have tilskud. Desuden kan de folkevalgte politikere i EU ikke beslutte at tage enkelte projekter ud af listen – de stemmer om den samlede liste. Det gør det reelt umuligt at tage eksempelvis klimaskadelige projekter eller dyre og unødvendige projekter af listen, siger han.
Og klima- og miljøorganisationer som Greenpeace og Friends of the Earth har advaret om, at EU’s liste er fyldt med klimaskadelige olie- og gasprojekter.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Yeh god forbid EU suggests taxing the energy companies, especially the coal/oil based ones, in an industry with regulated prices. What would the poor shareholders do, much better to tax the consumers instead.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
