World Socialism Forum 2024
Et nyt EU-direktiv stempler det tøj, du afleverer til genbrugsbutikker som affald.
Det betyder, at tøjet fremover skal indsamles og sorteres af professionelle folk med en særlig uddannelse.
Direktivet stempler samtidig genbrugsbutikkerne som affaldsproducenter. Det betyder, at de skal miljøgodkendes og betale at gebyr for at stå opført i en affaldsdatabase.
Genbrugsbutikkerne frygter, at EU-direktivet vil gøre en ende på Danmarks unikke genbrugsmodel, som er en succes for både miljøet og klimaet, og sikrer en række sociale aktiviteter over hele landet.
Hun er dybt bekymret for de konsekvenser, som EU-direktivet kan få, for genbrugsbutikkerne.
– I dag sikrer 11.000 Røde Kors-frivillige at tøj, der ellers ville blive smidt ud, bliver indsamlet, solgt og genbrugt. Det er godt for både klimaet og for en masse socialt arbejde, fortæller chef for genbrug i Røde Kors, Tina Donnerborg til Arbejderen.
I dag sikrer 11.000 Røde Kors-frivillige at tøj, der ellers ville blive smidt ud, bliver indsamlet, solgt og genbrugt. Det er godt for både klimaet og for en masse socialt arbejde.
Tina Donnerborg, Røde Kors
Røde Kors opnåede i 2023 et overskud på 107 millioner kroner fra sine 260 frivilligt drevne genbrugsbutikker landet over.
– Genbrug er en væsentlig del af både den grønne omstilling og vores sociale indsatser. Genbrugsbutikkerne sikrer, at en masse tøj bliver genanvendt og samtidig finansierer de en lang række lokale, sociale aktiviteter. Hvis EU definerer tøj som affald, frygter vi, at vi ikke længere kan indsamle tøj via vores mange containere rundt om i landet. Hvis ikke vi kan samle tøj ind, kan vi ikke drive vores genbrugsbutikker, forklarer Tina Donnerborg.
Hun vurderer, at op mod 80 procent af alt det tøj, som Røde Kors sælger i sine genbrugsbutikker, er indsamlet via containerne.
Tøj er ikke affald
Røde Kors undrer sig over, at EU vil definere tøj som affald.
– Tøj er ikke ”affald”. Hvis tøj fremover defineret som ”affald” må de frivillige i vores butikker ikke længere håndtere tøjet. Det skal fremover håndteres af ”affaldstransportører”. Hvis ikke vi længere må indsamle og behandle tøjet, så går misser vi muligheden for at genbruge en masse tøj, forudser Tina Donnerborg.
Også ISOBRO – der er brancheorganisation for 246 velgørende organisationer i Danmark – er dybt bekymrede for det nye EU-direktiv.
– Det er etisk problematisk at kalde godt genbrugstøj for affald. Vi er bekymrede for, om den klassificering kommer til at ændre på opfattelsen af genbrug og danskernes donation af gode varer, som andre kan få glæde af. Det sker i en tid, hvor samfundet prøver at styrke den cirkulære økonomi og øge genbruget, siger generalsekretær i ISOBRO, Kenneth Kamp Butzbach til Arbejderen.
Rammer sociale formål og klimaet
Det indsamlede tøj sikrede sidste år genbrugsbutikkerne et overskud på 322 millioner kroner.
– Det er penge som går til almennyttige formål som nødhjælp, socialt udsatte, syge og klima. Det er klart, at vi frygter, at EU’s Affaldsrammedirektiv vil betyde, at det ikke bliver muligt generere midler til velgørende formål, forklarer Kenneth Kamp Butzbach, og uddyber:
– Vi frygter også for de administrative byrder, som EU-direktivet vil pålægge de frivilligt drevne genbrugsbutikker. Ud over den økonomiske byrde, risikerer de almennyttige organisationer også ekstra bøvl, hvis de frivillige skal sendes på kurser i affaldshåndtering og bære masker, når de sorterer tøjet.
Også Røde Kors advarer om, at EU-direktivet kan få konsekvenser for det sociale arbejde, der bliver finansieret ved hjælp af indtægter fra genbrugsbutikkerne.
– Uden indtægterne fra vores genbrugsbutikker kan vi ikke hjælpe lige så mange sårbare mennesker, som vi gør i dag. Vores indtægter fra især salg af tøj er afgørende for vores sociale arbejde, siger Tina Donnerborg.
Ifølge Røde Kors Genbrug har 72 procent af danskerne købt genbrugstøj det seneste år, og 74 procent har doneret til genbrugsbutikker.
Danskernes opbakning til genbrugsbutikkerne betyder, at mere end 10.000 ton tøj hvert år bliver genbrugt i stedet for at ende som affald. Det sparer CO2-udledning og skåner miljøet, påpeger Røde Kors:
I 2022 bidrog Røde Kors’ genbrugsbutikker til en samlet CO2-besparelse på 21.500 ton CO2. Det svarer til et årligt tøjforbrug for 80.000 personer.
Formålet med EU-direktivet er blandt andet at lade kommunerne og private affaldsselskaber indsamle tøjet, trevle det op og lave det til ny tråd, som kan blive til nyt tøj. Men den nødvendige teknologi er slet ikke moden endnu. Og det øge CO2-udledningen fremfor at mindske den, advarer Røde Kors.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
