Replik
Atomkraft er en umoden teknologi med store omkostninger.
Derfor er det svært at forestille sig atomkraft i Danmark foreløbig.
Det fastslår en ny analyse, som Energistyrelsen har fået udarbejdet til Folketinget om de såkaldte miniatomkraftværker – også kaldet små modulære reaktorer (SMR).
Ikke klar og ikke billig i de næste mange år
Analysen kortlægger, hvor langt udviklingen af de små atomkraftværker er, hvor meget de vil koste at oprette og drive i Danmark, samt hvordan atomkraft passer ind i det danske energisystem.
Konklusionen er, at hvis atomkraftværkerne skal have en fremtid i Danmark, vil det kræve, at staten betaler mange milliarder kroner i støtte.
Desuden vil teknologien tidligst kunne levere strøm efter 2040. Og først i 2050 vil eventuelle SMR-kraftvarmeanlæg være i stand til at sikre billigere energi.
I kølvandet på rapporten kalder Greenpeace det “tosset” at satse på atomkraft i Danmark.
Det er en håbløs energikilde i Danmark i dag, og der er ikke noget grundlag for at binde os til investeringer i den størrelsesorden, som atomkraft vil kræve.
Christian Fromberg, Greenpeace
– Rapporten viser, at atomkraft i Danmark er en mindre farbar vej frem end de danske landeveje i snestormen. Kendsgerningen er, at teknologien ikke er klar, den er ikke billig, og den bliver det heller ikke de næste mange år. I mellemtiden må vi bygge på havvind og sol, der virker og leverer i dag, siger kampagneleder hos Greenpeace Christian Fromberg.
Regeringen besluttede i april sidste år at udarbejde en analyse om atomkraft-SMR-teknologien.
I 1985 vedtog Folketinget, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning. Det betyder, at der med elforsyningsloven er et reelt forbud mod at etablere nukleare produktionsanlæg med henblik på elproduktion i Danmark.
Dyr og uprøvet teknologi
Det eneste vestlige SMR-atomkraftværk, der er i gang med at blive bygget, er i Canada.
– Vi taler om en teknologi, hvor rapporten selv angiver, at det er 10 til 15 år for tidligt at lave pålidelige estimater af, hvad det overhovedet kommer til at koste. Det er en håbløs energikilde i Danmark i dag, og der er ikke noget grundlag for at binde os til investeringer i den størrelsesorden, som atomkraft vil kræve, siger Christian Fromberg.
Greenpeace fremhæver også, at rapporten peger på en række uafklarede barrierer ud over økonomi, herunder manglende reguleringsstruktur, lokalisering af anlæg, håndtering af højradioaktivt affald samt behovet for bred offentlig accept.
Derudover risikerer atomkraft at fortrænge vedvarende energi i Danmark, påpeger rapporten.
– Hver krone og hvert år, vi bruger på at holde liv i atomkraftdebatten, er ressourcer, vi tager fra den grønne omstilling, der allerede er i gang. Danmark har bevist, at et energisystem på vedvarende energi fungerer. Lad os bygge videre på det, mener Christian Fromberg.
Koster kassen at forsikre
Også miljøorganisationen NOAH er dybt kritiske over for at åbne op for SMR-atomkraftværker i Danmark.
– Atomkraftværker skal som udgangspunkt forsikres for fem milliarder kroner på grund af ulykkesrisikoen, forklarer Palle Bendsen fra NOAH, der fortsætter:
– Hertil kommer vanskeligheder med at deponere det radioaktive affald. Det har eksempelvis vist sig særdeles vanskeligt at bygge et slutdepot for selv de forholdsvist små mængder lav- og mellemradioaktivt affald fra de tre nedlagte forsøgsreaktorer på Risø Forsøgscenter. Det radioaktive affald er så problematisk, at det i sig selv bør forhindre indførelse af atomkraft i Danmark.
Hemmelighed om sikkerhed
Atomkraftvirksomheder som Saltfoss Energy (tidligere Seaborg, red.) og Copenhagen Atomics har længe presset på for at få indført atomkraft i Danmark.
De to atomkraftvirksomheder har laboratorier i tætbefolkede kvarterer i københavnsområdet.
Derfor har NOAH søgt Sundhedsstyrelsen om adgang til sikkerhedsvurderingerne.
– Vi har blandt andet bedt virksomhederne udlevere opgørelser over mængden af radioaktivt materiale, oplysninger om ansvarsforsikringer, beredskabsplaner og udledninger til omgivelserne, fortæller Niels Henrik Hooge fra NOAH.
Han uddyber:
– Vi ønskede også at få oplyst, hvilke informationer Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics har givet til offentligheden i lokalområdet, og hvilke planer de har for bortskaffelse af radioaktivt affald.
Men NOAH’s ønske om at få aktindsigt i sikkerhedsvurderingerne blev afvist af Sundhedsstyrelsen, som henviste til, at der var tale om forretningshemmeligheder.
Efter en klage til Indenrigs- og Sundhedsministeriet fik NOAH aktindsigt i dokumenterne.
– De viste, at der for Copenhagen Atomics ikke forelå en sikkerhedsvurdering, fordi projektet ikke var tilstrækkeligt fremskredent, og det samme kunne gøre sig gældende for Saltfoss Energy, selv om virksomheden efter indgivelsen af NOAH’s klage fik en sikkerhedsvurdering. Saltfoss Energy hemmeligholdt tillige placeringen af sit isotoplaboratorium, konstaterer Niels Henrik Hooge.
Liberal Alliance vil satse på atomkraft
Liberal Alliance fremlagde sidste år en plan for atomkraft i Danmark.
Partiet vil inden år 2040 have opført miniatomkraftværker i Studstrupværket ved Aarhus og i Asnæsværket ved Kalundborg.
Reaktorerne skal finansieres af skatteyderne samt ved at skrotte tre planlagte havvindmølleparker.
Liberal Alliances udspil har blandt andet fået organisationen VedvarendeEnergi til at regne på, hvor meget SMR-atomkraftværkerne egentligt koster. Ifølge VedvarendeEnergi vil det koste op mod 100 milliarder kroner at bygge et atomkraftanlæg med fire reaktorer i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
