Kronik
Brobyggere snydt for 7,5 millioner
Der er en ny grov sag om underbetaling af udenlandske brobyggere på det statslige byggeri af Storstrømsbroen.
Den italiensk-ejede virksomhed Pk & Ecd er i en faglig voldgiftskendelse blevet dømt til at betale en bod på over 7,5 millioner kroner til 3F, skriver Fagbladet 3F.
Fagforbundet har ført sagen på vegne af 14 udenlandske og tidligere ansatte i virksomheden. De 14 har fortalt, hvordan virksomheden har udfyldt deres ugesedler med fiktive timer og udleveret lønsedler på dansk uden at forklare indholdet. Brobyggerne har nogle gange arbejdet op til 16 timer i døgnet.
Pk & Ecd var indtil maj sidste år underentreprenør til Storstrøm Bridge Joint Venture, (SBJV). Det er ikke første gang, at virksomheden er blevet afsløret i lønfusk. For knap et år siden blev virksomheden dømt til at tilbagebetale 10 millioner kroner til 160 udenlandske ansatte, der var blevet underbetalt i perioden 2021-2023.
Men Pk & Ecd betalte ifølge 3F Byggegruppen aldrig regningen. I stedet måtte SBJV ryste op med pengene på grund af en klausul, der skal sikre danske løn- og arbejdsvilkår på det statslige byggeri.
Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe, kræver mærkbar straf til de firmaer, der står bag social dumping på statslige byggeprojekter.
– I dag er det jo nærmest uden konsekvenser, hvis du udnytter vores udenlandske kollegaer. Den maksimale “straf” er, at du skal betale det, du skulle have gjort fra starten af, hvis du overholdt overenskomsten. Det er en gratis omgang for virksomhederne, når der bliver fusket og bedraget. Derfor har vi brug for en større hammer over for dem, der ikke overholder fællesskabets regler, siger han til Fagbladet 3F.
Sparekrav til sygehuse
Sygehusene i Region Sjælland står endnu engang over for et sparekrav på 150 millioner kroner. Der bliver nedlagt 30 stillinger og indført ansættelsesstop.
Baggrunden er en overskridelse af budgettet for 2025 på 295 millioner kroner. Regionsrådet blev på sit møde den 4. februar enige om en tillægsbevilling på 145 millioner kroner. Tilbage står så 150 millioner kroner, der skal spares.
Region Sjælland har i årevis haft svært ved at tiltrække og fastholde personale. Det betyder blandt andet, at der bruges ret mange vikarer, som koster mere end fastansat personale. Der er også et forholdsvist højt sygefravær. Situationen betyder en øget arbejdsbyrde på de fastansatte, der er på arbejde.
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen lover, at nedskæringerne ikke vil gå ud over patientsikkerheden.
I Region Syddanmark er der problemer med at overholde budgettet på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital, der har afdelinger i både Odense og Svendborg. Afdelingen har et underskud på 16 millioner kroner i budgettet for 2025.
Nu har et flertal i regionsrådet i Region Syddanmark besluttet blandt andet at nedlægge et særligt psykologtilbud til sårbare gravide og droppe et standardtilbud til alle gravide om en jordemoderkonsultation i 21. graviditetsuge.
Samlet set vil de besluttede nedskæringer bidrage med tre millioner kroner af de i alt 16 millioner kroner, der skal spares. Afdelingen er derfor blevet pålagt at pege på yderligere nedskæringer for de resterende 13 millioner kroner.
I januar var det Region Nordjylland, som gennemførte en sparerunde på Aalborg Universitetshospital, hvor der blev nedlagt 25 sengepladser.
Brdr. Price lukker restaurant
Brdr. Price lukker den ene af deres i alt tre restauranter. Fra 1. marts lukker restauranten i Rosenborggade i København. Lukningen sker præcis to år efter, at 3F indledte en konflikt mod Brdr. Price, fordi de ligesom A Hereford Beefstouw-kæden og Dragsholm Slot opsagde deres overenskomst med 3F.
Ifølge lokalavisen KøbenhavnLiv forklarer brødrene lukningen med, at lokalerne i Rosenborggade ikke var velegnede til formålet. I 2023 lukkede Brdr. Prise deres restauranter i Aalborg og Lyngby. Også her var forklaringen, at lokalerne ikke var egnede.
Der er nu to Price-restauranter tilbage i henholdsvis Tivoli og Herning.
I 3F København er der ingen tvivl om, at konflikten har givet Price-brødrene problemer. Siden konflikten startede, er der gennemført masser af aktiviteter for at gøre opmærksom på, at restauratørerne har valgt, at deres ansatte ikke skal have en overenskomst. Blandt andet er der løbende blevet delt løbesedler ud foran restauranterne.
– Vi ser flere tegn på, at konflikten virker. For det første er de her restauranter ikke så velbesøgte som tidligere. Vi hører folk sige, at de ikke behøver nogen løbeseddel. De ved, hvorfor vi står der, udtalte John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København, i december sidste år til Arbejderen.
Den 19. december gennemførte 3F København den sidste aktion i en lang række ved Tivoli. Samtidig bebudede fagforeningen tre måneders pause i aktiviteterne for at gøre status på konflikten og den sympatikonflikt, der blev sat i værk i foråret 2024.
3F’s Transportgruppe var først til at iværksætte sympatikonflikt. Konkret indebærer det, at chauffører, der er medlem af 3F – og arbejder for en virksomhed med overenskomst – ikke må levere varer til de konfliktramte restauranter. 3F’s Grønne Gruppe og Dansk Metal har også tilsluttet sig sympatikonflikten.
3F København bruger disse måneder til at arbejde med at optimere sympatikonflikten og få ideer til nye aktiviteter.
Forlader Moderaterne i frustration over reform
Karin Liltorp har meldt sig ud af regeringspartiet Moderaterne, hvor hun har været blandt andet beskæftigelsesordfører.
Liltorp oplyser, at beslutningen har en nær sammenhæng med den kommende reform af beskæftigelsessystemet, hvor regeringen insisterer på at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Et lækket notat viser, at regeringen som led i nedskæringen vil forpligte kommunerne til at finde besparelser for 800 millioner kroner på blandt andet vejledningstilbud og mentorordninger. Det er ordninger, som især de mest udsatte i beskæftigelsessystemet har stor gavn af.
“Jeg kan ikke stå inde for en reform, der risikerer at skubbe endnu flere væk fra fællesskabet i stedet for at få dem med ind – for så har mit politiske virke ført mig længere væk fra mit mål. Og det må man da kalde en gedigen fiasko”, skriver Karin Liltorp i et opslag på Linkedln.
Den 6. februar var Karin Liltorp en af oplægsholderne på en konference på Christiansborg om beskæftigelsesreformen. Kooperationen stod bag konferencen, hvor en lang række fagfolk advarede mod, at de mest udsatte i beskæftigelsessystemet risikerer at blive de helt store tabere, hvis det store sparekrav fastholdes.
Karin Liltorp bliver nu løsgænger.
384 har fået PTSD af at arbejde på bosteder
Siden 2005 har 384 ansatte på bosteder fået anerkendt PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) som en arbejdsskade. Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som Fagbladet FOA har fået trukket ud.
PTSD kan ramme alle, der udsættes for voldsomme oplevelser som vold, trusler, voldtægt eller krig. Symptomerne er alvorlige og kan for eksempel være pludselige flashbacks til voldsomme episoder, angst, søvnproblemer, mareridt, hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær.
Et af de ramte FOA-medlemmer er 57-årige Sussie Jæger Veber, der er social- og sundhedsassistent og i tre år arbejdede på et socialpsykiatrisk bosted, hvor hun blev udsat for knytnæveslag og dødstrusler.
– Før var jeg den, der aldrig var bange for noget. Men pludselig var jeg bange for folk på fortovet. For tænk, hvis de er bevæbnede eller vil slå mig ned, fortæller Sussie Jæger Veber til Fagbladet FOA.
Hun har haft problemer med at få hjælp fra kommunen til den rigtige behandling.
Fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm kalder antallet af PTSD-ramte på bosteder for “vilde tal”.
– Det viser klokkeklart, at der er et massivt problem på bostedsområdet. Politikerne må forstå, at psykiske lidelser som PTSD ikke kun rammer ansatte i politiet og Forsvaret, som der har været meget fokus på. Vi ved, at PTSD kan vise sig på mange måder, og at det er afgørende at få den rigtige hjælp hurtigt. Derfor skal der være ekspertise og hjælp at hente, og den skal være tilgængelig, så ingen går alene med problemerne, siger hun til Fagbladet FOA.
Adopterede bliver alligevel ikke ramt af arbejdspligt
Det vakte opsigt og debat, da det for nylig kom frem, at adopterede fra udlandet, der er ankommet til Danmark efter 1968, vil være omfattet af den såkaldte arbejdspligt og særligt lave kontanthjælpssats, hvis de ender på kontanthjælp. Det er en konsekvens af den kontanthjælpsreform, som et flertal i Folketinget vedtog inden jul.
Regeringen skyndte sig at understrege, at det ikke var meningen at ramme gruppen af udenlandske adopterede. Loven er rettet mod indvandrere og især indvandrerkvinder. Nu har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen meddelt, at loven vil blive ændret, så den ikke omfatter udenlandske adopterede.
“Det er så stærkt af de mennesker med adoptivbaggrund, der er stået frem og fortalt, hvordan reglerne har ramt dem. At de får en følelse af at være andenrangsborgere og blive set på som mindre danske”, skriver Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, på Facebook.
“Nu vil ministeren ændre reglerne. Jeg synes, at det er meget prisværdigt, når politikere lytter. Godt at adopterede ikke længere omfattes af reglerne! Nu skal vi bare overbevise ministeren om, at det er præcis den samme følelse for en 25-årig kvinde, der kom til Danmark som et-årig efter at være flygtet fra krig. Som er opvokset i Danmark, ikke har andet modersmål og er dansk statsborger. Alt andet vil jo være en meget ubehagelig forskelsbehandling”, tilføjer hun.
Den nye mindstesats for kontanthjælp er på under 7000 kroner om måneden før skat.
Kæmpe profitter til Novo, Mærsk og andre
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk scorede i 2024 et overskud efter skat på hele 101 milliarder kroner. Det er en stigning på 21 procent i forhold til året før. Det er især salg af medicin mod diabetes og svær overvægt, som er årsag til det store overskud.
Novo Nordisk forventer en endnu højere vækst i overskuddet i år.
De fagligt aktive, der demonstrerede ved Novo Nordisks byggeri i Kalundborg den 27. februar, undrer sig over, at en så rig virksomhed benytter sig af social dumping.
Selvom Novo Nordisk ligger suverænt i spidsen, når det gælder størrelsen på overskud, har en række andre danske virksomheder også høstet store profitter i 2025.
A.P. Møller Mærsk havde for eksempel er overskud før skat på næsten 45 milliarder kroner. Her har højere fragtrater som følge af Israels krig mod Gaza været med til at sikre resultatet. Mærsk har også tjent godt på mange våbentransporter til Israel.
Carlsberg har et overskud på 10,3 milliarder kroner. Også en række banker er med, når det gælder milliardprofitter. Nordea havde et overskud på 37,5 milliarder kroner, mens Danske Bank lå på 23,6 milliarder og Nykredit på 11,7 milliarder kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
