En gruppe unge klimaaktivister har oprettet Rådet for Sikker Lobbyisme for at holde et vågent øje med landbrugslobbyen i Danmark.
– Vi opdagede, at der ikke var nogen myndigheder, der håndterede strømmen af gylle fra landbrugets lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer. De får simpelthen lov at havarere Danmarks klimaregnskab, samfundsøkonomi og folkesundhed, uden at politikere og myndigheder griber ind. Derfor har vi oprettet et nyt tilsynsorgan, siger en af de nye direktører i Rådet for Sikker Lobbyisme, Carina Valentin.
Landbrug & Fødevarer sidder tungt placeret i den danske magtelite.
Christian Fromberg, Rådet for Sikker Lobbyisme
Det er Den Grønne Ungdomsbevægelse, der har taget initiativ til det nye råd, der har til formål at gøre opmærksom på, at Landbrug & Fødevarer har alt for stor magt i Danmark.
Rådet blev lanceret tirsdag med en trusselsvurdering af Landbrug & Fødevarer, der dokumenterer, hvordan lobbyorganisationen har stor magt og misbruger den til at stå i vejen for den grønne omstilling af landbruget.
– Forskning har dokumenteret, at Landbrug & Fødevarers magt driver overforbrug af kød og en ubæredygtig produktion – og at organisationen står i vejen for en grøn omstilling af dansk landbrug. Og selvom landbrugets økonomiske rolle i dag er “uden betydning”, viser kortlægninger af magten i Danmark, at Landbrug & Fødevarer sidder tungt placeret i den danske magtelite, siger Christian Fromberg, direktør i Rådet for Sikker Lobbyisme.
Og det er ikke bare de unge aktivister, der ser skævt til det konventionelle industrilandbrugs magt. Landbrugets omfattende lobbyisme bekymrer også i FN.
FN’s Klimapanel konkluderede således for nylig, at erhvervsmæssige særinteresser og lobbyisme ofte står i vejen for den grønne omstilling.
– Landbruget står i 2030 til at udgøre halvdelen af Danmarks udledninger, og hele 90 procent af landbrugets udledninger kommer fra den animalske produktion. Alligevel er Landbrug & Fødevarer imod al omlægning af dansk landbrug mod en plantebaseret fremtid, siger Johannes Skriver Elf, direktør i Rådet for Sikker Lobbyisme.
Rådet for Sikker Lobbyisme gik tirsdag i luften med hjemmesiden sikkerlobby.dk, flyersuddeling foran landbrugslobbyens hovedkvarter Axelborg og foran Christiansborg samt plakatophængning i København.
De næste uger vil de unge klimaaktivister sprede budskabet om Landbrug & Fødevarers magt i Danmark gennem annoncer, kampagnevideoer og aktioner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Et flot initiativ der fortjener al mulig opbakning. Landbruget er i dag en industri der drives efter profitinteresser, og ikke efter dyrevelfærd eller vores sundhed. Det bedste ville være at nationalisere hele landbrugssektoren og omdanne de forskellige industrier til andelslandbrug eller til kollektiver.
Log ind for at svareLandbrug er vel en anelse mere nuanceret end det.
Det er klart, der er et voksende problem med danske og udlandske storindustrielle komplekser, der driver landbruget for kynisk profit samt vil udnytte vandressourcerne såfremt der kommer øget liberalisering på spørgsmålet om udvinding.
Der er jo også rigtig mange landmænd, som blot kæmper for at holde skindet på næsen og som gør en uvurderlig indsats for de lokalmiljøer, der eksistere rundt om i provinsen. Trods det faktum, at de rent politisk er langt fra mit ståsted er de som ofte reelle og hårdtarbejdende mennesker. En revolution og dertilhørende nationalisering af landbrugssektoren bør vel inddrage disse mennesker med deres ressourcer frem for at anskue dem som problemet. Hvordan dette skal konkret udmøntes ved jeg endnu ikke, da vi på nærværende stadie er ret langt fra dette.
Lige nu synes jeg det væsentlige er at bekæmpe storindustrien og arbejde for at få mere natur.
Dyrevelfærd og økologi er vigtige elementer af vores fremtidige samfund, men som det er nu er disse to faktorer jo underlagt de frie markeds vilkår og trives kun så vidt forbrugerne vælger dem aktivt til. Langt de fleste af de mennesker jeg kender har ikke eller kun delvist økonomi til at prioritere disse elementer i deres kost.
Nu har man i årevis forsøgt at omstille landbruget, men uden held. Vi må se sandheden i øjnene, at det kun kn ske ved at nationalisere jorden og sikre en demokratisk styring af landbruget.
Mht. til de forskellige klasser inden for landbruget er forskellen ikke så stor fra den mellem kulakker og fattigbønder i Rusland.
Bolsjevikkerne gennemførte en nationalisering af jorden, netop til gavn for det store flertal og sikrede en mere retfærdig fordeling af goderne.
Det frie marked er årsagen til problemerne, det der er brug for en kontrol med giftstoffer og medicin!
Politikerne er i lommen på Landbrug og Fødevarer!!
Peter Blondin.
Det er korrekt, vi har et politisk system der styres af lobbyisme og kapitalinteresser. Det er det modsatte af demokrati, det er den korporative stat i en ny udgave!
Log ind for at svareMeget enig. Det er brandærgerligt at man gør sig uvenner med ALLE landmænd, når man hele tiden dæmoniserer ‘landbruget’ som helhed.
Ja, der er en tung top i landbruget med store landejere og alt hvad der hører med af stordrift og industrialisering, men der er godt nok også en masse små landmænd, som føler sig truffet og fremmedgjort, når alle bymenneskerne kommer rendende med fornærmelser og floskler om hvor forfærdelige de er mod dyr- og planteverdenen.
Ikke nok med det, så er kritikken overfladisk når man husker på, at dansk landbrug er noget af det mest forgældede der findes, og at hver enkelt landmand altså ikke går ud og hælder sprøjtemiddel direkte i det lokale vandløb fordi han inderst inde hader moder jord, ej heller fordi han simpelthen står til at tjene så meget på det, men fordi banken ånder ham i nakken og fremtvinger intensiv opdyrkning af hvert stykke jorden for ikke at falde bagud på hans gældsforpligtelser.
Landmændene er tværtimod dem med størst potentiale for at gøre godt if.b.m. at skabe mere natur, for de er jo derude, på landet, hvor naturen er. Så ansæt dem dog til at gøre det, frem for at lade bankerne drive dem til fortsat at udpine vores jord.
Log ind for at svareAndreas, det er udtryk for et idealistisk syn og ikke et materialistisk. Det er det stor hartkorn der bestemmer og de har forbindelserne til Christiansborg og Bruxelles. Hvordan vil du så forandre forholdene?
Log ind for at svareJeg ville starte med at gøre det klart, at landbrug i Danmark, og Europa, og meget af den industrialiserede verden udelukkende eksisterer på grund af subsidier. Hvis ikke der blev givet landbrugsstøtte fra EU, ville der ikke være landbrug i langt det meste af landet.
Det giver modtagerne af disse subsidier et eksistentielt incitament til at lobbiere og skaffe forbindelserne til politikerne, der kan sikre dem denne indtægtskilde, men det er et værktøj der gælder begge veje. Der behøves ikke nye penge til, for vi overfører allerede mange, mange penge til landbruget, og dem der sidder på pengene, bestemmer.
For mig at se, er der allerede stor politisk kontrol med landbruget, for de lever af penge fra politikerne (ikke danske politikere vel at mærke, men EU, og det er nok der forhindringerne for forandring ligger desværre), så en ændring i hvad vi beder om i retur for landbrugsstøtten ville entusiastisk blive efterfulgt.
Det er også derfor jeg ikke tror, at det at lave propaganda mod ‘landbrug og fødevarer’ er et særligt nyttigt sted at bruge kræfterne, medmindre man erkender sig den overbevisning, at løbet er kørt, hartkorn sidder på magten, og det eneste at gøre er at afskære landbruget fra politisk indflydelse. Det tror jeg ikke man kan, for det er en kamp til døden for dem.
Log ind for at svareDu har ret, tingene hænger sammen og EU spiller den afgørende rolle. Ved folkeafstemningen i 1972 blev landbruget og fiskeriet lovet guld og grønne skove. I dag er fiskeriet stort set nedlagt og landbruget på “støtten”.
Derfor er kampen for en ny landbrugspolitik nøje forbundet med, at vi melder os ud af EU. Vi må overbevise den lille landmand om at erkende fejlen fra 1972. Jeg mener stadig, at det er et godt initiativ af de unge i et forsøg på at rejse debatten.
DKP´s program fra 1976 rummer forslag til en forbedring af forholdene i landbruget, og bedre arbejdsvilkår for de ansatte:
“En fremtid for det danske landbrug Det arbejdende landbrug skal have livs- og arbejdsbetingelser, der er i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet. Samtidig skal landets befolkning sikres gode og billige fødevarer. Det er uforsvarligt at lade grundspekulationen, bankerne, levnedsmiddelkoncernerne og andre dele af storkapitalen afgøre landbrugets fremtid.
Samtidig med støtten til familiebrugene må der arbejdes frem mod en ny landbrugsstruktur, der baseres på det bredest mulige samarbejde mellem brugene indbyrdes og mellem landbrugets og industriens arbejdere.
En demokratisk landbrugspolitik må omfatte: Jorden skal frigøres fra al spekulation gennem nationalisering. Arbejdende landmænds ret til produktiv brug af landbrugsjorden fastslås i loven. De sikres retten til på rimelige og varige vilkår at forpagte jorden af staten. Der må gennemføres en jordfordeling, der sigter mod en mere jævn fordeling brugene imellem.
Storgodserne overgår til samfundseje og bruges til avlsstationer for frø, elitekvæg o.a. stamdyr eller omdannes til kooperativer, der virker som inspiration til dannelse af flere andelsbrug. Samarbejde mellem landmændene må stimuleres og deres arbejdsbyrde lettes ved, at landbrugets foreninger organiserer en husbondafløsning, der finansieres af det offentlige.
Staten må ansætte konsulenter, der samarbejder i grupper, så alle driftsproblemer i det enkelte brug og i samarbejdende brug dækkes. Landbrugets terminsydelser beskæres betydeligt gennem jordens nationalisering. For at forhindre renteåger må staten yde de nødvendige lån som billige, langfristede kreditter til landbrugets modernisering.
Maskinfællesskaber, andelsstalde og fælleslandbrug, kooperative indkøbs- og salgsorganisationer får særlige økonomiske og retslige fordele som et led i strukturændringer frem mod fællesdrift i landbruget. Der må føres en markeds- og prispolitik, der sikrer landbruget en afsætning til priser, der giver det arbejdende landbrug en rimelig løn for sit arbejde.
Der må gennemføres effektive kontrolforanstaltninger og indgreb over for de store fødevarekoncerners avancer og profitter i omsætningsleddene. På samme måde må landbrugets omkostninger nedsættes gennem indgreb mod priser og avancer med hensyn til maskiner, gødning, foderstoffer m.m.
Private forpagtningskontrakter, produktions-, indkøbs- og salgskontrakter underkastes særlig beskyttelse, der hindrer urimelige afhængighedsforhold samt monopoldannelser med urimelige omkostninger og avancer i omkostningsleddene til følge. EU’s landbrugsordninger lægger stadig strammere bånd på dansk landbrug. I stedet for at løse problemerne fører de til destruktion af fødemidler. Frigørelse fra EF er en forudsætning for at sikre landbrugets fremtid.”
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
