Danskerne skal forberede sig på mere oprustning, øget militarisering af samfundet og fortsat dansk deltagelse i militære operationer ude i verden de kommende år.
Det er budskabet i Danmarks nye sikkerhedsstrategi “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035“, som er udarbejdet af blandt andre kontorchefer i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet samt chefen for Forsvarsstaben.
Der er ikke i dag tale om en eksistentiel sikkerhedspolitisk trussel mod Danmark.
Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035
Ifølge rapporten er der brug for “et massivt løft af Forsvarets ressourcer” og behov for, at dansk militær yder “et væsentligt større bidrag til NATO’s forsvar og afskrækkelse i Kongerigets nærområde”.
Kravet om mere oprustning kommer, på trods af at der i dag ikke er nogen konkrete militære trusler mod Danmark.
“Der er ikke i dag tale om en eksistentiel sikkerhedspolitisk trussel mod Danmark – det vil sige konkrete militære trusler mod rigets sikkerhed, suverænitet og territorielle integritet”, fastslår rapporten.
Den nye strategi skal danne grundlag for forhandlingerne om det nye forsvarsforlig, der starter op til efteråret.
Kræver “massivt løft” af dansk militær
Carsten Andersen fra Århus Mod Krig og Terror har læst den 86 sider lange sikkerhedsstrategi. Han mener, at den rejser en række rigtige spørgsmål, men giver de forkerte svar.
– Der er mange interessante iagttagelser i rapporten. Også iagttagelser som vi i fredsbevægelsen længe har advaret om. Men embedsfolkene bag rapporten tager ikke konsekvensen af deres beskrivelser af den alvorlige situation, der er i verden i dag. Derfor må fredsbevægelsen kræve, at politikerne tager konsekvenserne af den alvorlige rapport, når de skal forhandle nyt forsvarsforlig – og lægger en plan for nedrustning og dialog frem for oprustning og konfrontation, siger Carsten Andersen til Arbejderen.
En vigtig forklaring på, at strategien, ifølge Carsten Andersen, ikke er i stand til at give de rigtige svar, er, at den røde tråd er, at Danmarks sikkerhedspolitiske interesser er de samme som USA’s.
Kravet om oprustning i Danmark og Østeuropa handler først og fremmest om USA’s ønske om at udmatte og ødelægge Ruslands økonomi.
Carsten Andersen, Århus Mod Krig og Terror
– Den underliggende forudsætning for hele analysen er, at vi har de samme sikkerhedspolitiske interesser som USA. Den sikkerhedspolitiske præmis er, at vi skal forsvare den nuværende verdensorden og arbejde for, at USA stadig kan være herskende på verdensplan. Det er ikke godt for hverken Danmark eller freden i verden.
– Strategien slår fast, at Danmark skal opruste af hensyn til NATO. Det handler altså ikke om Danmarks sikkerhed. Kravet om oprustning i Danmark og Østeuropa handler først og fremmest om USA’s ønske om at udmatte og ødelægge Ruslands økonomi.
Mange af de fremtidige “trusler”, der opremses i strategien, er kun trusler mod Danmark, fordi vi varetager USA’s interesser, forklarer Carsten Andersen. Og han er klar med et par eksempler:
– Det gælder eksempelvis i Arktis. Det er ikke farligt for Danmark, at Rusland og Kina kan sejle igennem den strategisk vigtige maritime passage i havet mellem Grønland, Island, Færøerne og Storbritannien (den såkaldte GIUK-gap) for at komme ud i Nordatlanten. Men det er farligt for USA. Derfor ønsker USA, at Danmark skal opruste i Arktis.
Carsten Andersen mener, at dansk sikkerhedspolitik bør tage udgangspunkt i Danmarks sikkerhedsinteresser.
– Danmark skal gå forrest og nedtrappe konflikter i stedet for at optrappe dem.
Som eksempel nævner han krigen i Ukraine.
– Den danske regering afviser kompromiser og dialog og optrapper i stedet med våben og sanktioner. Vi skal skifte kurs og arbejde for forhandling og dialog. Ingen krige er blevet afsluttet uden forhandlinger og dialog. Derfor skal Danmark presse på for at få FN og OSCE på banen. Når det ikke sker, er det, fordi USA er interesseret i at svække Rusland, mener Carsten Andersen.
– Det er i Danmarks og Europas interesse, at Ukraine er et neutralt land. Men det er derimod i USA’s interesse, at Ukraine forbliver et konfliktområde, der binder Ruslands militære ressourcer.
Hvem starter krige?
Rapporten peger på, at store dele af verden ikke mener, at stormagterne USA og Rusland har noget at lade hinanden høre, når det gælder om at starte krige.
“I mange lande mistænkes Vesten for dobbeltstandarder, og hverken ledere eller befolkninger ser den store forskel på Ruslands handlinger og USA-ledede interventioner i Irak eller bombningen af Serbien og anerkendelsen af Kosovos uafhængighed”, kan man blandt andet læse i rapporten.
– Det er helt rigtigt, at mange lande – med rette – beskylder Vesten for dobbeltstandarder. Men igen tager man ikke konsekvensen. Man burde jo benytte lejligheden til at kræve stop for dobbeltstandarder og dansk deltagelse i interventioner, der fremmer Vestens interesser, mener Carsten Andersen.
– Det er, som om den nye danske sikkerhedsstrategi – på trods af man er opmærksom på problemet – lægger op til bare at fortsætte en verdensorden med dobbeltstandard, hvor Vesten har lov til at starte krige, men andre ikke har lov. I fredsbevægelsen er vi ikke enige i forudsætningen om, at “vi er de gode” – og de andre må underlægge sig og skal finde sig i fortsat at blive udbyttet.
I krig i Asien?
Selvom den nye strategi først og fremmest lægger op til, at dansk militær frem mod 2035 skal fokusere på forsvaret af NATO’s østlige flanke, skal Danmark også være klar til at sende danske soldater til Asien, i takt med at USA’s og Kinas rivalisering skærpes.
“Kinas opstigning og mere selvhævdende udenrigspolitik kan også komme til at udløse nye opgaver i Asien for Forsvaret”, hedder det blandt andet i den nye strategi.
Ifølge den nye strategi er det “sandsynligt, at vores allierede på sigt vil efterspørge danske militære bidrag til aktiviteter i Asien. Det kan derfor overvejes, om det danske forsvar bør have kapacitet til at udsende relevante militære bidrag til internationale operationer uden for Danmark og nærområdet”, skriver embedsfolkene i deres indstilling til politikerne.
– Det er endnu et eksempel på, at forudsætningen for den nye danske sikkerhedsstrategi er, at Danmark skal bidrage til at opretholde USA’s førende position. USA vil have, at vi bakker op om deres kolde krig mod Kina. Det er USA, der har en konflikt. Kina udgør ikke en militær trussel mod Danmark. Kina udgør en økonomisk trussel mod USA’s verdensherredømme.
Internationale regler svækkes
Rapporten advarer om, at det regelbaserede internationale system er blevet svækket.
Rapporten giver ikke kun Kina og Rusland skylden. USA har også bidraget til at svække det regelbaserede internationale system – og nævner USA’s opsigelse af aftaler som overflyvningsaftalen Open Skies og Iran-atomaftalen som eksempler.
– Det er jo helt rigtigt. Men igen tager rapporten ikke konsekvensen. Man konkluderer ikke, at Danmark – for vores egen og for verdens sikkerheds skyld – må arbejde for at lave nye aftaler og øge dialogen.
Samtidig advarer rapporten om, at hvis man lukker ned for dialogen med Rusland – så risikerer vi en ny krig, der kan komme ud af kontrol:
“Afbrydelsen af dialogkanaler og tillidsskabende mekanismer giver en forøget risiko for, at spændinger, uheld eller misforståelser udløser en ny russisk militær magtanvendelse, der kan eskalere ud af kontrol”.
– Igen helt rigtigt. Hvis ikke der er en løbende dialog og nogle faste kanaler, så er der fare for, at en fejl kan føre til en katastrofal atomkrig. Men igen tager embedsfolkene ikke konsekvensen af deres egen analyse. De nøjes bare med at konstatere, at sådan er det. De opfordrer ikke politikerne til at genetablere dialogen. Den nye strategi kommer ikke med konkrete bud på, hvordan vi får mere fred og sikkerhed i Europa.
Atomvåben får større rolle
Ifølge den nye sikkerhedsstrategi vil atomvåben komme til at spille en større rolle i verden.
“Samarbejde afløses af skarp konkurrence mellem stormagterne og FN, og de øvrige globale institutioner er svækkede. Atomvåbenarsenalerne vokser og kommer til at spille en større rolle i det globale sikkerhedspolitiske spil… Vi befinder os på tærsklen til en ny epoke, hvor det regelbaserede internationale system afløses af et nyt”, hedder det i rapporten.
I dag har tre NATO-lande atomvåben: Det er USA, Storbritannien og Frankrig. Herudover har Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Tyrkiet amerikanske atomvåben på sit territorium.
Polens præsident, Jaroslaw Kaczynski, har netop foreslået, at USA opstiller atomvåben i Polen.
Sikkerhedsstrategien forudser, at NATO vil overveje at opstille atomvåben i de østeuropæiske NATO-lande.
“Dette nye fokus på atomvåben og eventuelle forslag om udstationering af atombevæbnede mellemdistancemissiler i Europa vil utvivlsomt give anledning til vanskelige diskussioner i medlemslandene i NATO, herunder om NATO skal opretholde tilsagnet til Rusland om ikke at stationere atomvåben eller nuklear infrastruktur i de østeuropæiske alliancemedlemmer”.
– Det er en vanvittig tanke, der øger risikoen for et altødelæggende atomangreb, der bygger på en fejltagelse. Hvis NATO’s atomvåben kommer tættere på Rusland, vil varslingstiden – det vil sige den tid, de russiske myndigheder har til at reagere på et angreb – blive væsentligt forkortet. Det vil reelt betyde, at Rusland hele tiden vil være i alarmberedskab. Og et sådant alarmberedskab er noget af det farligste, der findes, siger Carsten Andersen.
Hvis der ikke er forholdsvis lang varslingstid på et atomangreb, øges risikoen nemlig for fejl.
– Risikoen er, at man sætter kunstig intelligens til at styre affyringen – for ellers når man ikke at sætte et modangreb ind. Der er lavet krigsøvelser, der viser, at den stormagt, der bruger kunstig intelligens i en krig, ofte vinder, fordi de reagerer langt hurtigere.
Carsten Andersen håber, at fredsbevægelsen i Danmark og resten af Europa vil mobilisere til protester mod atomvåben i Europa.
– Sidst USA ville opstille atomraketter i Europa i 1980’erne, var der massive protester. Folk kunne godt se, at det var hamrende farligt.
Fra civil til militær forskning
Den nye sikkerhedspolitiske situation betyder også, at civile institutioner som eksempelvis universiteter skal forberede sig på at spille en militær rolle.
“Sektorer, som hidtil i Danmark har været betragtet som rent civile, kan også få en ny rolle i Danmarks samlede bidrag til at beskytte EU og NATO. Det kan give anledning til at overveje nye former for samarbejde mellem Forsvaret og danske forskningsinstitutioner samt at afdække barrierer herfor”, hedder det blandt andet i den nye sikkerhedspolitiske strategi.
Som eksempel nævnes konkret Niels Bohr Instituttet, der netop har indgået et samarbejde med NATO om forskning i kvanteteknologi, der kan bruges militært indenfor kryptering, sensorer og regnekraft.
– Det er endnu et eksempel på, at man opdeler verden i “gode” og “onde”, og at vi i NATO skal være vores “fjender” militært overlegne. Vores teknologiske forspring bliver brugt til at skabe krige og fastholde udbytningen af verdens fattige lande. I fredsbevægelsen mener vi, at det er bedre at neddrosle spændingsniveauet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér