Den 28. marts meddelte regeringen og Københavns Kommune, at de har indgået en ny aftale om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm.
Samtidig oplyste politikerne, at der nu skal bo hele 50.000 mennesker på den kunstige halvø Lynetteholm, der anlægges i Øresund ved indsejlingen til Københavns Havn. Tidligere aftaler har sat indbyggertallet til 35.000.
Aftalen betyder, at Københavns Kommune binder sig til at skabe boliger til 50.000 mennesker på Lynetteholm samt yderligere nybyggeri til 30.000 mennesker i Østhavnen, der blandt andet omfatter Refshaleøen og Kløverparken.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 50.000 beboere (antallet er i marts 2025 hævet fra de oprindelige 35.000) og 30.000 arbejdspladser (antallet er i marts 2025 sænket fra de oprindelige 35.000).
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
Samlet set skal der altså bygges en helt ny bydel med 80.000 mennesker, hvilket svarer til en by lidt større end Esbjerg, helt tæt på vandet.
De mange indbyggere er nødvendige i forhold til at sikre finansieringen af den nye metroforbindelse til Lynetteholm, der også er en del af aftalen sammen med den første etape af en ny østlig ringvej bestående af en havnetunnel fra Nordhavn til Lynetteholm.
– Det er en stor dag for København. Med dagens aftale sikrer vi ikke alene, at der kommer metro til dele af Amager, der ikke har det i dag, vi fremtidssikrer også Københavns udvikling ved at lægge fundamentet for nye, attraktive bydele med plads til fremtidens københavnere. Aftalen er et afgørende bidrag til, at København forbliver en by, vi kan bo i hele livet. Det er jeg som overborgmester og københavner stolt af, sagde Københavns overborgmester Lars Weiss i forbindelse med præsentationen af aftalen.
Ser ikke på havvandsstigninger
Modsat mener Kim Hjerrild, der er en af initiativtagerne til initiativet Tænk os om, at der er tale om en dybt uansvarlig aftale. Tænk os om samler en gruppe af arkitekter, ingeniører, miljøfolk og andre, der opfordrer politikerne til at genåbne principaftalen omkring Lynetteholm.
Tænk os om har præsenteret et forslag til en alternativ byudvikling, der indeholder flere boliger og bedre kystsikring uden at bygge tæt på vandet i en situation med stigende havniveau.
– Det er dybt uansvarligt, at man binder Københavns Borgerrepræsentation de næste 50 år til at gennemføre det her projekt. Gør de ikke det, er det en misligholdelse af aftalen med staten. Det sker i en situation, hvor vi står midt i en accelererende klimakrise, hvor det er helt umuligt at sige, hvad situationen er om 50 år, siger Kim Hjerrild.
Han henviser blandt andet til den analyse, der for få uger siden kom fra en række danske topforskere, der advarer om, at havniveauet risikerer at stige markant mere end tidligere forudset.
Det er dybt uansvarligt, at man binder Københavns Borgerrepræsentation de næste 50 år til at gennemføre det her projekt. Det sker i en situation, hvor vi står midt i en accelererende klimakrise, hvor det er helt umuligt at sige, hvad situationen er om 50 år.
Kim Hjerrild, en af initiativtagerne til Tænk os om
FN’s Klimapanel, IPCC, vurderer, at havniveauet med den nuværende klimapolitik sandsynligvis højst vil stige én meter inden år 2100. Modsat mener de danske forskere, at risikoen snarere er en stigning på op til tre meter. Det vil have voldsomme konsekvenser for Danmark, der har meget kyst.
– Vi er jo meget følsomme over for store havvandstigninger. Hvis vi kan risikere en havvandstigning på op til tre meter i år 2100 og ikke 98 centimeter, så er det nogle helt andre tiltag, vi skal tage for at sikre vores land, har den verdensførende iskerneforsker Dorthe Dahl-Jensen udtalt til DR.
Hun er professor i is-, klima- og geofysik ved Københavns Universitet og har sammen med tre andre fremtrædende klimaforskere, professor Sebastian Mernild, professor Jens Hesselbjerg Christensen og professor Katherine Richardson, lavet analysen “Den skjulte klimakatastofe”.
– I en situation, hvor vandstanden stiger, og der er øget risiko for voldsom stormflod, er det vanvittigt at lave en massiv byudvikling i vandkanten og også ud i Øresund. Det er stik imod alle de eksperter, der advarer mod at bygge tæt på vandet. Vi ser, hvordan FN’s Klimapanel hele tiden bliver overrasket over, hvor hurtigt klimaforandringerne accelererer. Det er helt umuligt at forudsige situationen 50 år frem, understreger Kim Hjerrild.
Dyrere at køre i metro
Den nye metrolinje M5 skal ifølge aftalen have ni stationer og gå fra Københavns Hovedbanegård, hen over Amager, ud til Lynetteholm. I første omgang låner staten Københavns Kommune 20 milliarder kroner til at bygge den nye metrolinje samt havnetunnelen. Men København skal betale pengene tilbage inden for 35 år.
Planen er, at pengene skal komme dels gennem salg af grunde på Lynetteholm og i Østhavnen, dels fra stigende metropriser. Derudover skal Københavns Kommune bidrage med et ekstra tilskud på 2,5 milliarder kroner, der skal holdes inden for de fastsatte anlægsrammer.
Kommer der ikke de forventede indtægter fra grundsalg og stigende metropriser i løbet af de første 35 år, betyder aftalen, at kommunen har pligt til at kompensere staten for halvdelen af det beløb, der mangler at blive tilbagebetalt.
– Med aftalen laver staten en økonomisk benlås på Københavns Kommune. Det er første gang, der bliver aftalt så konkret en risikofordeling. Københavns Kommune forpligter sig til at sikre de aftalte bebyggelsesprocenter på Lynetteholm og i Østhavnen. De binder Borgerrepræsentationen til i årtier fremover at basere byudviklingen på en vækstbaseret model, konstaterer Kim Hjerrild.
Han er også kritisk over for de aftalte prisstigninger i metroen.
I en situation, hvor Københavns Kommune arbejder på at få flere indbyggere til at droppe bilen til fordel for den kollektive transport, vælger politikerne i aftalen at lægge en krone på alle billetter til metroen fra 2036 og derudover indføre et tillæg på 20 kroner fra 2027 på metroture til lufthavnen. Den sidste stigning vil pendlere være undtaget fra.
Kim Hjerrild påpeger, at selv med en metrolinje og en havnetunnel til Nordhavn er Lynetteholm underforsynet med trafikforbindelser. Tænk os om foreslår at lave en byudvikling for hele hovedstadsregionen i stedet for at se isoleret på Københavns Kommune og blandt andet sikre nye boliger langs S-togslinjerne, hvor der allerede er et trafiknet. Lignende overvejelser har NGO’en Rådet for Bæredygtig Trafik.
Der er alternativer
– Ved at bygge langt ude i Øresund, hvor der ingen naboer findes, skabes der behov for megen ny transport, både under etableringen, men især i alle årene fremover. Arbejdspladserne vil tiltrække ansatte, der må rejse langt, og beboerne må rejse langt for at komme derhen, de skal, siger Poul Kattler, forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik i en pressemeddelelse.
– Der er ved at blive færdiggjort en letbane i Ring 3. Omkring letbanen er der plads til byudvikling, noget som borgmestrene omkring letbanen utallige gange har slået fast. Tiden er kommet til at gentænke udviklingen af kollektiv transport i København. S-bane og letbane er efter vores opfattelse mere oplagte end mere metro. Og den østlige ringvej, der uden tvivl vil blive fortsat til lufthavnen, bliver en generator for samlet set mere biltrafik i regionen. Det er den forkerte vej at gå, tilføjer han.
Både Kim Hjerrild og Poul Kattler understreger, at der overhovedet ikke er fokus på den klimabelastning, som byggeriet af den nye bydel vil føre med sig.
Da der bygges tæt på vandet oven på et jorddepot med slam i bunden, er der nogle særlige udfordringer, som gør byggeriet endnu mere klimabelastende end meget andet nybyggeri.
Retssag på vej
Den manglende vurdering af den samlede klimabelastning af hele Lynetteholm-projektet er netop årsag til, at Klimabevægelsen har anlagt en retssag mod staten samt udviklingsselskabet By & Havn, der er ejet af Københavns Kommune og staten.
Anklagen lyder på, at der ikke er gennemført en samlet undersøgelse af miljø- og klimakonsekvenserne ved hele projektet med anlæg af Lynetteholm, byggeri af de mange boliger, arbejdspladser, tilhørende trafikanlæg med mere. By & Havn har valgt i første omgang kun at undersøge miljøkonsekvenserne ved anlæg af den kunstige halvø.
Klimabevægelsen kritiserer også, at der ikke er gennemført en fyldestgørende høring af Østersølandene om de konsekvenser, anlæg af den kunstige halvø Lynetteholm kan få for havmiljøet i Østersøen.
For et år siden afviste Østre Landsret at stoppe anlægget af Lynetteholm, indtil retssagen er endelig afgjort om flere år.
– En sådan retssag er jo en meget lang proces. Inden sommer forventer vi, at der kommer datoer for retsmøderne i landsretten, som vi forventer kommer til at ligge i efteråret 2025 eller foråret 2026. Men når sagen er afgjort i landsretten, kan vi jo forvente, at dommen ankes. Vores advokat vurderer, at det kan tage fire år, før der er en endelig afgørelse, siger Frederik Roland Sandby, der er sekretariatschef i Klimabevægelsen.
Han peger på, at det faktum, at antallet af beboere på Lynetteholm med et snuptag uden nogen debat eller undersøgelser hæves med 15.000, viser det problematiske ved, at et projekt bliver endeligt besluttet, inden der har været gennemført de nødvendige undersøgelser af det samlede projekt.
– Inden der blev lavet en anlægslov, burde der være lavet en miljøvurdering af projektet i sin helhed. Sådan er lovgivningen, fastslår sekretariatschefen.
Lynnetteholm ind i valgkampen
Modstanderne af Lynetteholm projektet har ikke planer om at stoppe deres kamp. De arbejder nu på at rejse debatten om hele projektet og dets skadelige konsekvenser i valgkampen op til kommunalvalget i november. Alle er inviteret til at være med.
“Alliancen Sæt Lynetteholm på pause”, der består af Byen for Borgerne, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen, Danmarks Naturfredningsforening København og andre, der ønsker at hovedstaden skal udvikles uden Lynetteholm, inviterer til mobiliseringsmøde den 22. april.
Deltagerne vil blive opdateret på Lynetteholm, og være med til at planlægge konkrete aktiviteter som for eksempel gadeaktioner, flyers, plakater, debatmøder og så videre.
Læs også
Domstol afviser at stoppe Lynetteholm-byggeri, mens retssag kører
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.