“Endnu en gang har vi nu i Ukraine set, at våben ikke kan forhindre krig. Vi bør ikke i den nuværende choktilstand udvide eller forlænge de militaristiske traditioner, der garanterer evig krig og i atomvåbenalderen en konstant risiko for udslettelse. Vores anbefaling er, at de fem nordiske lande sammen tager et initiativ til at aktivere FN’s mål om globalt demokrati og kollektiv sikkerhed. I et fornyet FN bør medlemslandene handle i loyalt samarbejde og tage deres charterforpligtelser alvorligt.”
Hvor meget mere fristende må det ikke være i stedet for at være medskyldig i fremtidige krigsforbrydelser at tage et nordisk initiativ til at realisere FN-pagtens bestemmelser om kollektiv sikkerhed?
Sådan skriver organisationen Nobel Peace Prize Watch i en appel til de nordiske lande. Appellen er stilet til Mette Frederiksen, Magdalena Anderson, Katrín Jakobsdóttir, Sanna Marin og Jonas Gahr Støre.
“Over for en strøm af globale kriser har menneskeheden ikke længere råd til krige. Vi er nødt til at samarbejde, opbygge solidaritet og tillid med en effektiv, fælles håndhævelse af folkeretten. Hvor meget mere fristende må det ikke være i stedet for at være medskyldig i fremtidige krigsforbrydelser at tage et nordisk initiativ til at realisere FN-pagtens bestemmelser om kollektiv sikkerhed?”
Og her mener Nobel Peace Prize Watch, at de nordiske lande spiller en helt central rolle:
“De nordiske lande nyder tillid og troværdighed i verden. De er særligt velpositionerede til et initiativ, der skal styrke FN’s Sikkerhedsråd og sætte det i stand til at leve op til sit ansvar for at opretholde freden (…) I stedet for mere NATO har verden et presserende behov for at stå sammen på tværs af alle grænser, etniske og religiøse opdelinger, politiske og økonomiske systemer for at genopbygge, styrke og genforpligte FN, skabe fred og omfordele udgifterne til krig til at tjene menneskers og naturens behov.”
Appellen er forfattet af cand.jur. Fredrik S. Heffermehl fra Oslo og er underskrevet af Richard Falk fra Santa Barbara, Bruce Kent fra London, Tomas Magnusson fra Göteborg, Mairead Maguire fra Belfast, David Swanson fra Virginia, Alfred de Zayas fra Genève, Jan Öberg fra Lund, Hans Christof von Sponeck og Klaus Schlichtmann fra Tokyo.
Indbygget i opfordringen til de nordiske lande om at tage føreskab for varig fred, er også en advarsel mod at øge USA’s magt:
“Frygten for USA’s ekspansion berettiger naturligvis ikke Ruslands angreb på Ukraine. Alligevel er det bekymrende, at USA med en andel på 40 % af verdens militærbudgetter og 97 % af militærbaserne i udlandet synes at søge større indflydelse. De nordiske lande bør nøje overveje, om fire amerikanske baser (Norge), NATO-medlemskab (Finland, Sverige) og yderligere våbenindkøb (alle) vil forbedre deres sikkerhed. For blot et år siden udløste den afgående amerikanske præsident et angreb på Kongressen. USA’s magt til at udøve tvangsdiplomati er ved at falme. Det er bydende nødvendigt at tage sig den nødvendige tid til at foretage en grundig vurdering af situationen i udviklingslandene og af legitimiteten og farerne ved at tage uigenkaldelige skridt til at øge USA’s magt.”