appel
Nødråb fra hårdt pressede pædagoger
Økonomien i mange daginstitutioner landet over er nu så presset, at der mange steder ikke er råd til helt basale ting i hverdagen såsom vikarer, legeredskaber, udflugter, værkstedsaktiviteter eller vedligehold.
Det viser en undersøgelse, som fagforbundet BUPL har lavet blandt flere end 13.000 af sine medlemmer, der arbejder som pædagoger i kommunale og selvejende daginstitutioner.
I undersøgelsen svarer to ud af tre pædagoger, at de oplever generel mangel på økonomiske ressourcer på arbejdspladsen.
“Hvis vi skal bruge konkrete ting i det pædagogiske arbejde, tager vi det ofte med hjemmefra eller køber ting for egne penge”, fortæller en pædagog i undersøgelsen.
“Ingen limstifter, ingen kridt til at tegne med udenfor. Ingen sandting, da sommeren kom. Ingen indkøb til børnenes julegaver til forældre. Og ikke engang et nyt bord, som 12 vuggestuebørn spiser ved hver dag, da hjulet under bordet faldt af. Det er simpelthen ikke okay”, erklærer en anden pædagog.
Størstedelen af pædagogerne mærker den pressede økonomi i form af manglende penge til nyt legetøj, manglende vikardækning, nedslidte fysiske rammer og færre pædagoger.
– Børn har krav på rammer, som understøtter deres trivsel og udvikling med mulighed for fordybelse, leg i små grupper og hvor deres nysgerrighed og måde at opleve verden på er omdrejningspunktet. Og så skal der være råd til vikarer, når der er brug for det. Det er ikke luksus, men helt basale ting, pædagogerne efterspørger, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på to nationale kvalitetsundersøgelser, som viser, at kun fem til syv procent af børnehaverne har gode fysiske rammer indendørs, og at kun én ud af 10 stuer på 0-2-årsområdet har et pædagogisk læringsmiljø af god kvalitet.
Regeringen vil have færre på førtidspension
Regeringen lægger op til, at færre skal have en førtidspension, og at nogle af dem, der allerede er tilkendt førtidspension, skal miste den igen.
Det fremgår af statsministerens åbningstale i Folketinget den 7. oktober samt af regeringens lovkatalog.
– Trods politiske beslutninger om det modsatte, så er der i dag alt for mange unge under 40 år, der får tilkendt førtidspension. Der er stadig alt for mange unge, der hverken er i uddannelse eller job. Førtidspension til unge må og skal være en absolut undtagelse reserveret til mennesker med så store funktionsnedsættelser, at de åbenlyst aldrig kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet, sagde statsminister Mette Frederiksen i åbningstalen.
– Men mange af dem, der nu førtidspensioneres – i modstrid med de politiske ønsker, vi har her i Folketinget – ja, det er unge med psykiske lidelser. Her kan en førtidspension simpelthen ikke være svaret. Det kommer vi til at gøre noget ved, tilføjede hun.
Mette Frederiksen siger ikke noget om, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. Der er intet i åbningstalen, som indikerer en kraftig investering og øget indsats i forhold til de mange børn og unge, der i dag er ramt af mistrivsel og skolevægring, og hvoraf mange får diagnoser som autisme, angst og ADHD.
Det var Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister stod bag den store reform af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft 1. januar 2013. Her var intentionen også at nedbringe antallet af førtidspensionister. Antallet faldt også brat i årene efter reformen.
Senere kom eksempler frem på syge mennesker, der i årevis på lave ydelser blev slæbt gennem jobafprøvninger og afklaringsforløb, som i mange tilfælde gjorde dem mere syge. Den seneste årrække har antallet af førtidspensionister været stigende og er i dag højere end før, reformen trådte i kraft.
Ud over at færre især unge skal have tilkendt førtidspension, lægger regeringen også op til, at nogle af de nuværende førtidspensionister skal have deres sag op til en ny vurdering af, om de stadig skal være berettiget til førtidspension.
Det fremgår af regeringens lovkatalog, at der omkring februar næste år vil blive fremlagt et lovforslag, der skal “sikre en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, hvor det skal vurderes, om der er grundlag for at genåbne sager med henblik på frakendelse.”
DR har spurgt beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor mange af de 255.000 borgere, der i dag er på førtidspension, som skal have genvurderet deres sag. Det vil han ikke svare på.
Ministeriet skriver dog i et skriftligt svar til DR, at fokus er på overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. En besked der bliver modtaget med begejstring af blandt andet Dansk Folkeparti.
Forskningsprofessor ved Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt påpeger, at det kan være enormt dyrt og tidskrævende at genåbne sager – og at de mennesker, man tager ydelsen fra, højst sandsynligt ikke kommer i arbejde.
– Jeg frygter, at man rykker dem fra én kasse til en anden med nogle lavere økonomiske ydelser. Og det kan i sig selv have nogle utilsigtede konsekvenser som forværring af helbred eller en stigning i kriminalitet hos visse grupper, siger Jacob Nielsen Arendt til DR.
Naturen er i drastisk tilbagegang i Danmark
Dyr og planter har så ringe levevilkår, at hver anden undersøgte art i Danmark nu er i dårlig tilstand. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, der giver den store status for naturens tilstand, som regeringen hver sjette år skal indberette til EU.
Rapporten viser, at der er sket en markant forværring i de seneste seks år. Ifølge opgørelsen er andelen af plante- og dyrearter, der er i “stærk ugunstig” tilstand, vokset fra 32 procent til 49 procent. Strandtudsen, odderen, birkemusen, guldsmeden og ilderen er fem af de mange dyrearter, der har meget dårlige levevilkår i Danmark.
– Det her er store og skræmmende tal. Det er udtryk for, hvor lidt sammenhængende natur vi har tilbage i Danmark. Arterne kæmper med for lidt plads og en alt for fragmenteret natur. Levestederne er små øer i et landskab præget af landbrug og infrastruktur som veje og jernbaner, siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark skal have en ambitiøs og bindende naturlov, som sætter en helt ny retning for naturpolitikken.
– Vi kæmper for, at Danmark lever op til både EU’s og FN’s internationale målsætninger om at gøre 30 procent af det danske areal til beskyttet natur. Og det bør enhver ansvarlig regering, der kalder sig grøn, også arbejde for. Det handler både om de eksisterende naturområder, som skal være større og vildere – og hvor naturen skal have lov til at udvikle sig på egne præmisser. Det går for langsomt. Vi har talt om naturnationalparker i snart seks år. Og der er kun åbnet en, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun mener, at den grønne trepart, hvor 400.000 hektar landbrugsjord skal omdannes til natur, er et vigtigt skridt på vejen.
– Men også når det kommer til at realisere trepartens målsætninger, er der behov for at komme op i tempo. Selvom treparten er den største aftale for naturen nogensinde, er heller ikke treparten nok, hvis vi skal bremse naturkrisen i Danmark. Så grelt står det desværre til, understreger Maria Reumert Gjerding.
Afstand mellem løn og dagpenge vokser
Dagpengene bliver i stigende grad udhulet og sværere at klare sig for. I mange år er dagpengene steget mindre end lønnen.
Siden 2021 er lønnen steget med 13,4 procent, mens dagpengene kun er steget med 5,4 procent.
Det betyder, at hvis dagpengene skulle have fulgt med lønnen – bare siden 2021 – så skulle de i dag være 1500 kroner højere hver måned, viser beregninger fra 3F’s analyseafdeling.
– Økonomisk sikring, når man er arbejdsløs, er den første prioritet for a-kassen. Dagpenge er vores kerneprodukt. Men desværre er kerneproduktet blevet udhulet gennem årene, sagde Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse til Fagbladet 3F.
Plejehjem melder om voldsomt arbejdspres
Selvom beboerne på landets plejehjem er blevet langt dårligere, er normeringen ikke fulgt med, viser en ny stor undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen og FOA.
I 2019 var der i gennemsnit 2,6 plejehjemsbeboere per ansat. Det samme var tilfældet i 2025, selvom antallet af beboere med en demenssygdom er steget fra 51 til 59 procent, og beboerne generelt set er blevet mere plejekrævende.
Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af de ansatte på en typisk uge oplever, at der er pleje- og omsorgsopgaver, som kan være vanskelige at nå at udføre tilfredsstillende. Samtidig melder de ansatte om et stigende tidspres.
– Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og konstant må prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv, siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.
Undersøgelsen peger også på, at det mange steder er vanskeligt at finde ansatte med de rette kompetencer. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at de har store rekrutteringsudfordringer.
– Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Undersøgelsen viser store geografiske forskelle på plejehjemmenes standard. Det er for eksempel ikke lige meget, om man kommer på plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord. Når en plejehjemsansat i Middelfart møder på en nattevagt i weekenden, er hun i gennemsnit ansvarlig for knap 14 ældre mennesker.
Hendes kollega i Mariagerfjord skal derimod tage sig af næsten 37 beboere, hvoraf 77 procents ikke kan gå på toilet alene, og hvor en stor del lider af demens.
– Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering, siger Michael Teit Nielsen.
De ulige normeringer er også i dagtimerne. Her varierer den gennemsnitlige normering mellem 1,4 og 4,1 beboere per medarbejder på tværs af landets kommuner.
Dansk Metal glæder sig til byggeri af krigsskibe
Fagforbundet Dansk Metal glæder sig over, at en kommende produktion af krigsskibe i Danmark kan skabe op mod 9000 fuldtidsjob i løbet af de kommende år. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Dansk Metal.
– Det er klart, at når politikerne i disse år sender milliarder af kroner til forsvarsindustrien i andre lande, så bør de også have øje for, hvor de kan investere i den danske. Danskerne gider nok ikke blive ved med at bakke op om en oprustning, der kun kommer udenlandske virksomheder til gode. Vi kan ikke lave kampvogne eller jord-til-luft-missiler, men til gengæld kan vi bygge skibe. Derfor regner jeg også med, at det kommer til at ske. Det vil skabe arbejdspladser i hele landet, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
–Vi har som land en forpligtigelse til at bidrage til den europæiske forsyningssikkerhed, der hvor vi kan. Og det kan vi, når det kommer til krigsskibe, tilføjer han.
Indvandrere arbejder mere end nogensinde før
Indvandrere i Danmark arbejder i dag markant mere end tidligere. Faktisk 11 procent mere end i 2008, skriver Fagbladet 3F på baggrund af en artikel i Finans, der omtaler en ny analyse fra Rockwool Fonden.
I perioden fra 2008 til 2024 er der kommet 300.000 flere indvandrere til Danmark, men det er ikke den eneste årsag til stigningen. Hver enkelt indvandrer bidrager også med flere arbejdstimer.
– Det er alle typer indvandrere. Flygtninge, familiesammenførte og den bredere gruppe af folk, der har været i landet i længere tid. Det går opad over hele linjen, siger Jacob Arendt, der er forskningsprofessor og chef for forskning i arbejdsmarked og integration i Rockwool Fonden til Finans.
Analysen viser også, at mens indvandrere og seniorer arbejder mere end nogensinde, går det modsat for de unge og midaldrende danskere.
I gruppen af 18-59-årige er den gennemsnitlige arbejdstid faldet med omkring en procent i samme periode. Samtidig er der blevet 80.000 færre i den aldersgruppe.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
