Læserbrev
Den 23. august skal Danmark til eksamen hos FN’s Handicapkomité, der skal vurdere, hvorvidt Danmark overholder Handicapkonventionens bestemmelser.
Op til eksamen har Danske Handicaporganisationer sammen med en række andre organisationer som for eksempel Bedre Psykiatri, Amnesty International, Børnerådet og Dansk Flygtningehjælp lavet en yderst kritisk rapport til FN’s Handicapkomité.
- FN’s Handicapkonvention er fra 2006. Den skal sikre, at mennesker med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre.
- Danmark har været omfattet af Handicapkonventionen siden august 2009. Institut for Menneskerettigheder er af Folketinget udpeget til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark.
- Over 180 lande har ratificeret konventionen. FN’s Handicapkomite skal eksaminere alle landene for at afdække, hvordan de arbejder med gennemførelsen af konventionen. Eksamen skal normalt foregå hvert fjerde år.
Organisationerne bag rapporten konkluderer, at mange vigtige artikler i FN’s Handicapkonvention ikke er blevet gennemført i Danmark, og at der stadig gennemføres love, der langt fra lever op til konventionen.
Blandt organisationernes vigtigste kritikpunkter er følgende:
- Danmark har ikke lavet en tværsektoriel handleplan for at forbedre situationen for mennesker med handicap.
- Mennesker med handicap har i en årrække ikke fået den hjælp, de har ret til ifølge den sociale lovgivning.
- Inden for psykiatrien er det ikke lykkedes at mindske brugen af tvang.
- Uddannelsessystemet er ikke gearet godt nok til at rumme mennesker med handicap. Det samme gælder for arbejdsmarkedet.
- Der mangler en langsigtet og systematisk indsats for at mindske den store ulighed i sundhed blandt mennesker med handicap.
Det er 10 år siden, at Danmark sidst har været til eksamen hos Handicapkomitéen. Det er ellers noget, der skal ske hvert fjerde år. Udskydelsen skyldes dels corona og dels et stort arbejdspres på komitéen.
Ved Danmarks sidste eksamen i 2014 kom Handicapkomitéen med en række kritikpunkter og anbefalinger til Danmark.
– Danmark rettede efterfølgende nogenlunde op på kritikken, men der er også kritik, som man ikke har gjort noget i forhold til, konstaterer Thorkild Olesen.
I 2019 havde komitéen det første møde med Danmark i forhold til en ny eksamen. Efter det møde bad komitéen Danmark svare på en række spørgsmål. Det skete i en rapport i 2020, men derefter gik processen i stå på grund af corona. Det er først nu fire år efter, at den starter op igen.
Der er sket direkte forringelser
I løbet af de 10 år, der er gået siden sidste FN-eksamen, er der på nogle områder sket en direkte forringelse af forholdene i Danmark for mennesker med handicap, påpeger formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen.
– Det gælder blandt andet de nye regler, der åbner for øget brug af magtanvendelse i botilbud. Det er et reelt tilbageskridt og en skandale. En anden forringelse er den stigmatisering, mennesker med handicap oplever. Vi bliver af politikere og andre beskyldt for, at det er vores skyld, at ældre og børn ikke får den hjælp, de skal have, fordi vi er for dyre, siger handicapformanden.
– En sådan stigmatisering er i modstrid med konventionen, fastslår han.
De nye regler om magtanvendelse betyder blandt andet, at det bliver nemmere at flytte mennesker med handicap på botilbud uden deres samtykke, hvis borgeren udviser truende og chikanerende adfærd. Det bliver også muligt at låse døre til køkkener, fællesarealer og havelåger med mere.
“Vi finder de lempede regler om magtanvendelse voldsomt indgribende og stærkt kritisable. De lægger op til mere brug af magt frem for en pædagogisk tilgang og medfører øget risiko for forråelse og institutionalisering”, står der i rapporten.
– Det største problem i dansk handicappolitik er, at vi som land ikke har lavet en tværsektoriel handlingsplan for at forbedre situationen for mennesker med handicap. Det er vi ellers forpligtigede til ifølge komitéen, siger Thorkild Olesen.
– Det er vigtigt i forhold til at identificere de barrierer, der er, for at mennesker med handicap har samme muligheder som andre, og efterfølgende lave en plan for at fjerne de barrierer, tilføjer han.
Mange får ikke den hjælp, de har ret til
Et væsentligt kritikpunkt i ngo’ernes rapport er, at mennesker med handicap i en årrække ikke har fået den hjælp, de har ret til ifølge den sociale lovgivning.
“Mange mennesker med handicap og deres pårørende oplever, at det er blevet sværere at få bevilget den nødvendige hjælp, fordi kommunerne ikke får tilført midler nok”, skriver ngo’erne.
Rapporten henviser til statsrevisorernes skarpe kritik af administrationen på handicapområdet.
Det bliver nævnt som et konkret eksempel, at det er blevet langt sværere at få tilskud til merudgifter som følge af handicap.
“Der er sket en halvering af antal modtagere af merudgiftsydelsen på ti år fra cirka 40.000 i 2012 til cirka 20.000 i 2022”, står der i rapporten.
Tvang er ikke nedbragt
Et andet stort fokusområde i rapporten er brugen af tvang i psykiatrien.
FN’s Handicapkomité anbefalede i 2014 Danmark at ændre psykiatriloven og ophøre med at tvangsindlægge borgere. FN’s Torturkomité er også kommet med kritiske anbefalinger på det område.
Men brugen af tvang er ikke blevet mindre i løbet af de sidste 10 år. Den danske Sundhedsstyrelse oplyser, at i 2011-2013 blev 2871 voksne tvangsindlagt og 2344 voksne tvangstilbageholdt. I 2022 blev 3052 voksne tvangsindlagt og 2332 voksne tvangstilbageholdt.
Heller ikke tvangsbehandlinger er det lykkedes at mindske. Der er godt nok over en årrække sket et fald i det samlede antal bæltefikseringer. Men samtidig er anvendelse af fastholdelse og tvangsmedicinering steget. Set under ét er bæltefiksering, fastholdelse og tvangsmedicinering anvendt 19.987 gange i 2022. Det svarer til en stigning på cirka 22 procent sammenlignet med 2011-2013.
– Det her er jo i direkte modstrid med anbefalingerne fra Handicapkomitéen om at mindske brugen af tvang, konstaterer Thorkild Olesen.
“Der er eksempler på døve patienter, som er blevet fikseret gentagne gange – og som har været tvangsindlagt i lange perioder – uden at have haft adgang til at kommunikere via en tegnsprogstolk”, står der i rapporten.
Anbefalinger til handling
Ngo’erne kommer med en række anbefalinger til handling.
Blandt andet foreslår de, at der nu laves en tværsektoriel handlingsplan for forbedring af forholdene for mennesker med handicap, og at der igangsættes en langsigtet indsats i samarbejde med handicaporganisationerne for at rette op på problemerne med manglende overholdelse af den sociale lovgivning i kommunerne. Heri skal indgå et løft af økonomien på handicapområdet i de årlige aftaler mellem regeringen og kommunerne.
Organisationerne foreslår også, at der bliver sat flere penge af til forskning og udvikling af metoder til at forebygge tvang, samtidig med at der sikres de nødvendige fysiske rammer og tilstrækkeligt med personale, som videnskabelige undersøgelser peger på mindsker anvendelsen af tvang.
Det er blot nogle af de mange fokuspunkter og anbefalinger i rapporten fra de danske organisationer.
Det er embedsfolk fra ministerierne, der mødes med FN’s Handicapkomité den 23. august. Regeringen har besluttet ikke at sende ministre afsted.
Danske Handicaporganisationer sender en delegation på syv, hvor Thorkild Olesen er den ene. Institut for Menneskerettigheder, der har til opgave at overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark, er også med til eksamen.
Både Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder får mulighed for at fremføre deres synspunkter over for Handicapkomitéen.
Det forventes, at FN-komitéens nye anbefalinger til den danske regering bliver offentliggjort den 6. september.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
