Mask Off Maersk
Danmarks og verdens sikkerhed afhænger ikke af, hvor mange kampfly, missiler og soldater vi kan mobilisere.
Vores sikkerhed er nemlig først og fremmest truet af klimaforandringer og global ulighed – som kræver helt andre svar end de militære.
Militære midler er ikke de rigtige til at løse de komplekse sikkerhedsudfordringer, vores verden står overfor i dag.
Henning Salling Olesen, professor emeritus
Derfor er der brug for at nytænke hele måden, vi tænker sikkerhed på – og den måde, vi håndterer truslerne mod vores sikkerhed.
Det mener netværket Nej til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik, der med en ny pjece og en konference på Christiansborg vil sætte fokus på nødvendigheden af en alternativ sikkerhedspolitik, der ikke er baseret på militære midler.
Krig ikke den største trussel
I dag fylder de militære løsninger stort set hele den sikkerhedspolitiske debat. Men i virkeligheden er kloden og menneskeheden truet af en række andre trusler – der kalder på andre svar end de militære, mener fredsnetværket.
– Den største trussel mod planetens sikkerhed er klimaforandringer og biodiversitetskrisen. Hvis klima- og biodiversitetskrisen får lov at fortsætte, risikerer Jorden at blive ubeboelig i løbet af få generationer. Klimaforandringer er allerede i dag i gang med at fjerne det økonomiske livsgrundlag for millioner af mennesker, der må flygte fra deres hjem, fortæller Henning Salling Olesen til Arbejderen.
Han er professor emeritus ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og medforfatter til Nej til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitiks nye pjece om bæredygtig sikkerhedspolitik.
– Så længe vi bruger økonomiske ressourcer på krig og oprustning, forværrer vi klimakrisen og svigter den grønne omstilling. Og hvis vi får en ny kold krig, bliver det endnu sværere at finde fælles, globale løsninger og vinde fælles fodslag i kampen for klimaet. Hver dag, der går med krig, er en dag tabt i kampen mod den største trussel mod vores klode, nemlig klimakrisen.
Klimakrisen rammer især verdens fattige lande. Tørke og oversvømmelser gør store områder ubeboelige og driver mennesker på flugt – enten fordi de ikke længere kan dyrke jorden, eller fordi der opstår konflikter om eksempelvis adgang til vand.
Ifølge ulandsorganisationen Care, skete det i 2020 30 millioner gange, at et menneske måtte flygte internt i sit eget land på grund af klimaforandringer og ekstremt vejr. For krige og konflikter var tallet ti millioner.
Også den stigende fattigdom i verden udgør et stort sikkerhedsproblem i verden, konstaterer Nej til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik.
– Fattigdommen og uligheden i verden er øget. Gabet mellem rige og fattige vokser – både globalt og internt i de fleste lande. Fattigdom og ulighed giver også anledning til konflikter, hvoraf nogle udvikler sig til krig, siger Henning Salling Olesen.
– I lys af krigen i Ukraine er hele sikkerhedsdebatten blevet reduceret til at handle om oprustning. Der er brug for en bredere debat af, hvad sikkerhed er – og alle de mange komplekse faktorer, der truer vores sikkerhed. Det vil åbne vores øjne for, at militære midler ikke er de rigtige til at løse de komplekse sikkerhedsudfordringer, vores verden står overfor i dag.
En alternativ sikkerhedspolitik
Ifølge Nej til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik er der brug for en alternativ sikkerhedspolitik, der ikke tager udgangspunkt i militær oprustning – men tænker sikkerhed langt mere bredt.
– Hvis vi vil undgå, at konflikter fører til krig, skal vi skabe en helt anderledes sikkerhedspolitik, der håndterer konflikter gennem diplomati og forebyggelse og bygger på indsigt i andre landes interesser og behov. Og så bør sikkerhedspolitik defineres langt bredere end blot staternes bestående. Sikkerhed må handle om alle verdens befolkningers tryghed og levevilkår, mener Henning Salling Olesen.
Han fortsætter:
– En bæredygtig sikkerhedspolitik tager ikke udgangspunkt i oprustning, men i langsigtede løsninger af konfliktskabende problemer, som kampen om naturressourcer, global ulighed og klimabetinget underminering af livsbetingelserne. Derfor er en bæredygtig sikkerhedspolitik langt mere langtidsholdbar end blot at tænke, at fred er lig med fravær af krig.
Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI, bruger verden hvert eneste år mere end to tusind milliarder dollar på militær. Penge som ifølge SIPRI “repræsenterer en tabt mulighed for at indfri verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030 og målene i Paris-aftalen om klimaforandringer”.
Til sammenligning var de rige landes samlede globale udviklingsbistand i 2020 cirka 160 milliarder dollar – det svarer til otte procent af de militære udgifter.
– Hvis vi begynder at tænke sikkerhed bredere og eksempelvis definerer klima og fattigdom som en sikkerhedsrisiko, vil det åbne op for en helt anden politisk og økonomisk opprioritering af den grønne omstilling, klimabistand til verdens fattige lande, fattigdomsbekæmpelse og så videre, håber Henning Salling Olesen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
