Det vil være "direkte undergravende for vores sikkerhed", hvis Danmark underskriver FN's forbud mod atomvåben, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Danmark er nemlig med i atomvåbenalliancen NATO – og her er der enighed om at afvise FN-forbuddet.
"USA har atomvåben udstationeret i Europa. Det er vi åbne om", lød det fra Jens Stoltenberg, da han var generalsekretær for NATO.
FOTO: NATO
FOTO: NATO
"USA har atomvåben udstationeret i Europa. Det er vi åbne om", lød det fra Jens Stoltenberg, da han var generalsekretær for NATO.
Danmark skal ikke underskrive FN’s forbud mod atomvåben.
Sådan lød beskeden fra et flertal af Folketingets partier, da de i maj skulle tage stilling til et forslag fra Enhedslisten om at tilslutte sig FN’s forbud mod atomvåben.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben er underskrevet af 94 lande og ratificeret eller tiltrådt af 73 lande.
Men ikke Danmark.
Den usikre verden – med flere og flere atomvåben, trusler om at bruge atomvåben og konflikter og krige, der involverer atommagter – får Enhedslisten til at opfordre til, at Danmark tilslutter sig FN’s forbud mod atomvåben.
– Et våbenkapløb, der involverer atomvåben, er vejen til ragnarok, og der er nok af vanvidsbilister i verden. Faren for en atomkrig virker større nu, end den var under Den Kolde Krig. Derfor har vi brug for at styrke de instrumenter, der kan hjælpe os med forebyggelse, indledte Trine Pertou Mach, Enhedslistens forsvarsordfører og udenrigsordfører, under debatten i Folketinget.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben blev vedtaget i 2017. Traktaten forbyder at bruge, udvikle, teste, producere, besidde og overføre atomvåben. Traktaten forbyder også, at stater truer med at bruge atomvåben.
Så længe der findes atomvåben, bør NATO også have dem. Jeg vil gerne gøre det krystalklart, at forbudstraktaten kan være direkte undergravende for vores sikkerhed.
Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister
– I en tid med stigende internationale spændinger, ustabilitet og mangel på forudsigelighed er det bydende nødvendigt, at stater, der tror på den globale retsorden baseret på regler og aftaler, står sammen om at udbygge og styrke de traktater, der kan sikre en mere fredelig og afspændt verden, mener Trine Pertou Mach.
Hun uddyber:
– Danmarks sæde i FN’s Sikkerhedsråd giver Danmarks stemme større vægt og stiller også krav om, at vi lever op til vores ansvar for at fremme global fred og sikkerhed. Forsvaret for folkeretten er en prioritet for det danske medlemskab af Sikkerhedsrådet.
Men ordføreren talte for døve øren.
Kun Enhedslisten og Alternativet stemte for.
NATO-medlemskab spænder ben for forbud
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lagde under debatten ikke skjul på, at så længe Danmark er med i NATO – så længe vil man ikke underskrive FN’s forbud mod atomvåben.
– Vi kan ikke på den ene side være et ansvarligt medlem af en nuklear alliance og på den anden side tilslutte os et forbud mod atomvåben. I NATO er der derfor enighed om at afvise forbudstraktaten, og ingen af vores allierede har tilsluttet sig den. På det seneste møde under forbudstraktaten var der heller ikke nogen NATO-lande, der deltog som observatør, forklarer udenrigsministeren.
Han fortsætter:
– Så længe der findes atomvåben, bør NATO også have dem. Jeg vil gerne gøre det krystalklart, at forbudstraktaten kan være direkte undergravende for vores sikkerhed. Siden 1949 har NATO udgjort hjørnestenen i dansk sikkerhed, og regeringen deler NATO’s politik i forhold til nukleare våben. NATO’s politik er, at så længe atomvåben eksisterer, er der ikke anden mulighed, end at NATO må forblive en nuklear alliance. Det indebærer, at nukleare kapaciteter er en integreret og central del af NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil.
22. januar 2021 trådte FN’s traktat om forbud mod atomvåben (TPNW) træder i kraft.
Vedtaget på en FN-konference af 122 lande i 2017.
65 lande har underskrevet og ratificeret traktaten.
Verdens ni atommagter, USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea, har ikke underskrevet traktaten.
Et flertal i Folketinget afviser den 22. januar 2021 at underskrive traktaten.
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger under debatten i Folketinget, at det vil være i strid med dansk medlemskab at NATO at underskrive traktaten.
Heller ingen af de øvrige skandinaviske lande har underskrevet traktaten.
Kun tre EU-lande, Østrig, Irland og Malta, har underskrevet traktaten.
Underskriverne forpligter sig til ikke at udvikle, teste, producere, erhverve, besidde, oplagre, bruge eller true med at bruge atomvåben.
Traktaten forbyder udstationering af atomvåben på nationalt territorium og yde bistand til enhver stat i at udføre forbudte aktiviteter.
Underskriverne er forpligtet til at forhindre og undertrykke enhver aktivitet, der er forbudt ifølge TPNW, udført af personer eller på territorium under deres jurisdiktion eller kontrol.
Traktaten forpligter deltagerstaterne til at yde passende bistand til personer, der er berørt af brugen eller afprøvningen af atomvåben, samt at træffe nødvendige og passende foranstaltninger til miljøsanering i områder under deres jurisdiktion eller kontrol, der er forurenet som følge af aktiviteter relateret til afprøvning eller brug af atomvåben.
Fra den 21. til 23. juni 2022 mødes verdens lande igen om traktaten. Heller ikke her deltager Danmark.
Også Socialdemokratiets ordfører Henrik Møller mener, at det vil undergrave NATO, hvis Danmark tilslutter sig FN’s forbud mod atomvåben.
– I Socialdemokratiet og regeringen mener vi, at FN’s traktat om forbud mod atomvåben, som forslagsstillerne mener, at Danmark bør underskrive, vil undergrave NATO-alliancen og dermed Danmarks sikkerhed, lyder argumentet fra Henrik Møller.
De samme argumenter lyder fra SF:
– Det skal ikke være Danmark, der bryder sammenholdet i NATO, sagde Mads Olsen, SF’s ordfører, under debatten.
Danmark stemmer nej og boykotter møder
Danmark stemte nej, da FN-resolutionen om at forbyde atomvåben i 2016 blev vedtaget på FN’s generalforsamling med støtte fra 123 lande (næsten to tredjedele af samtlige medlemmer af FN).
Året efter – i juli 2017 – vedtog FN’s generalforsamling traktaten, der forbyder atomvåben. 122 ud af FN’s i alt 193 medlemslande stemte for forbuddet.
Danmark boykottede – sammen med atomvåbenmagterne og samtlige NATO-lande – forhandlingerne om atomvåbenforbuddet og deltog ikke i afstemningen.
NATO truer med at bruge atomvåben
NATO’s afskrækkelses- og forsvarsstrategi slår fast, at NATO er parat til slå først og bruge atomvåben – også selv om NATO ikke selv er blevet angrebet med atomvåben.
På en pressekonference sidste år gjorde NATO’s daværende generalsekretær Jens Stoltenberg det klart, at NATO er i fuld gang med at modernisere sine atomvåben.
På mødet debatterede NATO’s forsvarsministre et forslag om at hente endnu flere atomvåben frem fra lagrene i USA og Europa og sætte dem i beredskab.
– USA har atomvåben udstationeret i Europa. Det er vi åbne om. Vi er også åbne om, at allierede lande har fly, der kan levere atomvåbnene. Den deling af atomvåben har været på plads i flere årtier. Jeg har besøgt atomøvelser og været åben om det. Det er ikke nyt, siger Stoltenberg.
Han fastslår samtidig, at NATO fortsætter med at modernisere sine atomvåben og mulighederne for at affyre dem.
– Nu begynder flere allierede at gå fra F-16- til F-35-kampfly som platform til at levere atomvåbnene […] I juni blev de første F-35-kampfly erklæret klar af Holland til NATO’s atomvåbenmission. Og USA er i gang med at modernisere sine atomvåben i Europa, lyder det fra Jens Stoltenberg.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
6. august – Hiroshima
I dag er ikke bare en dag i kalenderen. Det er en skrigende påmindelse om, hvad menneskelig arrogance, kynisme og teknologisk vanvid kan føre til. Den første atombombe, der blev kastet over Hiroshima, udryddede over 100.000 mennesker i løbet af få øjeblikke – en enkelt eksplosion, der reducerede en hel by til aske og mareridt. Og det var kun begyndelsen.
I dag, 80 år senere, lever vi i skyggen af våben, der er TUSINDVIS af gange mere ødelæggende end den bombe, der udslettede Hiroshima. Vi kalder dem “afskrækkelse”, “sikkerhedsgarantier”, “fredsbevarende magt”. Det er ren Orwellsk forvanskning. Det er systemisk vanvid. En dødslogik, vi har institutionaliseret, budgetteret og gjort til en “ansvarlig forsvarspolitik”.
At tale om kernevåben som “et nødvendigt onde” er ikke bare en moralsk falliterklæring – det er psykotisk. At vi har accepteret, at menneskeheden kan udryddes med et enkelt tryk på en knap, er en skamplet på den globale ledelsesklasse og på alle de nationer, der stadig ophøjer atomvåben som fredsbevarende. Det er ikke fred – det er terror sat i stå.
Vi må sige det klart: Besiddelsen og truslen om brugen af kernevåben er en forbrydelse mod menneskeheden.
Intet andet våben i historien har haft til formål at udslette hele byer – hele civilisationer – i ét hug. Den tanke, at disse våben skulle beskytte os, er en grov forvrængning af virkeligheden. Det er som at holde en pistol mod hovedet på verden og kalde det “stabilitet”.
Det er ikke ansvarligt. Det er sindssygt.
Hiroshima og Nagasaki burde have været nok. Det burde have været slutpunktet. I stedet var det begyndelsen på et kapløb mod afgrunden – et kapløb, vi stadig løber.
Det er på tide at vende sig radikalt væk fra denne destruktionslogik. Afvæbn. Opgiv kernevåbnene. Gør op med forestillingen om, at massedød skaber fred. Det er ikke idealisme – det er ren og skær overlevelse.
Vi skylder de døde at råbe op. Og vi skylder de endnu levende at handle.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
