Kronik
Folketingets retsordførere efterlader ingen tvivl om, hvem de især ønsker at ramme med deres tre nye antisemitisme-lovforslag.
Lovstramningerne åbner op for, at deltagere i demonstrationer, offentlige debatmøder eller et “andet arrangement”, der eksempelvis udtrykker solidaritet med palæstinenserne i Gaza, fremover skal idømmes 50 procent ekstra straf, hvis de begår en forbrydelse, der har baggrund i andre menneskers tro, etniske oprindelse, seksualitet og så videre.
Herudover skal Rigspolitiet kunne indføre en generel skærpet strafperiode – over hele Danmark – hvor personer skal idømmes 50 procent ekstra straf, hvis forbrydelsen har baggrund i andre menneskers tro, etniske oprindelse, seksualitet og så videre.
LA: Demonstration mod folkemord var “hyldest til massakre”
Lovforslagene blev førstebehandlet tirsdag aften i en stort set tom folketingssal. En af de få, der tager ordet, er formand for Folketingets Retsudvalg og retsordfører for Liberal Alliance Steffen Larsen.
Han er ikke bleg for at sætte ord på, hvad det er for nogle demonstrationer, der er i søgelyset.
Steffen Larsen læste op fra indkaldelsen til den store, brede demonstration, som Alle På Gaden For Et Frit Palæstina-initiativet afholdt den 5. oktober for at markere et-året for starten på Israels folkemord på palæstinenserne.
– I weekenden før den 7. oktober kunne man se en demonstration her i København, der i indkaldelsen “… hylder det palæstinensiske folks standhaftighed og modstand mod uretfærdighed” – altså en modstand, der blandt andet kom til udtryk den 7. oktober i form af voldtægter, overlagte massakre på tilfældige jøder og andre uhyrligheder, lyder det fra Liberal Alliances ordfører, der uddyber:
– Der er altså tale om en klar hyldest til Hamas’ massakre samt en ligestilling mellem terrorbevægelser og det palæstinensiske folk… Sådan en demonstration kan kun finde sted, når intolerance får lov til at have en plads. Vi skal stå sammen og bortvise mørkets kræfter fra vores midte. Det ansvar skal vi tage på os som folk og lovgivere.
Også Socialdemokratiets retsordfører glæder sig over lovforslaget:
– Lovforslaget indeholder nogle vigtige ændringer, der giver politiet bedre muligheder for at slå ned på antisemitisme, både i virkeligheden og online, sagde Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg, der uddybede:
– Det er skræmmende og beskæmmende, at danske jøder lever i utryghed og udsættes for trusler og overfald, og som har en knude i maven, når de sender deres børn i skole og skal råbes ad og chikaneres i det offentlige rum. Desværre er det det, vi ser efter Hamas angreb Israel sidste år.
Det er første gang, at Folketinget giver Rigspolitiet magt til at indføre en strafperiode, hvor der kan idømmes 50 procent ekstra straf, hvis der sker en ekstraordinær udvikling i antallet af hadforbrydelser.
– Der er unægtelig tale om en nyskabelse inden for den straf, der skal udmåles. Ingen tvivl om det, lød det fra Venstres retsordfører Preben Henriksen.
Formålet med de tre lovstramninger er at føre aftalen om bekæmpelse af antisemitisme ud i livet, som samtlige af Folketingets partier indgik i juni.
Sådan en demonstration kan kun finde sted, når intolerance får lov til at have en plads. Vi skal stå sammen og bortvise mørkets kræfter fra vores midte.
Steffen Larsen, Liberal Alliance
Justitsminister Peter Hummelgaard tog som den sidste ordet i debatten.
– Vi har siden Hamas’ terrorangreb i Israel sidste år oplevet en helt uacceptabel opblussen af antisemitisme. Danske jøder føler sig forfulgt, chikaneret eller truet i hverdagen. Derfor præsenterede regeringen – sammen med alle partier i Folketinget – tolv initiativer, der skal styrke kampen mod antisemitisme, forklarer justitsministeren.
Han uddyber:
– Politiet skal kunne udpege en skærpet strafzone forud for eksempel for et optog, en demonstration, et større religiøst møde eller et andet arrangement, hvis politiet forventer, at begivenheden vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Rigspolitiet skal kunne fastsætte en skærpet strafperiode. Det kan være en hændelse, der som Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 fører til en ekstraordinær udvikling i hadforbrydelser.
Afskaffer krav om dommerkendelse
Også på internettet vil politikerne stramme grebet om retten til at ytre sig.
Fremover skal Rigspolitiet – uden dommerkendelse – kunne pålægge enhver udbyder at fjerne såkaldt “terrorrelateret” indhold på deres sider. Det kan eksempelvis være sociale medier, hjemmesider, nyhedsmedier og så videre.
Det er allerede i dag muligt for Rigspolitiet at fjerne såkaldt “terrorrelateret indhold” på internettet. Men det kræver en dommerkendelse.
Det krav vil justitsministeren nu fjerne – så Rigspolitiet ikke længere behøver overbevise en dommer om, at indhold skal fjernes fra nettet.
– Vi foreslår at afskaffe det danske særkrav om en retskendelse, så myndighedernes muligheder for at pålægge sociale medier at fjerne ulovligt indhold bliver styrket. Vi skal give myndighederne de bedst mulige værktøjer for at tage terrorrelateret indhold online ned, forklarer justitsministeren.
Fremover skal det alene være op til Rigspolitiet – til enhver tid – at pålægge en udbyder af en hjemmeside at fjerne indhold, som Rigspolitiet mener er “terrorrelateret”.
Afskaffelsen af kravet om en forudgående dommerkendelse bliver mødt af kritik fra blandt andre IT-Politisk Forening.
Artiklen fortsætter …
Men kritikken preller af på Venstres retsordfører, der ikke mener, at man skal indføre “unødvendige bestemmelser” i form af dommerkendelser.
– Nu har vi en forordning om terrorrelateret onlineindhold. Her er der et ønske om at frafalde ønsket om dommerkendelse. Med det pres der er på domstolene i øjeblikket, skal vi ikke have unødvendige bestemmelser og flere krav om dommerkendelser end højst nødvendigt, mener Venstres retsordfører Preben Henriksen.
Definitionen af “terrorrelateret indhold” er meget bred.
Den danske lovgivning bygger på EU’s Forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, der slår fast, at “terrorrelateret indhold” er:
“… materiale, som tilskynder eller hverver nogen til at begå eller medvirke til at begå terrorhandlinger eller hverver nogen til deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter eller forherliger terroraktiviteter herunder gennem udbredelse af materiale, der afbilder et terrorangreb”.
Meget tyder på, at stramningerne kun er begyndelsen. Justitsministeren åbnede i sin tale op for at tage endnu flere initiativer mod antisemitisme.
– Jeg har en forventning om, at de her initiativer vil bidrage i kampen mod antisemitisme. Men jeg tror også, at vi må se på yderligere initiativer til at supplere vores myndigheder i kampen mod antisemitisme, lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard.
Kritiske høringssvar
31 organisationer og myndigheder har afgivet høringssvar. Flere af høringssvarene er dybt kritiske over for de nye stramninger, som de frygter kan få konsekvenser for ytringsfriheden.
Institut for Menneskerettigheder advarer i sit høringssvar om, at “indgreb i ytringsfriheden i form af strafbestemmelser kan have afsmittende negative virkninger på i øvrigt lovlige ytringer (’chilling effect’) og dermed komme til af afholde borgere fra at fremsætte lovlige ytringer”.
Dommerforeningen kalder det “meget vidtgående” at give Rigspolitiet magtbeføjelser til at indføre generelle, landsdækkende strafperioder med 50 procent ekstra straf for en lang række lovovertrædelser, der berører følsomme samfundsforhold.
“Rigspolitiet vil få mulighed for på nationalt plan og ud fra en ren politifaglig vurdering at fastlægge strafferammerne for en meget bred kreds af lovovertrædelser, som i deres natur berører centrale og følsomme samfundsmæssige forhold. Det er Dommerforeningens opfattelse, at det er meget vidtgående at lade Rigspolitiet foretage en sådan regulering, som almindeligvis foretages af lovgiver eller af en minister i bekendtgørelsesform”, advarer Dommerforeningen i sit høringssvar.
De mange høringssvar har ikke fået justitsministeren til at ændre i lovforslaget.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
