45 procent af børn med autisme har lige nu ufrivilligt skolefravær, og tre ud af fire børn har i løbet af deres skoletid haft ufrivillig skolefravær. Det er én af konklusionerne i Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse fra i år.
Undersøgelsen, som er en spørgeskemaundersøgelse lavet blandt forældre, viser også, at 24 procent af børn med autisme samlet mister mindst et års skolegang.
Landsforeningen Autisme har siden 2016 lavet undersøgelser, som viser, hvordan børn med autisme trives i grundskolen, og hvilken hjælp de får til deres udfordringer. Udviklingen er entydig: Problemerne er stigende. I 2016 havde 28 procent af børn med autisme ufrivilligt skolefravær, og i 2019 var det steget til 35 procent.
Inklusion er ikke et sted. Inklusion er en følelse. Det er følelsen af at høre til, blive set, udvikle sig og trives – uanset hvor barnet er.
Kathe Johansen, formand for Landsforeningen Autisme
– Når vi ser så markant en stigning i ufrivilligt skolefravær, er det et klokkeklart resultat af, at skolerne ikke formår at skabe de rette rammer for autistiske børn, og at det kun bliver værre. Det betyder, at inklusion i dag ikke eksisterer, udtaler Kathe Johansen om årets undersøgelse på foreningens hjemmeside.
Kathe Johansen er formand for Landsforeningen Autisme, og hun mener, at der i inklusionsbestræbelserne i folkeskolen har været for store forventninger til at få børn med autisme placeret i de almindelige klasser. Hun tilføjer:
– Inklusion er ikke et sted. Inklusion er en følelse. Det er følelsen af at høre til, blive set, udvikle sig og trives – uanset hvor barnet er. Uanset om det er på en folkeskole, en specialskole, i en specialklasse.
Hun mener ikke, at børn med autisme har denne ret i dag, fordi de ikke i skolesystemet får den hjælp, som de har brug for.
Manglende støtte og hjælp i skolen
Autisme er ifølge Psykiatrifonden en udviklingsforstyrrelse, som medfører nedsat evne til at sætte sig ind i andres tanker og følelser, og som kan medføre en lidt anderledes måde at opleve verden på end den gængse.
Børn med autisme kan mistrives i deres klasse i folkeskolen af mange forskellige grunde. Nogle magter ikke at være i en gruppe med mange mennesker. Nogle magter ikke, at andre er for tæt på. Nogle forstår det ikke, når andre “driller for sjov”, og nogle magter ikke de høje lyde, som jævnligt er i klasselokalet. Sådan kan man lave en lang liste af faktorer, som kan betyde, at børn med autisme kommer til at mistrives i en folkeskoleklasse.
Læs også
Skole i Østjylland på vej til at blive certificeret som skældudfri
Forældrene til børn med autisme er i Landsforeningen Autismes undersøgelse blevet bedt om at give stjerner til deres børns skoletilbud. De kunne uddele fra en til seks stjerner, efter hvor godt de syntes, tilbuddet passede til barnets sociale og faglige udvikling.
22 procent gav en ud af seks stjerner for de faglige udviklingsmuligheder for barnet i skolen, og 27 procent gav en stjerne for den sociale udviklingsmulighed. 32 procent gav en stjerne for skolens viden om autisme. De øvrige forældre gav, i varierende omfang, flere stjerner.
Undersøgelsen viste også, at forældrenes tilfredshed var markant større, når børnenes skoletilbud var en gruppeordning eller en specialskole.
Samtidigt viste undersøgelsen, at mere end en tredjedel af forældrene til børn i folkeskolen mente, at deres børn blev mobbet i skolen.
De fleste børn med autisme går i en almindelig klasse med eller uden støtte. Nogle autistiske børn får deres undervisning i en mindre gruppe på en folkeskole, og atter andre går på en specialskole. Mere end halvdelen af forældrene oplever, at deres barn med autisme ikke får den støtte og hjælp, barnet har brug for i skolen. For børn med autisme inkluderet i almene klasser i folkeskolen er det tal 77 procent.
Børn i gruppeordninger eller på specialskole har ofte en mere omfattende grad af autisme end dem, som går i en normal skoleklasse.
Ventetid inden afklaring og hjælp
En konkret sag vidner om, hvordan en hurtig sagsbehandling kan gøre en kæmpe forskel for et barn/ung med autisme.
Mads mistrivedes i skolen i niende klasse og havde tiltagende skolefravær. Han havde haft et selvmordsforsøg, som han havde fået psykiatrisk behandling for. Han blev henvist til skolens psykolog og fortalte, at problemerne var startet i det forudgående skoleår, hvor klassen var blevet flyttet til et mindre klasselokale. Han havde det svært med at være så tæt sammen med de mange klassekammerater og syntes samtidigt, at flere af dem var yderst mærkelige, når de for eksempel kunne finde på at smide et æbleskrog på en klassekammerat eller hoppe op på ryggen af en. Mads blev henvist til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor han – efter en grundig, psykiatrisk og psykologisk undersøgelse – fik en autismediagnose. Få måneder efter blev han placeret i en gruppeordning for unge med autisme, som fandtes i kommunen. Han trivedes i den nye klasse og fik også overskud til at tage rundt på skoler og fortælle om sine oplevelser.
Historien er mere end ti år gammel, og drengen hed ikke Mads, men bortset fra det, er den sand. Den fortæller om et tempo i sagsgange, som sjældent findes i dag.
Landsforeningen Autismes undersøgelse viser, at 61 procent af børnene venter over to år, fra forældrene henvender sig til skolen for at få hjælp, fordi deres barn ikke trives, til det bliver afklaret, at det har autisme. Kun 36 procent får diagnosen indenfor to år, og 21 procent af disse bliver diagnosticeret inden for et år.
Folkeskolerne har ifølge folkeskoleloven pligt til at arbejde for at afhjælpe problemerne, når børn ikke trives i skolen, uanset hvad grunden er.
Autismediagnosen giver noget information om, hvad der er gode, pædagogiske værktøjer, som hjælper barnet, men det er ikke diagnosen, men mistrivslen, som skolerne skal handle på. Alligevel venter mange skoler alt for længe med at sætte hjælp ind, når børnene mistrives. Og ofte venter man netop på, at diagnosen bliver stillet.
Landsforeningen Autismes undersøgelse viser, at 45 procent af forældrene svarer, at deres barn fik tilbudt støtte på skolen indenfor de første to år efter, at de gjorde opmærksom på behovet. 40 procent svarede, at børnene måtte vente mere end to år, før barnet fik nogen form for støtte. 15 procent angav, at deres børn, som mistrivedes, slet ikke fik støtte.
Skolefravær er ikke ulovligt, men ufrivilligt
Det kaldes stadigvæk i skolen og i det sociale system “ulovligt skolefravær”, når børn med autisme uden skolens tilladelse undlader at møde op i den klasse, som de er indskrevet til.
Det stiller mange forældre til børn med autisme i en vanskelig situation. I henhold til folkeskoleloven er det nemlig forældrenes pligt at sørge for, at deres barn kommer i skole hver dag, medmindre de kan tilbyde en hjemmeundervisning på det niveau, som folkeskoleloven foreskriver. Når børn har et vist “ulovligt skolefravær”, igangsættes en sag i socialforvaltningen, som i yderste konsekvens kan føre til, at barnet bliver fjernet fra hjemmet og placeres i en foranstaltning, hvorfra man mener, at undervisningspligten kan realiseres.
Landsforeningen Autisme har på deres hjemmeside fra i år omdøbt skolebørnenes fravær, så det nu hos dem hedder “ufrivilligt skolefravær”. Det er sket for at markere, at børn med autisme bliver hjemme fra skolen, når de ikke magter at være der.
Foreningen hæfter sig samtidigt ved, at et stigende antal børn med autisme bliver anbragt uden for hjemmet – både frivilligt og med tvang. De skrev på deres hjemmeside i januar 2020 om, hvordan også børns omfattende skolefravær kunne medvirke til anbringes uden for hjemmet.
Daværende landsformand Heidi Thamestrup kritiserede konsekvenserne af sagsbehandlernes manglende viden om autisme sådan:
– Jeg ser flere årsager til, at børn med autisme oftere tvangsfjernes. Der sker det, at sagsbehandleren ser barnet med autisme og tænker: Mistrivsel, selvom det i virkeligheden er et barn, som opfører sig autistisk, men ellers har det godt.
Flere med autismediagnose til færre lærere
Der foretages ikke i Danmark en samlet, årlig opgørelse over, hvor mange børn og voksne, der har diagnosen autisme, men den seneste opgørelse på børneområdet er foretaget for Socialstyrelsen i 2018. Den opgørelse viser, at antallet af børn og unge, som får diagnosen autisme, er steget voldsomt fra 2013 til 2017. I 2013 var cirka 11.900 børn og unge diagnosticeret med autisme. I 2017 var antallet cirka 16.900, hvilket svarer til en stigning på 42 procent.
Samtidigt viser andre undersøgelser, at antallet af lærerstillinger i folkeskolen har været faldende fra 2009 til 2020.
En opgørelse fra Danmarks Lærerforening viser således, at der var 10.344 færre lærerstillinger i folkeskolen i 2020 end i 2009. Nedskæringen er på 19 procent. Den er sket på et tidspunkt, hvor antallet af elever er faldet med 10 procent, og antallet af elever per lærer er hermed steget.
Det er samtidigt blevet sværere at tiltrække uddannede lærere til folkeskolen, selv om 26.500 af lærere ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd arbejder uden for folkeskolen, og hele 19.000 af disse har valgt slet ikke at arbejde som lærer i grundskolen.
Lærermanglen betyder ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 18 procent af dem, som underviser i folkeskolen, ikke har en læreruddannelse, og 10 procent af disse har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Spørgsmålet er, hvad denne udvikling gør ved problemet med de mange børn med autisme, som ikke kommer i skole.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.