Ngo'er med klar besked i Østre Landsret:
Når stater ikke overholder de internationale konventioner – så må borgere, ngo’er og i sidste ende domstolene gribe ind.
Sådan lød budskabet fra Mellemfolkeligt Samvirkes generaldirektør Tim Whyte, der onsdag formiddag vidnede i Østre Landsret.
– Hvis civilsamfundsorganisationerne ikke kan få en retlig prøvelse af de internationale principper, vil det internationale humanitære system fortsætte med at smuldre. Det vil være meget alvorligt for vores – og alle andre humanitære organisationers – muligheder for at udføre vores arbejde, forklarede Tim Whyte i vidneskranken i Østre Landsret.
Mellemfolkeligt Samvirke er blandt de fire humanitære og menneskeretsorganisationer, der har sagsøgt staten for at overtræde internationale regler for eksport af våbendele til israelske F-35-kampfly, der bomber civile i Gaza.
Læs også
Indland
Danmark kan være medskyldig i Israels krigsforbrydelser
Statens forsøg på at undgå retssag om våbeneksport til Israel starter op i retten
Samme budskab lød fra Oxfam Danmarks generalsekretær Lars Koch:
– Vores mandat er at hjælpe mennesker i nød. Det primære problem i Gaza det sidste halvandet år har været, at op mod 60.000 mennesker er blevet slået ihjel, især i bombeangreb med våbensystemer, som Danmark har leveret reservedele til. Derfor er det vores forpligtelse at beskytte de civile og vores medarbejdere og vores partnere i Gaza. Derfor har vi en klar interesse i den her retssag. Hvis ikke os, hvem så?
I første omgang skal Østre Landsret tage stilling til, om organisationerne overhovedet kan få lov til at føre retssagen. Regeringen kræver via sin advokat – Kammeradvokaten – sagen afvist med den begrundelse, at organisationerne ikke har såkaldt “retlig interesse” i sagen.
Derfor er de fire organisationer i Østre Landsret i denne uge for at forklare, hvorfor det er vigtigt, at de får lov til at føre sagen.
Det humanitære system smuldrer
Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt, at det danske retssystem får mulighed for at tage stilling til, om dansk eksport af våben er i strid med de internationale konventioner.
Han advarer om, at vi er på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor der sker flere angreb og drab på humanitære nødhjælpsarbejdere end nogensinde før.
– Hele det humanitære system er i krise på grund af den manglende respekt for den humanitære folkeret. Stater som USA, Rusland og Israel mener, at de på grund af deres sikkerhedsinteresser kan tilsidesætte international ret. Derfor er det vigtigt, at civilsamfundsorganisationer og almindelige mennesker får mulighed for at efterprøve de internationale konventioner i retssystemet, påpeger Tim Whyte og fortsætter:
– Hvis ikke vi har den mulighed, er jeg bange for, at hele det internationale humanitære system, vi har bygget op for at beskytte nødhjælpsarbejdere og civile, smuldrer.
Stater som USA, Rusland og Israel mener, at de på grund af deres sikkerhedsinteresser kan tilsidesætte international ret. Derfor er det vigtigt, at civilsamfundsorganisationer får mulighed for at efterprøve de internationale konventioner i retssystemet.
Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke
Han mener ikke, at det skal være op til staterne selv at vurdere, om de overholder international humanitær ret eller ej.
– Samtidig med at de internationale standarder bliver udfordret rundt omkring i verden, så mener staterne, at de er de eneste, der kan afveje hensynet mellem sikkerhed og humanitære forpligtelser. Det er et problem. Det er civilsamfundenes rolle at stå vagt om de internationale principper, bidrage til, at retssystemet kan vurdere, om de internationale principper bliver overholdt eller ej.
Han uddyber:
– Situationen i Gaza har vist en alvorlig humanitær krise – men også et hul i den humanitære folkeret. Det hul bliver større, når Danmark fortsætter med at levere våben til Israel. Det er et principielt problem. Men det er også et konkret problem for os. Det påvirker vores lokale kollegaer og partnere og vores adgang til at levere nødhjælp, når den humanitære folkeret ikke respekteres.
Israelske kampflyangreb smadrer humanitære organisationers mulighed for at hjælpe
Missilangreb fra israelske kampfly – som danske våbenfirmaer som Terma og Systematic leverer dele til – har haft store konsekvenser for nødhjælpsorganisationernes muligheder for at udføre deres arbejde.
– Vores 30 medarbejdere og deres familier er blevet fordrevet op til fem-otte gentagne gange på grund af Israels bombevarsler. Og vores partnere er blevet slået ihjel af bomber, fortæller generalsekretær i Oxfam Danmark Lars Koch.
Der findes ingen andre steder som i Gaza, hvor Oxfam i den grad er blevet forhindret i at levere nødhjælp:
– Israel har bevidst bremset vores muligheder for at levere nødhjælp, og vi har været i en hungersnødslignende situation, på trods af at der har holdt konvojer med nødhjælp lige på den anden side af grænsen, fortæller Lars Koch og uddyber:
– Vi har gentagne gange oplevet, at vores samarbejdspartnere er blevet slået ihjel, og at nødhjælpslagre og -konvojer er blevet ødelagt af bomber – heriblandt også konvojer med materiel og varer finansieret af os og Danida.
Samme budskab lyder fra Mellemfolkeligt Samvirke, der også har oplevet, hvordan de israelske F-35-kampfly ødelægger mulighederne for at lave nødhjælpsarbejde.
– Vi arbejder med humanitær hjælp mange steder i verden. Men det her har – uden tvivl – været den voldsomste krig at arbejde i, fordi det har været svært at fastholde international humanitær ret og muligheden for at komme frem med hjælp. Vi har set utroligt voldsomme ødelæggelser af civil infrastruktur – hospitaler og skoler, hvor civile har søgt tilflugt, forklarer Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Han uddyber:
– Gaza er det sted i verden, hvor der er blevet dræbt flest humanitære arbejdere. Vi har haft det tæt inde på livet, fordi vi selv har haft ansatte og partnere i Gaza.
Det er ikke kun i Danmark, at domstole lige nu vurderer, om våbeneksport til Israel er lovlig eller ej.
I England og Holland kører lignende retssager, hvor civilsamfundsorganisationer sagsøger deres stat for ikke at leve op til deres forpligtelser. Herudover er der måske en sag på vej i Norge.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
