Læserbrev
Cirka 200 personer trodsede den silende regn og troppede i tirsdags op på Christiansborg Slotsplads med krav om bedre forhold for handicappede. Lignende demonstrationer fandt sted i syv andre byer.
Demonstranterne benyttede Folketingets åbning som anledning til at råbe politikerne op og kræve, at den finanslov, som skal vedtages for 2022, sikrer bedre forhold for landets handicappede.
Claus Højsgaard er spastisk lammet og kørestolsbruger. Han har sammen med Jan Hoby, som er næstformand i den københavnske fagforening LFS, startet Handicapinitiativet, som stod for tirsdagens demonstrationer.
– Mennesker, som har brug for hjælp fra deres kommune, behandles på 98 forskellige måder, afhængig af hvilken kommune de bor i. Det betyder, at man, som handicappet, er nødt til at undersøge nøje, hvilken hjælp man kan få i den kommune, som man har planer om at flytte til, inden man flytter, siger Claus Højsgaard til Arbejderen og tilføjer:
– Astrid Krag har flere gange i år været ude med, at det ikke skal være en kamp for folk med handicap at få den hjælp, som de har behov for, men det er en kamp.
Kriminelle, fængslede borgere har krav på at komme ud i den friske luft hver dag. Der er ikke det samme krav for dem, som bor på bosteder. Det er grotesk!
Mitzie Pitzner, mor til søn med handicap
Claus Højsgaard mener, at kommunerne hele tiden prøver grænser af ved at spare penge på hjælp til handicapområdet. Hvis der bliver klaget til Ankestyrelsen over den manglende hjælp, tager det måske et år, inden sagen kommer for, og kommunen har så sparet pengene i det forløbne år. Der er ingen sanktionsmuligheder, så det er helt gratis for kommunerne at spare på denne måde, fortæller han.
– Derfor skal bevillingskompetencen flyttes fra kommunerne, så det ikke er de samme, som beslutter hvilke ydelser, man er berettiget til, som også skal betale dem.
– Det vigtigste er retssikkerheden og indstillingen til mennesker med handicap, og her er der virkelig brug for forbedringer.
Dårligere forhold end i fængslerne
Mitzie Pitzner er mor til en ung mand med handicap og med i forældreorganisationen “Handicapaktivisterne.”
På tirsdagens demonstration i København fortalte hun om de mange forringelser, som gennem en længere årrække er sket på landets bosteder for handicappede.
De forringede forhold betyder, at mennesker med handicap på bosteder skal ledsages af deres pårørende, hvis de eksempelvis skal til lægen. Det betyder også, at fælles udflugter for beboerne ofte er droppet, og at det også afhænger af pårørende, om beboerne kommer på tur, fortalte hun og tilføjede:
– Kriminelle, fængslede borgere har krav på at komme ud i den friske luft hver dag. Der er ikke det samme krav for dem, som bor på bosteder. Det er grotesk!
Politikerne ved det, men gør ikke noget
Silke Svare er talsperson for Autisme Ungdom. Hun fortalte, at hun er “virkelig bange og virkelig vred.”
– Jeg er bange for, hvad for et samfund vi ender med, hvis den politiske diskurs på det specialiserede socialområde fortsætter, sagde hun i sin tale til de våde men lydhøre deltagere.
Talspersonen mener ikke, at det “bliver et samfund hvor hendes søskende og fremtidige børn kan få et arbejde, få en uddannelse og gå i skole.”
I dag kommer 45 procent af skolebørnene med autisme ikke i skole, og 18 procent af dem har haft fravær i et år eller mere. Samtidigt er der tre gange så mange unge med autisme, som begår selvmord, end blandt unge generelt. Blandt unge kvinder med autisme er der 8,5 gange så mange, der begår selvmord, kunne Silke Svare fortælle. Hun konstaterede:
– Politikerne kender udmærket de tal, men de gør ikke noget ved det.
Silke Svare sluttede talen af med en opfordring til at slutte op om en ny demonstration, som Autisme Ungdom afholder på Københavns Rådhusplads den 6. november, og opfordrede interesserede til at gå ind på organisationens hjemmeside og få flere detaljer om begivenheden.
“Om jeg kender til besparelser på handicapområdet?”
Skuespilleren Lone Hertz lyttede – under sin sorte paraply – med på taler og musik.
Hun har en multihandicappet søn på 55 år, som bor på et bosted, og hun har fulgt udviklingen med alle besparelserne – og også været med til at demonstrere gennem mange af årene.
– Om jeg kender til besparelser på handicapområdet? Udviklingen har kun gået den forkerte vej gennem de seneste mange år, sagde Lone Hertz.
Handicapinitiativet, som stod for demonstrationerne fordelt over hele landet, er blevet skabt i frustration over “regeringens tomme løfter på handicapområdet.”
Initiativet var også arrangør af en demonstration den 24. juni. De demonstrerede ved den lejlighed mod, at der i økonomiaftalen for 2022 indgået mellem staten og Kommunernes Landsforening slet ikke er afsat penge til handicapområdet. Det på trods af, at regeringen havde lovet et løft af området.
Demonstranterne lovede den 24. juni, at de ville komme igen ved Folketingets åbning og kræve de nødvendige penge sat på finansloven.
Demonstrationerne i tirsdags foregik derfor under parolen: Giv os nu det løft – Få os op af den grøft!
Måske vil der ske noget på området, for Jakob Sølvhøj, som blandt andet er ordfører på handicapområdet for Enhedslisten, fortæller til Arbejderen, at det er planen, at regeringen og Folketingets partier i efteråret vil forhandle om nye initiativer på handicapområdet.
Forhandlingerne afventer færdiggørelsen af en stor evaluering af handicapområdet, der har været i gang siden sommeren 2020, fortæller Jakob Sølvhøj og tilføjer:
– Forhandlingerne vil komme til at handle om handicapområdets fremtidige organisering og finansiering.
Læs også
Indland
Demonstration mod økonomiaftalen
Demonstranter kræver omfattende løft af handicapområdet ved næste finanslov
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
