Justitsministeren siger “Det er ulykkeligt, at der ikke er plads til nuancer. For det er helt åbenbart, at Israel er det eneste demokrati i den region”.
Betyder det at det er ok at bryde alle internationale regler og begå folkemord, hvis man er et demokratisk samfund?
Risikerer israelske F-35-kampfly med danske dele at blive brugt til at krænke menneskerettighederne i Gaza?
Dette spørgsmål forsøger Enhedslistens Trine Pertou Mach, Alternativets Sascha Faxe og De Radikales Christian Friis Bach igen og igen at få udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at svare på i et samråd i Udenrigsudvalget mandag den 17. juni.
Men svarene fra de to ministre udebliver.
I stedet holder de to ministre sig tæt til deres talepapirer, som de har forberedt forud for mødet med Folketingets udenrigsordførere.
Ingen vurdering af risiko for krigsforbrydelser
Danske våbenfirmaer har i årevis solgt dele til israelske F-35-kampfly, uden at Udenrigsministeriet har vurderet risikoen for, at Israel bruger kampflyene til at begå krigsforbrydelser i eksempelvis Gaza.
Både FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler slår ellers fast, at de danske myndigheder er forpligtet til at vurdere, om de danske dele risikerer at bidrage til krigsforbrydelser eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, før de giver tilladelse til eksport.
FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler forbyder eksport af militært udstyr, hvis der er en “klar” eller “overvejende” risiko for, at det kan bidrage til krigsforbrydelser.
Men fordi de danske våbenfirmaers eksport af F-35-dele bliver sendt til Israel via USA, hvor kampflyene bliver samlet, udarbejder de danske myndigheder ikke en konkret risikovurdering af, om de danske F-35-dele risikerer at blive brugt af Israel til at krænke menneskerettighederne.
Er det regeringens opfattelse, at der ikke er risiko for, at det, som Danmark eksporterer direkte eller indirekte, kan bidrage til krigsforbrydelser i Gaza?
Trine Pertou Mach, Enhedslisten
– Der er risiko for, at Israel bliver slutbruger, og de danske dele havner på F-35-fly, der ender i Israel. Vi ved, at Israel køber de her kampfly. Vi ved ovenikøbet, at kampfly med danske dele har været i luften over Gaza – både før og efter den 7. oktober. Vurderer den danske regering, at der ikke er risiko for, at den danske F-35-eksport kan komme til at bidrage til krigsforbrydelser? lyder spørgsmålet fra Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach.
Men frygten for menneskeretskrænkelser og krigsforbrydelser preller af på udenrigsministeren:
– Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke har indført et stop for våbeneksport til Israel, understreger udenrigsministeren – uden at svare på, om den danske F-35-eksport kan komme til at bidrage til krigsforbrydelser.
Det manglende svar får Enhedslistens ordfører til at tage ordet igen.
– Er det regeringens opfattelse – især efter FN’s rapport fra sidste uge om at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza – at der ikke er risiko for, at det, som Danmark eksporterer direkte eller indirekte, kan bidrage til krigsforbrydelser i Gaza?
Så udenrigsministeren måtte igen på banen.
– Øhhh… Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige… Vi har en løbende dialog med vores partnere i F-35-projektet. Den dialog egner sig ikke til et åbent samråd, forklarer udenrigsministeren.
Justitsminister Peter Hummelgaard erklærer sig enig med udenrigsministeren – og sender en løftet pegefinger mod spørgerne.
– Det er ulykkeligt, at der ikke er plads til nuancer. For det er helt åbenbart, at Israel er det eneste demokrati i den region, mener justitsministeren.
Vil ikke besværliggøre dansk F-35-eksport
Udenrigsministeren afviser at lave en konkret vurdering af, om dansk eksport til F-35-kampflyene risikerer at medvirke til Israels krigsforbrydelser.
– Hvis vi skal foretage en vurdering af alle potentielle slutbrugere, vil det besværliggøre danske leverancer til F-35-programmet, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
I stedet for at foretage en konkret vurdering af hver enkelt dansk eksport af F-35-dele har Udenrigsministeriet blot udarbejdet en generel, overordnet “rammevurdering”, der blåstempler USA og en række andre NATO-lande, som danske F-35-dele frit kan eksporteres til.
Rammevurderingen betyder, at danske våbenfirmaer frit kan sælge F-35-dele for milliarder – uden at der bliver foretaget en konkret vurdering af, om de danske dele i sidste ende kan medvirke til at krænke menneskerettighederne, fordi de sidder på israelske kampfly, der bomber civile i Gaza.
Rammevurderingen har til formål at “forenkle sagsbehandlingen i forhold til Danmarks nærmeste allierede”, forklarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Har tillid til USA
Enhedslistens udenrigsordfører forsøger at spørge ind til, hvor i FN’s våbenhandelstraktat og EU’s spilleregler der er belæg for, at de danske myndigheder blot kan udarbejde en rammevurdering af USA – i stedet for at foretage en konkret risikovurdering af hver enkelt ansøgning?
Men det svarer de to ministre ikke på.
Enhedslisten henviser til, at Danmark er forpligtet til at lave en risikovurdering – uanset om eksporten af de danske dele til F-35-kampflyene sker direkte til Israel eller indirekte via USA til Israel.
De to ministre svarer heller ikke på, om de F-35-dele, som dansk våbenindustri eksporterer til USA, kan havne på de israelske F-35-fly, der er i luften over Gaza.
– Vi mener, at rammevurderingen er fuldstændig lovlig. Der er rejst en sag mod de danske myndigheder. Den må gå sin gang. Alle andre partnerskabslande har den samme vurdering som os, lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den danske praksis betyder, at det er USA, der vurderer, om de danske F-35-dele, der havner i Israel, risikerer at blive brugt til menneskeretskrænkelser.
Enhedslisten og Alternativet giver ikke meget for de to ministres forsikringer om, at USA foretager en risikovurdering af Israel, før kampflyene med de danske dele bliver sendt til Israel.
USA har nemlig ikke tiltrådt FN’s våbenhandelstraktat og er ikke underlagt EU’s regler.
– Hvordan kan man have tillid til, at USA forvalter sin eksport på samme måde som Danmark, når USA har meldt ud, at man ikke er bundet af andet end deres egen politiske vurdering? spørger Enhedslistens Trine Pertou Mach.
Men udenrigsministeren har fuld tillid til, at det er USA – og ikke Danmark – der tager endelig stilling til, om de danske F-35-dele kan videresælges til Israel.
– Kan man have tillid til USA? Ja, det har vi …, lyder argumentet fra udenrigsministeren.
Han uddyber:
– USA foretager en konkret vurdering af, om man vil tillade eksport af våben. Den vurdering foretages på baggrund af en række kriterier, heriblandt hensynet til USA’s udenrigspolitiske interesser, det pågældende lands politiske stabilitet, menneskerettighederne og så videre.
I sidste måned forlængede de danske myndigheder tre eksporttilladelser til Danmarks største våbenfirma Terma, der fortsat kan eksportere F-35-dele til USA.
Tilladelserne blev givet, på trods af at det er velkendt, at USA videresælger F-35-kampflyene – inklusive de danske dele – til Israel.
Minister: Vi er ikke bundet af hollandsk domstol
Samrådet kommer, på baggrund af at en hollandsk domstol i februar slog fast, at Holland skal stoppe al eksport og transport af dele til F-35-kampflyene til Israel.
De hollandske dommere henviser til, at der er “en klar risiko” for, at Israels F-35-kampfly begår alvorlige overtrædelser af international menneskerettighedslovgivning i Gaza.
Israel tager nemlig “ikke tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne for civilbefolkningen, når de udfører deres angreb”, hedder det endvidere i dommen.
Læs også
Hollandsk domstol kræver stop for eksport til israelske F-35-kampfly
– Den hollandske domstol pålægger, at den hollandske regering skal genoverveje sin risikovurdering. De hollandske dommere når frem til, at der er en risiko for, at F-35-kampflyene bliver brugt til at overtræde den humanitære folkeret. Derfor pålægger dommen den hollandske stat at indstille al eksport og transit af F-35-dele til Israel, lyder det fra Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach.
Hun uddyber:
– Danmark er underlagt de samme regler og forpligtelser. Danmark skal tage stilling til de samme beviser og den samme risikovurdering.
Men den hollandske dom gør ikke det store indtryk på udenrigsministeren.
– Vi har noteret os, at den nederlandske regering har anket dommen til den nederlandske Højesteret. Danmark er ikke bundet af afgørelser truffet af andre landes domstole, forklarer udenrigsministeren på samrådet.
Minister: Vi har en sikkerhedspolitisk interesse i F-35
Udenrigsministeren forklarer den danske eksport af F-35-kampflyene med, at Danmark har en “sikkerhedspolitisk interesse” i at deltage i produktionen af kampflyene.
– Danmark har en klar sikkerhedspolitisk interesse i F-35-programmet. Danmarks deltagelse i F-35-programmet er afgørende for vores sikkerhed og afgørende for forholdet til vores vigtigste allierede, ikke mindst USA. Derfor har vi selv en særlig interesse i at deltage og bidrage til samarbejdet, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Den udmelding fik Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach på banen.
– Den hollandske dom lægger vægt på, at sikkerhedspolitiske hensyn ikke har forrang for de internationale forpligtelser i FN’s våbenhandelstraktat og EU’s spilleregler.
Hun undrer sig over, hvordan Rigspolitiet og Udenrigsministeret fortsat kan udstede eksporttilladelser, der giver dansk våbenindustri ret til at sælge dele, der kan havne i israelske kampfly – på trods af at regeringen påstår, at den har indført en mere restriktiv linje i forhold til våbeneksport til Israel?
Det spørgsmål får hun ikke svar på.
Tjener fedt på kampfly-ordrer
Danske våbenfirmaer har foreløbig modtaget ordrer på næsten fire milliarder kroner for at levere dele til F-35-kampflyene.
Danmarks største våbenfirma, Terma, har 800 ansatte involveret i produktionen af dele til F-35. Alle F-35-fly indeholder seks essentielle dele produceret af Terma, heriblandt de såkaldte pyloner, som holder og kaster kampflyets bomber og missiler.
Israels militær har 36 F-35-kampfly – og har bestilt yderligere 25 F-35-kampfly.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.