Love skal sættes ud af kraft
Både forsvarsministeren og den ene ordfører efter den anden stod torsdag i kø for at komme på Folketingets talerstol for et erklære, at de er klar til at stemme for et vidtgående lovforslag, der giver forsvarsminister Troels Lund Poulsen enerådig magt til at sætte vigtige love om eksempelvis miljø, drikkevand og spildevand ud af kraft, når der skal bygges og drives militære anlæg og våbenfabrikker.
– Dét der driver lovforslaget er størst mulig hastighed i at opbygge dansk kampkraft. Det er et lovforslag, som giver stor politisk magt til den til enhver tid siddende forsvarsminister, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
For en stund må hensynet til vores nationale og regionale sikkerhed trumfe andre hensyn, når det er strengt nødvendigt.
Lisbeth Bech-Nielsen, SF
Han indrømmer, at det er et vidtgående forslag, men mener, at det er nødvendigt.
– Det er nødvendigt hurtigt at opbygge nye kapaciteter for at styrke Danmarks samlede kampkraft. I dag forudsætter det en lang række godkendelser, tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, lyder det fra forsvarsministeren.
Han uddyber:
– Der er ingen tvivl om, at lovforslaget er vidtgående, og jeg forstår godt, at det giver anledning til bekymring. For det er nogle vigtige love på blandt andet miljø- og planområdet, der vil kunne fraviges. Og det er nogle vigtige rettigheder for borgerne, der vil kunne fraviges. Men lovforslaget kan kun anvendes i tilfælde at et væsentligt nationalt forsvarsformål.
SF og Socialdemokratiet bakker op
Et bredt flertal af partier bakker op om at give forsvarsministeren vidtgående magtbeføjelser.
Blandt dem er SF, der altså erklærer sig klar til at give forsvarsministeren ret til at sætte lovgivning, høringsret og klageret ud af kraft i oprustningens tegn:
– Vi ville ønske, at vi ikke skulle behandle det her lovforslag. For det fraviger fra en masse lovgivning, som vi og vores forgængere har tilrettelagt for at skabe og passe på det land, vi alle holder af, lyder det fra SF’s ordfører, Lisbeth Bech-Nielsen.
Hun uddyber:
– Styrkelsen af vores sikkerhed er en bunden opgave. Det kræver en ekstraordinær indsats af os alle, hvor hensyn som vi normalt vil tage, må fraviges. For en stund må hensynet til vores nationale og regionale sikkerhed trumfe andre hensyn, når det er strengt nødvendigt. Og det vil det blive, lyder det fra Lisbeth Bech-Nielsen, SF’s ordfører.
Hun indrømmer også, at det er vidtgående beføjelser, som forsvarsministeren får:
– Der er en lang række love og regler – som alle er vigtige over for dyr, mennesker og natur – som kan blive tilsidesat i ekstraordinære situationer. Men det skal være som allersidste løsning.
Med et nyt lovforslag vil Forsvarsministen kunne sætte en række vigtige love og regler ud af kraft, når der skal bygge nye militære anlæg og våbenfabrikker.
Blandt de love, der kan sættes ud af kraft er:
- Miljøbeskyttelsesloven (beskyttelse af grundvand og overfladevand mod forurening. Regler om forurening fra virksomheder)
- Vandforsyningsloven (krav til bortledning af grundvand)
- Jordforureningsloven (krav til bortskaffelse af jord og håndtering af jordforurening)
- Planloven (krav om at udarbejde lokale planer)
- Byggeloven (krav om byggetilladelser)
- Bygningsreglementet (krav om at beskytte klimaet og energibesparelser)
- Skovloven (bevare skov, krat, søer og moser)
- Naturbeskyttelsesloven (beskytte søer, moser, enge og dyr)
- Miljømålsloven: (beskytte internationale naturbeskyttelsesområder)
- Museumsloven: (beskytte fortidsminder)
Men alligevel er hun og partierne bag lovforslaget – der tæller Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – klar til at stemme for. De eneste partier, der vil stemme imod, er Enhedslisten og Alternativet.
Ifølge partierne er det nemlig afgørende, at der hurtigt kan blive bygget både militære anlæg og våbenfabrikker uden at spilde tid på klager, høringer, miljøvurderinger og andet, der kan forsinke processen.
“En afmontering af demokratiet”
De nye magtbeføjelser til forsvarsministeren møder kritik hos Enhedslisten, Alternativet og løsgængeren Theresa Scavenius.
– Lovforslaget udvider – igen, igen – mørklægning af vores forvaltning. Offentligheden, ngo’er og så videre får ikke længere mulighed for at kommentere på de kommende bekendtgørelser. Mørklægningen er en kæmpestor kampesten, der bliver taget ud af vores retsstat, advarer Theresa Scavenius.
Hun uddyber:
– Partierne bag lovforslaget udtrykker blind tillid til regeringen. De er trygge ved at være en del af en forligskreds, der kan deltage i lukkede, orienterende møder med ministeren. Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fralægger sig deres demokratiske mandat, funktion og ansvar og lader regeringen definere det hele. Det er en afmontering af dansk demokrati med åbne øjne.
Også Enhedslisten retter en skarp kritik mod lovforslaget:
– Lovforslaget skaber et lukket system, hvor forsvarsministeren i hasteprocesser og uden offentlighedens kendskab eller indragelse kan træffe vidtgående og indgribende beslutninger og se bort fra planloven, regler for natur og miljø og en masse anden lovgivning, advarer Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens ordfører.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Høringssvar revser lovforslag
Forsvarsministeren vil sætte miljølove og klageret ud af kraft for at bygge militære anlæg og våbenfabrikker
Hvis forsvarsministeren mener, at et byggeri af et militært anlæg eller en våbenfabrik er særligt følsomt, kan han endda hemmeligholde byggeriet – og vurderingerne bag – for offentligheden.
Det er der en god forklaring på, mener Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup.
– Det handler om at beskytte oplysninger, for at fjenden ikke kan se ind i de oplysninger. Her vil det være muligt at mørklægge de oplysninger, lyder det fra Kollerup.
Et lukket udvalg med tavshedspligt
Kollerup lægger vægt på, at der vil være “parlamentarisk kontrol” med, hvornår forsvarsministeren sætter lovgivning ud af kraft.
Men den form for parlamentarisk kontrol, som lovforslaget lægger op til, giver Enhedslisten ikke meget for.
Forsvarsministeren kan nemlig alene beslutte militære byggerier – og nøjes med at orientere Folketingets lukkede Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
– Det er et snævert sammensat udvalg bestående af syv medlemmer. Kun partier med mindst ti medlemmer af Folketinget sidder i udvalget. Alle de partier, der i øjeblikket sidder i udvalget, er en del af den aftale, der ligger til grund for lovforslaget. Og udvalgets medlemmer har en vidtgående tavshedspligt, konstaterer Enhedslistens ordfører Egge Rasmussen.
Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup indrømmer, at forsvarsministeren ikke behøver at orientere hverken Folketinget eller offentligheden om nye militære projekter.
– Der kan være projekter, som man ikke kan dele med offentligheden og dem, der vil os det ondt, siger Kollerup.
Han uddyber:
– I helt særlige tilfælde kan der være så meget på spil for nationens sikkerhed, at man er nødt til at køre det i et lukket spor. Der vil det være Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der udgør den parlamentariske kontrol.
På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen i det mindste vil lade en domstol efterprøve, om et byggeri af eksempelvis et militært anlæg eller en kaserne er så vigtigt, at det kan hemmeligholdes for offentligheden og sætte vigtig lovgivning, høring af myndigheder og eksperter og borgernes klageret ud af kraft, lyder svaret:
– Spørgsmålet er, hvordan vi får tempo ind i oprustningen. Det er dét, der er det vigtige, mener Kollerup.
Retten til at blive hørt sættes ud af kraft
Ud over at sætte en lang række vigtige love ud af kraft så kan forsvarsministeren også afskaffe borgernes, myndigheders og eksperters ret til at blive hørt og komme med input om eksempelvis fare for forurening, før et projekt kan sættes i gang.
Lovforslaget slår fast: “I visse tilfælde vil offentlig høring over bekendtgørelsen (om at bygge et militært anlæg eller en våbenfabrik, red.) indebære en vis risiko for at bringe aktivitetens formål eller gennemførelse i fare. I sådanne tilfælde vil der således ikke kunne ske offentlig høring”.
– Høringer skal kun ske i de tilfælde, det er muligt. Det vil sige, at høringsprocessen – som er et meget vigtigt redskab i et demokrati – kan forsvinde. For det er i høringsprocessen, at offentligheden får kendskab til, hvad der foregår i det her land, forklarer løsgænger Theresa Scavenius.
Men ifølge Venstre er der ingen grund til at være nervøs:
– Der kan godt være situationer, hvor man ikke kan lave en høring. Men ministeren har ingen interesse i at køre hen over danskerne. Det her er lavet for at passe på Danmark og danskerne. Det her kan bruges i ekstraordinære tilfælde. Og vi står i en ekstraordinær situation, lyder svaret fra Peter Juel-Jensen, Venstres ordfører.
Torsten Gejl, Alternativets ordfører, forsøgte forgæves at få svar på, hvad vores nabolande Sverige og Norge gør – om man også her giver forsvarsministeren ret til at sætte vigtig lovgivning ud af kraft og annullere borgernes hørings- og klageret.
Venstre fastholder, at det er nødvendigt at anlægge projekter uden om offentligheden, myndigheder og eksperter.
– Verden har ændret sig. Derfor bliver vi tvunget til at være ekstraordinære i forhold til de udfordringer, der lurer. Jeg er sikker på, at den til enhver tid siddende forsvarsminister nok skal have blik for Danmark og danskerne. Men nogle projekter kommer vi til at lave, uden at offentligheden får fuld adgang, lyder det fra Juel-Jensen.
Hastebehandling
Samtlige Folketingets medlemmer er blevet hasteindkaldt for at behandle loven midt i deres sommerferie, hvor der normalt ikke bliver behandlet ny lovgivning.
Lovforslaget ventes endeligt vedtaget den 9. september.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, så bliver et af de første projekter, hvor den nye lov bliver taget i brug, at bygge en ammunitionsfabrik i den nordjyske by Elling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
