Anden smertegrænse end EU
Det var en sejr, da flere års intens kamp i december 2021 resulterede i, at et flertal i Folketinget vedtog en lov om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
I årene inden havde forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen gennemført et væld af protester og demonstrationer for kravet om minimumsnormeringer.
Loven om minimumsnormeringer trådte i kraft den 1. januar 2024, altså for halvandet år siden. Ifølge loven skal der være en pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og en pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn. Normeringerne opgøres som et gennemsnit på kommuneniveau.
De mange forældre, der havde set frem til, at loven om minimumsnormeringer ville betyde et markant løft i kvaliteten i landets daginstitutioner, er blevet dybt skuffede.
Midt i maj kom en opsigtsvækkende undersøgelse af forholdene i landets kommunale børnehaver. Undersøgelsen afslører, at i kun i 10 procent af børnehaverne er der en god kvalitet, mens 28 procent har en utilstrækkelig kvalitet.
Bag undersøgelsen “Kvalitet i daginstitutioner for 3-5-årige børn” står Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, samt Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
– Vi taler om børn på 4–5 år, der ikke bliver hjulpet eller trøstet – børn, der går rundt alene uden at være med i fællesskabet. Det er helt vildt. Mener politikerne virkelig, at vi som forældre bare skal tænke, at det er godt nok, siger Signe Nielsen, formand for forældreorganisationen FOLA, i en kommentar til undersøgelsen.
For to år siden kom der en tilsvarende undersøgelse for pasningen af de 0-2-årige børn. Den afslørede også markante problemer med manglende kvalitet. Her havde 38 procent af daginstitutionerne og 46 procent af dagplejerne en utilstrækkelig kvalitet. FOLA konstaterer, at denne undersøgelse ikke har medført handling fra politisk hold.
Papirnormeringer
Den nye undersøgelsens resultat kommer ikke bag på Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor i pædagogik og leder af Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.
– Det er virkelig svært for mange kommuner at leve op til kravene om minimumsnormeringer. Det er svært at få ansat uddannede pædagoger. Der er så også nogle steder, hvor man har fyret pædagoger og i stedet ansat ikke uddannet personale, fordi det er billigere, siger Annegrethe Ahrenkiel.
– Der er jo tale om papirnormeringer i loven om minimumsnormeringer. Det siger ikke noget om, hvor mange pædagogiske medarbejdere, der reelt er til at tage sig af børnene og deres udvikling. For eksempel tæller langtidssyge med i normeringerne, tilføjer hun.
Undersøgelsen fra VIVE og EVA fokusere blandt andet på, hvordan den enkelte daginstitution formår at arbejde med relationer både mellem de voksne og det enkelte barn og blandt børnene indbyrdes. Undersøgelsen vurderer også, hvordan det bliver sikret, at alle børn er en del af legen, og hvordan støtten er til udsatte børn.
“Relationer og samspil har blandt andet betydning for børnenes mulighed for at føle sig trygge og opleve sig som værdifulde, deltage i lege og fællesskaber og knytte sig til andre”, står der i undersøgelsen.
Andre fokuspunkter i undersøgelsen er på leg og aktiviteter, samt på de fysiske omgivelser både indendørs og udendørs.
Mange krav til daginstitutionerne
Alle disse faktorer har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling. Der er tale om kerneopgaver for daginstitutionerne, mener Annegrethe Ahrenkiel. Hun understreger samtidig, at der i de sidste mange år har politikerne ikke haft fokus på disse kerneopgaver.
Der er jo tale om papirnormeringer i loven om minimumsnormeringer. Det siger ikke noget om, hvor mange pædagogiske medarbejdere, der reelt er til at tage sig af børnene og deres udvikling. For eksempel tæller langtidssyge med i normeringerne
Annegrethe Ahrenkiel, daginstitutionsforsker
– Der er simpelthen så mange andre ambitioner på daginstitutionernes vegne. Så mange politiske mål, som de skal leve op til, som for eksempel læreplaner, styrkede læreplaner, sprogløft, inklusion og så videre. Fokus har meget været på, at børnene skal gøres klar til skolestart. Det er gået ud over kerneopgaven med at sikre nærvær og tid til at hjælpe børnene ind i gode relationer, konstaterer daginstitutionsforskeren.
– Det sociale er så vigtigt. Vi hører jo også, at der er skoler nu, som siger, at det ikke er børnehavernes opgave at lære børnene tal og bogstaver, at de i stedet skal sikre den sociale udvikling, tilføjer hun.
Samme synspunkt har det pædagogiske fagforbund BUPL, som i en pressemeddelelse konstaterer, at “årtiers individ-fokuseret “måle og veje- strategi” har et meget snævert blik på børns sproglige og kognitive kompetencer. Og åbenlyst ikke har haft den ønskede effekt på kvaliteten.”
Voksne alene med store børnegrupper
Flere andre nye undersøgelser understøtter de konklusioner, som EVA og VIVE når frem til i deres undersøgelser.
Det gælder blandt andet undersøgelsen “Daginstitutionernes Hverdag 2025”, som viser, at det i mange daginstitutioner er helt almindeligt, at voksne er alene med større børnegrupper i længere tid – og helt planlagt.
Det er Rambøll, der har lavet undersøgelsen for FOA. Den er gennemført blandt 308 ledere og 455 ansatte i daginstitutioner landet over.
Helt konkret viser undersøgelsen, at næsten tre ud af fire ansatte i daginstitutionerne på deres seneste arbejdsdag har været alene med en stor børnegruppe, forstået som mere end fem vuggestuebørn eller ti børnehavebørn. Mere end hver fjerde af dem var alene med børnene i mindst en halv time.
58 procent af deltagerne i undersøgelsen fortæller, at de oplever dagligt eller flere gange om ugen, at de ikke kan give børnene tilstrækkelig omsorg.
– Vi ved, at kvaliteten af vores dagtilbud hænger sammen med, hvor meget personale der er. At det er vigtigt for børns trivsel med tæt voksenkontakt og små børnegrupper. Samtidig har vi en fælles bekymring i samfundet over, at mange af vores børn og unge mistrives. Så er det da mærkeligt, at de ansatte står alene med en større børneflok – endda i hele og halve timer ad gangen, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA i en kommentar til undersøgelsen.
Rambølls undersøgelse viser, at den gennemsnitlige bemanding på en almindelig onsdag var på 4,2 børn i vuggestuealderen pr. voksen og 7,4 børnehavebørn pr. voksen. Altså væsentligt højere end bemandingen i loven om minimumsnormeringer på en voksen til tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn.
I Roskilde Kommune har en gruppe forældre undersøgt de reelle normeringer i daginstitutionerne.
“Vi fandt en praksisnormering på 5,38 børn pr. voksen i vuggestuer og 10,76 børn pr. voksen i børnehaver. Samværstiden – altså den tid, hvor en voksen faktisk er sammen med børnene – var helt nede på 49,5 procent”, skriver en af forældrene, Kristoffer Demandt Hansen, i et åbent brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Mangel på uddannede pædagoger
BUPL sætter i en ny såkaldt vilkårsundersøgelse blandt 11.500 pædagoger ansat i dagtilbud fokus på en anden problemstilling. Nemlig at der er blevet færre uddannede pædagoger i daginstitutionerne.
24 procent – altså næsten hver fjerde pædagog i undersøgelsen – fortæller, at de er den eneste pædagog på deres stue. Mere end halvdelen af alene-pædagogerne oplever, at de har et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
“Jeg må lave og planlægge tiltag og handleplaner, når jeg har fri fra arbejde, og prøve at instruere medhjælpere i at udføre dem, da jeg ikke kan være på alle børn hele tiden. Én pædagog er bare ikke nok til at tilgodese 13 små børn og deres fælles og individuelle behov,” fortæller en alene-pædagog ansat i vuggestue i undersøgelsen.
“Jeg har ikke nogen at sparre med, som kender børnene i alle de forskellige hverdagssituationer – udover unge, uuddannede mennesker. De gør et godt stykke arbejde, men jeg mangler den faglige sparring med en fast pædagog på stuen, som kender børnene lige så godt som mig”, siger en anden pædagog.
For at komme udfordringen med for få uddannede pædagoger til livs, kræver det en uddannelsesstrategi både lokalt og nationalt, mener BUPL-formand Elisa Rimpler:
– Der bør altid være mindst to pædagoger på hver stue for at sikre den pædagogiske kvalitet over hele dagen og en ensartet kvalitet mellem stuerne. Det kræver, at der kommer turbo på både at uddanne og tiltrække flere pædagoger. Én af vejene er, at kommunerne giver deres erfarne medhjælpere og assistenter en pædagoguddannelse med merit, siger hun.
Uddannelse og kvalitet hænger sammen
Kvalitetsundersøgelsen fra EVA og VIVE viser, at cirka halvdelen af det pædagogiske personale i børnehaverne har en pædagoguddannelse. Der er meget forskel på, hvor mange pædagoger børnene møder på deres stuer. Nogle stedet er der i gennemsnit 50 børn per uddannet pædagog på observationsdagen.
Ifølge Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef fra VIVE, er der en sammenhæng mellem kvaliteten og andelen af ansatte med en pædagogisk uddannelse.
– Vi hæfter os ved, at vi både i 0-2-års og 3-5-års undersøgelsen kan se en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale på observationsdagen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, siger hun.
Hvad kan ændre situationen?
Udover at øge andelen af uddannet personale i daginstitutionerne har forskere og interesseorganisationer en række forslag til, hvad der skal til for at forbedre forholdene i landets daginstitutioner.
– Man skal sikre ordentlige arbejdsvilkår og nogle reelle gode normeringer, så personalet kan gå sammen om at løfte opgaven, lægge en fælles retning og prioritere opgaverne, siger Annegrethe Ahrenkiel.
– Og så skal politikerne sikre afbureaukratisering, fjerne læremål og klart sige, hvad der er det vigtigste i daginstitutionerne, nemlig at sikre nærvær og sociale relationer, tilføjer hun.
Forældreorganisationen FOLA har en plan for en akut indsats, som de mener regeringen for længst burde have handlet på. De peger på tre elementer i en sådan indsats.
For det første skal lovkrav om minimumsnormeringer gælde ude på gulvet i den enkelte institution i stedet for som nu et gennemsnit på kommuneniveau, hvor ansatte, der reelt ikke er omkring børnene, også tælles med.
For det andet skal alle medhjælpere tilbydes en pædagogfaglig uddannelse, og endelig skal der være en pædagogfaglig ledelse tæt på den gruppe børn, det handler om.
– Det er Folketinget og kommunerne, der sætter rammerne. Det er dem, der prioriterer økonomien, uddannelsesniveauet, ledelsestilgange og ambitionsniveauet for vores dagtilbud. Derfor er det også deres ansvar, når kvaliteten svigter, siger Signe Nielsen, forperson for FOLA.
Organisationen Børns Vilkår har krav, der peger i samme retning. De anbefaler, at der afsættes flere ressourcer til området, sker en opkvalificering af de ansatte, bruges mindre tid på test og dokumentation, og sikres en styrket faglig ledelse i de enkelte institutioner.
Børns Vilkår konstaterer, at “administrative opgaver, alverdens krav og fokus på læring tager tid fra pædagogernes kerneopgave med at sørge for omsorg, tryghed og understøtte børns relationer.”
– Omsorg skal være en central pædagogisk faglighed – ikke noget, vi bare krydser fingre for, at de ansatte mestrer og finder tid til. Når kvaliteten er så vilkårlig, som evalueringen viser, svigter vi især de børn, der har allermest brug for tryghed og stabilitet, og vi risikerer at give børn dårligere forudsætninger for at klare sig godt i skolen og senere i livet. Derfor er det afgørende, at der handles nu, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, i en kommentar til undersøgelsen fra EVA og VIVE.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
