Overblik - her står fagbevægelsen
Investeringer i militær oprustning er en rigtig dårlig investering, når det handler om at skabe job.
De arbejdspladser, der ventes at blive skabt i våbenindustrien, er langt færre, end de arbejdspladser man kunne have skabt, hvis de samme penge blev investeret i sundhed, uddannelse eller grøn omstilling.
Det viser en omfattende kortlægning, som miljøorganisationen Greenpeace har foretaget af, hvor mange arbejdspladser en investering på én milliard euro (cirka 7,5 milliarder kroner) vil skabe, alt efter om pengene bliver investeret i oprustning, sundhed, uddannelse eller grøn omstilling.
Blandt de helt afgørende faktorer for, hvornår en investering skaber flest arbejdspladser, er, om pengene bliver brugt til import – eller de bliver brugt til at skabe produktion og viden i hjemlandet.
Når det gælder investeringer i våben og andet militært udstyr, så ryger langt størstedelen af pengene til udlandet.
Derfor skaber en stor del af de mange milliarder kroner, der bliver investeret i våbenindustrien, ikke vækst og arbejdspladser herhjemme, men derimod i udlandet.
Ifølge Greenpeaces kortlægning vil en investering på én milliard euro i våbenproduktion derfor kun skabe 3000 arbejdspladser i Italien, 6600 arbejdspladser i Spanien og 6000 arbejdspladser i Tyskland.
På trods af at både Tyskland og Italien huser forholdsvis store våbenfirmaer som eksempelvis Leonardo, Rafael, Rheinmetall og Krauss-Maffei Wegmann, så skaber en investering på én milliard euro langt færre arbejdspladser i våbenindustrien, end hvis de samme penge blev investeret i velfærd og klima.
Flere arbejdspladser med andre investeringer
Hvis den ene milliard euro derimod bliver investeret i uddannelse, sundhed eller grøn omstilling, vil pengene skabe langt flere arbejdspladser, viser Greenpeaces undersøgelse.
Hver én milliard euro, der bliver investeret i grøn omstilling, vil skabe 11.300 nye fuldtidsjob i Tyskland, 10.000 nye arbejdspladser i Italien og 12.000 nye arbejdspladser i Spanien.
Hvis den ene milliard euro blev investeret i uddannelse, ville den skabe 18.000 nye fuldtidsjob i Tyskland, 16.000 job i Spanien og 14.000 arbejdspladser i Italien.
Offentlige penge er bedre brugt på at ansætte folk til at isolere bygninger og drive skoler og hospitaler end på at bygge bomber til at ødelægge dem.
John Hyland, Greenpeace
– Folks sikkerhed har meget mere at gøre med modstandsdygtig infrastruktur og adgang til energi, boliger, sundhedspleje, transport og uddannelse, end det har at gøre med at købe våben og tanks, siger talsmand for Greenpeace i EU John Hyland til Arbejderen.
Han uddyber:
– Hver investering i miljøbeskyttelse, skoler eller hospitaler skaber mange flere jobs end våbenkøb og giver samtidig sociale goder til mennesker. Offentlige penge er bedre brugt på at ansætte folk til at isolere bygninger og drive skoler og hospitaler end på at bygge bomber til at ødelægge dem.
– Langt størstedelen af den euro eller krone, der bruges på at støtte vores skoler og hospitaler eller beskytte vores miljø, forbliver lokalt og giver beskæftigelse. Våbenindustrien er afhængig af import af materialer og teknologi, hvilket betyder, at mange af de penge, der bruges på at fremstille bomber, kugler og andet militært udstyr, ikke bliver i den hjemlige økonomi, forklarer John Hyland.
Også den internationale kampagne mod våbenhandel CAAT mener, at pengene er bedre givet ud i andre sektorer, hvis målet er at skabe arbejdspladser.
– Der er intet magisk ved militærudgifter som jobskabere. Forskning i både USA og Europa viser, at investeringer i eksempelvis sundhed og grønne teknologier skaber mange flere job for den samme investering, og de giver langt flere fordele for samfundet som helhed, siger Sam Perlo-Freeman fra CAAT og tilknyttet seniorforsker hos det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI til Arbejderen.
Han uddyber:
– Klimakrisen er langt den største trussel mod menneskehedens sikkerhed og velbefindende som helhed, i Europa og alle andre steder. Det er dette, ikke flere våben, der er det mest presserende behov for at investere i – og det vil skabe flere job og mere økonomisk velstand i processen.
Danske milliardordrer – og job – havner i udlandet
Også i Danmark ender langt størstedelen af de mange milliarder, som politikerne har afsat til oprustning, i lommerne hos udenlandske våbenfirmaer.
Et par hurtige klik på Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse viser, at de kæmpeordrer, som styrelsen og regeringen har foretaget det seneste års tid, alle er havnet i udlandet.
Det gælder eksempelvis: Jordbaseret luftforsvar til ikke mindre end 19-25 milliarder kroner (kun udenlandske leverandører er udpeget til at levere), missiler for halvanden milliard kroner til Søværnet (leveres af norske Kongsberg Defence & Aerospace), sonar til Søværnet (leveres af tyske ATLAS-ELECTRONIC), droner (leveres af amerikanske Arcturus UAV Inc.).
Også dansk militærs indkøb af pansrede brovogne (leveres af tyske Krauss-Maffei Wegmann), 115 infantarikøretøjer (leveres af svenske svenske BAE Systems Hägglunds AB), 203 missiler (leveres af USA’s militær), maskinkanon (leveres af tyske Rheinmetall), håndgranater (leveres af tyske Rheinmetall) og pansrede bjærgningskøretøjer (leveres af tyske Flensburger Fahrzeugbau GmbH) bliver foretaget hos udenlandske våbenfirmaer.
Fagforeningsboss håber på danske job
Langt størstedelen af de mange milliarder kroner, som de danske politikere har afsat til oprustning de kommende år, ender altså i udlandet. Og i det omfang milliarderne skaber job, er der tale om udenlandske – ikke danske – job.
Det gælder også de 50 milliarder, som statsminister Mette Frederiksen i februar med ordene “køb, køb, køb” sendte det danske militær og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse afsted med på powershopping.
Nyheden om de mange milliarder til oprustning fik formanden for Metal, Claus Jensen, til at håbe på nye danske arbejdspladser.
– Politikerne har valgt at styrke det danske Forsvar med et meget stort milliardbeløb. I Danmark har vi mange industrivirksomheder, der enten direkte eller indirekte kan bidrage til det danske Forsvar. Min opfordring til politikerne er klar: Benyt nu lejligheden til at tænke sikkerhed sammen med danske arbejdspladser, så de ekstra penge til Forsvaret ikke kun ender med at skabe industriarbejdspladser i udlandet, lød det dengang fra Claus Jensen.
Men – stik imod Metal-formandens forhåbninger – så ender langt, langt størstedelen af milliardordrerne hos store udenlandske våbenfirmaer. Dermed må fagforeningsbosserne kigge langt efter de mange milliarder kroner.
Derfor kom Claus Jensen og direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen med et fælles opråb i starten af april.
De to topfolk frygter, at “den folkelige opbakning til militær oprustning kan forsvinde”, hvis ikke de mange skatteyder-milliarder bliver brugt til at skabe arbejdspladser herhjemme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
