Ny rapport
En ny rapport fra Aarhus Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) dokumenterer, at iltsvindet i 2025 begyndte tidligere end normalt og tiltog markant i løbet af sommeren. I slutningen af august var et område på omkring 3.200 kvadratmeter, svarende til Fyns areal, ramt af iltsvind.
Den fortsatte udvikling af iltsvind i danske farvande er et alvorligt tegn på, at det marine økosystem er under varigt pres.
Nationalt Center for Miljø og Energi
Ifølge rapporten “Iltsvind i danske farvande – 1. juli til 27. august 2025” var “bundvandet i mange områder iltfrit eller næsten iltfrit”, og flere steder blev der registreret svovlbrinte, blandt andet i Haderslev Fjord, som dræbte fisk og bunddyr.
DCE fastslår, at “udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer”, og at udviklingen især påvirkes af bundvandstemperatur og svag vind. Sommeren 2025 har været præget af høje temperaturer og rolige vindforhold, hvilket har skabt perfekte betingelser for iltmangel.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) bekræfter, at iltsvindet har spredt sig til både fjorde og åbne havområder og nu udgør en “alvorlig miljøkrise for kysternes økosystemer”.
Et hav fyldt med gift
Samtidig viser analyser fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), at danske havområder er stærkt forurenede med tungmetaller, pesticider og miljøfarlige kemikalier.
Ifølge DN overskrider niveauerne af giftstoffer myndighedernes grænseværdier med op til 300 gange i visse områder. I 98 procent af Danmarks havområder findes mindst ét stof over grænseværdien.
Stofferne inkluderer blandt andet PFAS, kobber, zink og pesticidrester, som samles i fødekæden og truer både dyreliv og menneskers sundhed.
PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer) er en stor gruppe af menneskeskabte kemikalier, som bruges i produkter, der skal være vand-, fedt- og smudsafvisende, eksempelvis i brandskum, teflonpander, regntøj og emballage.
Stofferne kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de næsten ikke nedbrydes i naturen. De ophobes i vandmiljøet, i dyr og i mennesker, hvor de kan påvirke hormonsystemet, immunforsvaret og øge risikoen for kræft.
DN peger på, at myndighederne fortsat tillader udledninger via såkaldte ”blandingszoner”, hvor fortynding bruges som undskyldning for at overskride grænseværdier. Dette er en praksis, som flere jurister vurderer, er i strid med EU’s miljølovgivning.
Havbrug med forældede tilladelser
En undersøgelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund viser, at ingen af landets 19 aktive havbrug har både en gyldig miljøgodkendelse og en gældende placeringstilladelse, som ellers er et lovkrav. Flere anlæg opererer på tilladelser, der stammer fra 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, hvilket betyder, at de ikke lever op til nutidens miljøregler.
Et havbrug er et fiskeopdræt i åbent hav eller kystnære farvande, hvor fisk, typisk ørred eller laks, opdrættes i store netbure, der flyder i vandet.
Driften medfører udledning af foderrester, afføring, medicinrester og næringsstoffer (kvælstof og fosfor) direkte i havet. Disse stoffer kan bidrage til eutrofiering og iltsvind, som skader det marine miljø.
Et af de største havbrug ved Vestsjælland, ejet af Musholm A/S, udleder ifølge undersøgelsen op mod 125 ton kvælstof om året uden gyldige tilladelser. Kammeradvokaten har vurderet, at statens tidligere godkendelser ikke lever op til gældende krav.
Miljøstyrelsen har haft det fulde ansvar for området siden 2021, men der er stort set ikke udstedt nye godkendelser, og flere sager ligger fortsat i klagenævn. En gennemgang fra Kammeradvokaten og Miljøministeriet har tidligere vist, at mange tilladelser mangler habitatvurderinger, som skal sikre, at driften ikke skader natur og vandmiljø.
De forældede tilladelser betyder, at havbrugene fortsat kan udlede kvælstof, fosfor og tungmetaller i kystområder, som i forvejen er hårdt belastede af iltsvind. Rigsrevisionen undersøger nu, om staten har accepteret ulovlig drift, og Sportsfiskerforbundet kræver, at driften standses, indtil alle havbrug lever op til gældende miljølovgivning.
En fælles årsag: Systemisk reguleringssvigt
De fem kilder peger entydigt på, at årsagerne til krisen er strukturelle. Forurening fra landbruget, gamle havbrugstilladelser, utilstrækkelig spildevandsrensning og svage tilsyn har i årtier tilladt en konstant tilførsel af kvælstof og fosfor til havet. EU’s vandrammedirektiv kræver, at alle medlemslande sikrer “god økologisk og kemisk tilstand” i overfladevand inden 2027, men Danmark ligger fortsat langt fra målet.
Flere danske miljøorganisationer har advaret om, at de nationale vandområdeplaner ikke leverer de nødvendige reduktioner, mens en række forskere fra Aarhus Universitet vurderer, at der skal ske en 40-50 procents reduktion i kvælstofudledningen for blot at nå minimumskravene.
Regeringen har hidtil undladt at gennemføre de strukturelle ændringer der kræves, blandt andet på grund af modstand fra landbrugssektoren.
Fra død bund til tabt tillid
Bundlevende organismer som orme, snegle og muslinger dør i stort tal i de iltsvindsramte områder, mens fisk flygter til mindre belastede zoner. Resultatet er økologisk kollaps og tab af fødekæder, som kan tage årtier at genopbygge.
DCE advarer om, at en ”fortsættelse eller forværring af den nuværende iltsvindssituation vil være meget alvorlig for livet i dele af de indre danske farvande og tilstødende områder”.
Forurening og iltsvind underminerer også fiskeriet, turismen og rekreative værdier, og flere kommuner melder allerede om faldende badevandskvalitet, fiskedød og lugtgener. Samtidig svækkes den folkelige tillid til myndighedernes evne til at beskytte naturen.
Vejen frem: Fra grøn symbolpolitik til konkret handling
En varig forbedring af havmiljøet forudsætter en betydelig reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor. Mindre tilførsel af næringsstoffer vurderes som afgørende for at begrænse iltsvind og genskabe balancen i de marine økosystemer. Nationale mål for udledningsreduktion og en styrket overvågning af vandkvaliteten vil være centrale redskaber til at sikre en stabil forbedring af havmiljøets tilstand.
Et effektivt miljøtilsyn er nødvendigt for at kontrollere udledninger fra landbrug, industri og havbrug. Samtidig kræver en mere præcis vurdering af forureningspåvirkningen, at de såkaldte blandingszoner udfases, så forureningen begrænses ved kilden frem for at blive fortyndet.
Tilladelserne til havbrug bør gennemgås og opdateres, så de afspejler gældende miljøkrav og tager højde for påvirkningen af kystnære områder. Etableringen af flere marine beskyttelsesområder samt udlægningen af urørt havnatur vurderes som væsentlige skridt mod at genskabe biodiversiteten og øge havets modstandsdygtighed over for både forurening og klimaforandringer.
Et politisk valg
Krisen i havmiljøet er ikke naturens fejl, men et politisk resultat. Danmark har viden, teknologi og internationale forpligtelser til at vende udviklingen. Spørgsmålet er, om der findes den politiske vilje til at prioritere havet over kortsigtet profit.
Hvis ikke der handles nu, vil fremtidige generationer arve et hav, hvor livets kredsløb er brudt. Som forskerne i DCE-rapporten konkluderer:
“Den fortsatte udvikling af iltsvind i danske farvande er et alvorligt tegn på, at det marine økosystem er under varigt pres.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
