“Man kan ikke skyde en skovbrand, og man kan ikke bombe en oversvømmelse”.
Sådan lyder udmeldingen fra miljøorganisationen Greenpeace forud for EU-topmødet i næste uge, hvor regeringslederne i EU skal debattere EU’s prioriteter de næste fem år.
Forud for topmødet er der blevet lækket et dokument, der beskriver, hvordan EU i perioden 2024 til 2029 skal “opskalere” den europæiske våbenindustri og “væsentligt forøge de europæiske forsvarsudgifter”.
Hjælper ikke på tørke og fejlslagen høst
EU’s planer om mere oprustning vækker vrede hos Greenpeace.
– Planen skal beskytte folk mod det 21. århundredes sikkerhedstrusler. Men man kan ikke skyde en skovbrand, og man kan ikke bombe en oversvømmelse. At hælde milliarder i tanks, missiler og kanoner vil absolut ikke hjælpe lokalsamfund i hele Europa, der står over for tørke, storme eller fejlslagen høst. Flere våben vil ikke gøre Europa til et mere sikkert sted at leve, siger politisk kampagneleder for Greenpeace EU Ariadna Rodrigo.
Flere våben vil ikke gøre Europa til et mere sikkert sted at leve.
Ariadna Rodrigo, Greenpeace
Hun uddyber:
– Overalt i Europa står folk over for forværrede klimapåvirkninger. Hedebølger, skovbrande og oversvømmelser udrydder skove, forurener knappe vandforsyninger, ødelægger hjem og tager liv. På et tidspunkt, hvor der er mangel på offentlige midler til at reagere på denne nødsituation, har regeringens militærudgifter nået et hidtil uset niveau, uddyber Ariadna Rodrigo.
I kølvandet på krigen i Ukraine har EU’s medlemslande øget deres militærudgifter massivt: Fra et samlet beløb på 240 milliarder euro (1800 milliarder kroner) i 2022 er det steget til 280 milliarder euro (2100 milliarder kroner) i 2023.
Udgifterne til militæret vil stige yderligere til 350 milliarder euro (2625 milliarder kroner) i 2024, forudser EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i et interview i Euronews.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.