For første gang i fem år har Energistyrelsen godkendt et nyt dansk olie- og gasfelt i Nordsøen.
Konsekvenserne for klimaet er lige store, uanset om det er vores egen, eller om det er Putins olie og gas, som vi brænder af.
Caroline Bessermann, Klimabevægelsen i Danmark
Den nye olie- og gasboring ventes allerede fra slutningen af 2023 at pumpe olie og gas op fra tre kilometers dybde.
Tilladelsen er givet til den multinationale olie- og gasgigant Ineos, og boringen forventes at levere 12 procent af den danske olieproduktion i 2024 og fem procent af gasproduktionen.
Energistyrelsen oplyser til Arbejderen, at man ikke har foretaget en beregning af konsekvenserne for klimaet af den nye boring, der forventes at producere olie og gas de næste 25 år.
Tilladelsen til at hive mere olie og gas op af Nordsøen er en konsekvens af den aftale om Nordsøen, som regeringen indgik i 2020 med Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative.
Hovedløs beslutning
Klimabevægelsen i Danmark stiller sig uforstående overfor beslutningen.
– Det er hovedløst at begynde at hive ny olie og gas op af Nordsøen, siger politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark Caroline Bessermann til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– I internationale fora har regeringen travlt med at holde skåltaler om, at de vil stoppe med at hive olie og gas op og anerkender videnskaben. Derfor er det helt uforståeligt, at man nu har besluttet sig for at hive endnu mere klimaskadelig fossil olie og gas op. Det er antividenskabelig politik.
– Klimaforskning slår fast, at vi skal lade olien og gassen blive i undergrunden. Derfor nytter det ikke noget, at Danmark nu beslutter at øge vores produktion af olie og gas. Det vil blot smadre vores økosystem endnu mere og gøre vores klima varmere.
Hun mener ikke, at nye olie- og gasboringer er vejen ud af energikrisen, tværtimod:
– Energikrisen kommer netop fra vores dybe afhængighed af fossile brændsler. Med det nye olie- og gasfelt gør vi os endnu mere afhængig af fossile brændsler. Det er en dårlig og uholdbar løsning, der blot accelererer klimakrisen. Konsekvenserne for klimaet er lige store, uanset om det er vores egen, eller om det er Putins olie og gas, som vi brænder af.
Caroline Bessermann kalder projektet for en “kortsigtet løsning”.
– Det kan godt være, vi med åbningen af det nye olie- og gasfelt får lidt billigere energi de kommende vintre – men hvad så med de øvrige vintre? Afhængighed af fossile brændsler gør os sårbare – både når det gælder vores forsyningssikkerhed og afhængigheden af nye “Putin-er” fra eksempelvis Saudi-Arabien, og det gør os sårbare over for udviklingen af klimakatastrofer.
– Ude i verden brander regeringen Danmark som et land, der er i fuld gang med den grønne omstilling – men samtidig går den tilbage til sort energi. At åbne et nyt olie- og gasfelt er at fastlåse os til en dårlig løsning i mange år fremover, siger hun.
Aftalen tillader, at der kan hives olie og gas op af Nordsøen helt frem til 2050.
Læs også
Olieaftale cementerer Danmark som olieland: Nordsøolien skal flyde frem til 2050
Caroline Bessermann mener, at det er nødvendigt at sammentænke klimakrisen og energikrisen.
– Det er de samme problematikker og de samme nødvendige løsninger, der går igen i begge kriser. Hvis vi sikrer energibesparelser og grøn omstilling, kan vi løse begge kriser og minimere risikoen for, at de opstår igen. Vi løser ikke energiforsyningskrisen ved at øge produktionen af olie og gas. Det svarer til at sætte et plaster på såret, samtidig med at vi skyder os foden.
Greenpeace: “Det gavner kun olieselskaberne”
Også miljøorganisationen Greenpeace mener, at det er den helt forkerte vej at gå at udvide den fossile produktion i Nordsøen.
– Mere olieproduktion vil blot skabe endnu større udbud og efterspørgsel efter olie og gas. Det er den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor verden mere end nogensinde før har brug for grøn omstilling, siger klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Helene Hagel til Arbejderen.
Hun kalder tilladelsen til det nye olie- og gasfelt for “et stort selvmål for den grønne omstilling”.
– Vejen ud af krisen er grøn omstilling. Vi har ikke brug for ny udbygning af fossile brændsler. Vi har i stedet brug for at udrulle fjernvarme, opsætte flere varmepumper, der kan erstatte de mange gasfyr. Vi har brug for flere vindmøller, energieffektiviseringer og at udnytte ellen endnu bedre, siger Helene Hagel.
Hun fortsætter:
– Når man giver olieselskaberne ret til at udvinde olie og gas, vil de selvfølgelig gøre alt for at udnytte deres tilladelse og producere olie og gas så lang tid som overhovedet muligt. Vi skal i stedet tænke langsigtet og gøre alt, hvad vi kan for at undgå fossil olie- og gasproduktion.
Hun advarer mod at bruge energikrisen som undskyldning for at åbne nye olie- og gasboringer. Danmark bliver nemlig ikke mere selvforsynende af, at oliegiganter hiver olie og gas op af Nordsøen.
– Danmarks energiproduktion bliver ikke mindre uafhængig af at en international oliegigant får ret til at hive olie op af Nordsøen. Mere olieproduktion gavner kun olieselskaberne, der bliver endnu mere rige og tjener endnu mere på energikrisen. Den olie, der bliver hevet op af Nordsøen, bliver solgt til højestbydende på det internationale marked. Olien kommer altså ikke nødvendigvis Danmark til gode, forklarer Helene Hagel.
På bare tre måneder i år (april, maj og juni) præsterede de fem oliegiganter BP, Shell, ExxonMobil, Total og Chevron tilsammen et overskud på 364 milliarder kroner.
Læs også
FN's generalsekretær: Beskat olie- og gasfirmaernes rekordprofitter og giv pengene til de fattige
Også miljøbevægelsen NOAH advarer om, at Danmark producerer endnu mere olie og gas:
– Større udbud af olie og gas vil give lavere priser, og det vil skabe større efterspørgsel og føre til mere klimaskadelig CO2-udledning. En ny olie- og gasboring fastholder blot Danmark i afhængighed af indtægter fra salg af fossile brændsler. Anbefalingerne fra klimaforskere og fra FN er at lade olien og gassen blive i undergrunden, siger NOAH-researcher med fokus på klima- og energiretfærdighed Jacob Sørensen til Arbejderen.
– Regeringen har mange andre håndtag at skrue på. I stedet for at bygge nye olie- og gasanlæg bør der sættes turbo på adfærdsændringer, opsætningen af solceller og vindmøller og få fjernvarmen bredt mere ud og få efterisolering af boliger op at stå og udbygget den kollektive transport. Det er blot nogle ideer til, hvordan man kan opnå store energibesparelser ret hurtigt.
Minister: “Danmark viser vejen”
Energistyrelsen ønsker ikke at oplyse, om man er på vej med flere tilladelser til at hive mere olie og gas op af den danske undergrund.
“I de eksisterende licenser udvikles felterne, og der gennemføres aktiviteter frem til udløbet af licensen og maksimalt til 2050. Der vil løbende komme projekter, der skal godkendes (…) Energistyrelsen har ikke yderligere at tilføje”, skriver styrelsen i en mail til Arbejderen.
Beslutningen om, at Danmark skal producere endnu mere klimaskadelig olie og gas, kommer to dage efter, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen på en international vindenergi-konference i forbindelse med åbningen af FN’s Generalforsamling og New York Climate Week forsikrede resten af verden om, at Danmark kæmper for en “fremtid uden olie og gas“.
– Klimavidenskaben siger klart, at der frem mod 2050 er behov for kraftige reduktioner i produktionen af kul, olie og gas, hvis vi skal leve op til Parisaftalen. Danmark har med Nordsøaftalen vist vejen, lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Ud over tilladelsen til endnu mere olie- og gasproduktion herhjemme har regeringen også besluttet at udskyde lukningen af tre danske kulkraftværker.
Energistyrelsen konstaterer, at det kan “medføre betydelig CO2-udledning afhængigt af det konkrete driftsbehov” at udskyde lukningen af de tre værker.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.