Læserbrev
Den internationale situation fyldte meget i statsminister Mette Frederiksens nytårstale.
“Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark. Og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet”, erklærede Mette Frederiksen i sin indledning.
Senere blev fjendebilledet tegnet op.
Moskva, Pyongyang og Teheran. Tre hovedstæder i tre lande, som arbejder tættere og tættere sammen. Mod os. Vi ser det flere og flere steder. Men tydeligst i Ukraine. Ukrainerne forsvarer sig tappert. De gør mere, end mange troede var muligt. Mod Rusland selvfølgelig. Men også mod soldater fra Nordkorea og droner fra Iran. Her på europæisk jord. Og i kulissen står Kina. Uden kinesisk støtte ville Rusland ikke kunne angribe Europa, som de gør”, sagde statsministeren.
Hun forudsagde, at Rusland ikke vil stille sig tilfreds med en del af Ukraine.
“For Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser.”
Statsministeren slog fast, at det, hun og regeringen ønsker sig, er en verdensorden, der fortsat er styret af USA og deres interesser.
“Europa og USA har en grundlæggende fælles interesse i at forsvare den verdensorden, der har sikret fred og velstand”, erklærede Mette Frederiksen.
Det kræver endnu mere oprustning. Ifølge statsministeren opruster vi for at undgå krig og sikre fred.
“Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere”, fik danskerne at vide af deres statsminister.
Ikke et ord om Palæstina
Pelle Dragsted, Enhedslistens politiske ordfører kritiserer Mette Frederiksen for at være belærende og langt fra virkeligheden.
“Det var meget fokus på den usikre verden, men igen i en lidt belærende tone over for danskerne. Som om vi ikke rigtig har forstået alvoren ligesom hende. Jeg tror udmærket, at danskerne forstår alvoren. Og at vi er enige om, at vi har brug for et forsvar der fungerer og hjælp til Ukraine”, skriver Pelle Dragsted på Facebook.
“Mange danskere er bare også optaget af, at vi skal have et velfærdssamfund, der fungerer. Og at klimatruslen bliver håndteret med samme alvor. Det dur ikke kun at fokusere på én udfordring ad gangen”, tilføjer han.
Talen bekræftede jo til overmål, at den danske regering og statsministeren personligt har en ambition om at være en frontløber i kampen for Vestens interesser og værdier.
Lotte Rørtoft-Madsen, formand Kommunistisk Parti
Lotte Rørtoft-Madsen, formand for Kommunistisk Parti, kalder det for en helt igennem koldkrigerisk tale.
“Talen bekræftede jo til overmål, at den danske regering og statsministeren personligt har en ambition om at være en frontløber i kampen for Vestens interesser og værdier. De er åbenlyst parate til at gå ned sammen med det skrumpende amerikanske imperium og i den sammenhæng ofre vores nations og befolknings interesser”, konstaterer Lotte Rørtoft-Madsen i en skriftlig kommentar.
Hun retter samtidig en skarp kritik af, at Mette Frederiksen ikke med et ord nævner situationen i Gaza og det øvrige Mellemøsten.
“Uhyrligt at folkemordet i Palæstina endnu engang blev forbigået i total tavshed. Det blod, den danske regering har på sine hænder, kan ikke vaskes af.”
Samme kritik kommer fra Jonathan Ofir, der er aktiv i Palæstina-solidaritetsbevægelsen.
“Statsministeren Mette Frederiksen sagde ikke et ord om Palæstina og Israel. Ikke et ord”, skriver han i en kommentar på Facebook.
Jonathan Ofir henviser til statsministerens bemærkning om, at Danmark går i front, fordi meget er på spil, og vi ikke kan tage freden og friheden for givet.
“Ja, vi går i front – vi støtter folkemord af palæstinenserne med vores våben til Israel. Men hvorfor overhovedet gå ind i det? I modsætning til Kong Frederik, der dedikerede en lille sætning til at fortælle om vores “tilbageholdte åndedræt” i forhold til Mellemøsten, så var der ikke engang en lille relativisering om det i Mettes tale. Ikke et ord”, konstaterer han.
Statsministeren lover bedre velfærd
Samtidig med at statsministeren i sin tale pointerer, at den øgede oprustning kommer til at koste dyrt, gør hun sig umage med at argumentere for, at det ikke står i modsætning til, at regeringen har forbedret velfærden og vil fortsætte med at gøre det.
Mette Frederiksen beskriver, hvordan kommuner og regioner har fået flere penge til en bedre velfærd, at den nye sundhedsreform vil sikre læger til alle dele af landet, at folkepensionen er steget, og der er kommet flere voksne i daginstitutionerne. Samtidig lover hun kortere ventetid i psykiatrien, bedre forhold i ældreplejen, mere værdighed for det mest udsatte og et nyt beskæftigelsessystem.
I en bisætning oplyser statsministeren, at mennesker, der er dømt for alvorlig kriminalitet, ikke længere skal kunne modtage førtidspension.
Pelle Dragsted fra Enhedslisten mener, at der er langt mellem statsministerens ord og virkeligheden, både når det gælder velfærd og den grønne dagsorden.
“Hun taler om vores fællesskab og velfærdssamfund. Men under hendes regering har uligheden slået nye rekorder, og antallet af børn, der lever i fattigdom, vokser. Hun taler om velfærd, men har i stedet prioriteret milliarder på skattelettelser til de allerrigeste. Hun taler om naturen, men er statsminister for en regering, som igen og igen sætter de store selskabers økonomiske interesser over vores drikkevand og natur”, skriver han.
Lotte Rørtoft-Madsen fra Kommunistisk Parti understreger, at regningen for regeringens oprustningsspiral vil blive sendt til den danske befolkning.
“Det indvarsler store velfærds- og socialpolitiske opgør: Droner eller skolemad? Tanks eller hjemmehjælp? F-35-fly eller billige daginstitutioner? Brigadeopbygning eller sociale ydelser der er til at leve af?” forudser hun.
Virkeligheden ser anderledes ud
Mette Frederiksens beskrivelse af de mange fremskridt på velfærdsområdet har også affødt en del kritiske kommentarer.
“Statsministerens nytårstale gjorde mig ærlig talt både forvirret og vred. Forvirret fordi det var en gevaldig rodebutik med skræmmebilleder krydret med ynkelige forsøg på at høste stemmer til årets kommunalvalg. Vred fordi mennesker med handicap igen svigtes”, skriver Monica Lylloff, medstifter af bevægelsen #enmillionstemmer, der kæmper for et værdigt liv for mennesker med handicap, i en kommentar på Facebook.
Hun henviser til, at statsministeren siger, at regeringen “i det nye år vil fortsætte med at styrke velfærden. Og gøre mere for nogle af jer, der har det sværest.” Monica Lylloff konstaterer, at dette løfte ikke omfatter mennesker med handicap.
“Regeringen har i 2024 nemlig indgået en rammeaftale og en økonomiaftale, der kort sagt vil give kommunerne carte blanche til besparelser på handicapområdet, og som indskrænker retssikkerheden på flere punkter. Der spares allerede nu, og det betyder blandt andet, at børn ikke får de rette skoletilbud, unge ikke kan få hjælp til at tage en uddannelse, voksne ikke kan komme ud af deres hjem”, konstaterer hun og tilføjer:
“Hertil kommer den vedtagne lovgivning om brug af mere magt på botilbud og plejehjem samt de kommende ændringer af tilsyn med samme. Faktisk lægges der op til færre tilsyn. Ændring af tilsyn er voldsomt bekymrende set i lyset af brug af mere magt samt de nyeste dødsfald på botilbud. Nanna døde i sommer af ætsninger på sit botilbud, og andre er blevet kogt ihjel. Det kunne et styrket tilsyn muligvis have forhindret.”
Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen undrer sig over statsministerens bemærkning om, at: “Vores mindste børn har fået flere voksne omkring sig i vuggestuen og børnehaven”.
“Intet kunne være mere forkert. Det er en helt anden oplevelse, man står med ude i virkeligheden. Ja – der er indført minimumsnormeringer på papiret, men det er stadigvæk ikke noget, der mærkes i praksis. Og regeringen har også gjort det klart, at I slet ikke er interesserede i at vide noget om, hvordan virkeligheden ser ud”, skriver forældrebevægelsen på Facabook og fortsætter:
“I langt de fleste kommuner oplever børn og forældre også, at de håndører, regeringen har afsat til minimumsnormeringer, år efter år ædes op i kommunale sparerunder og “kommune-krea”, fordi der ikke er økonomi nok til at få den lokale velfærd til at hænge sammen.”
Signe Færch, forkvinde Dansk Socialrådgiverforening, kommenterer på statsministerens løfter om, at sygemeldte og arbejdsløse skal behandles med ordentlighed og respekt.
“Ja tak! Derfor har vi som socialrådgivere i årevis kaldt på et nyt beskæftigelsessystem. Men der er altså ikke meget ordentlighed at hente i et system, hvor din socialrådgiver knapt kan huske dit navn, fordi hun sidder med ansvaret for 150 andre borgere. Lad os endelig få ændret beskæftigelsesindsatsen – men drop besparelserne på tre milliarder, som kan komme til at spænde ben for de gode intentioner”, skriver Signe Færch på Facebook.
“Og apropos ordentlighed og statsministerens fokus på stigende priser: I dag (1. januar – red.) træder kontanthjælpsreformen i kraft og sætter tusindvis af mennesker ned i ydelse. Med helt åbne øjne skaber man fattigdom, som både skader voksne og børn – og gør det svært for socialrådgiverne at skabe sociale forandringer i disse borgeres liv”, tilføjer hun.
Tavshed om pensionsalder
Også formændene for de to store fagforbund FOA og 3F har været ude med kommentarer til nytårstalen.
Mona Striib, formand for FOA, har noteret sig, at det er “en nytårstale med meget alvor, men også en tale, der signalerer vilje til at finde løsninger både på den korte og lange bane.
“Mest af alt skal vi huske målet om et velfærdssamfund med fri og lige adgang. Og så skal vi ikke kun tale om værdier, men vi skal leve dem”, skriver FOA-formanden på Facebook.
3F’s formand Henning Overgaard mener, at Mette Frederiksen har en god balance i forhold til “de udfordringer, vi står overfor i Danmark og Europa, og en tro på, at vi kan løse det.”
“Det er rigtigt, at der er mange udfordringer i det nye år, men heldigvis har den danske økonomi aldrig stået stærkere. Pengene fosser fortsat ind i kassen. Men med alle de udfordringer burde vi så ikke droppe skattelettelserne til de rigeste”, spørger Henning Overgaard i sin kommentar.
Han undrer sig i øvrigt over, at talen ikke forholder sig til spørgsmålet om stop for stigende pensionsalder.
“Det havde varmet i en kold tid, hvis statsministeren havde lovet os bedre muligheder for tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
