Verden rundt
Hvert år bliver der registreret over 5000 magtanvendelser på landets børne- og ungehjem. Det kan være fastholdelse af barnet eller den unge eller for eksempel undersøgelse af deres værelse mod deres vilje. I 2023 var der 12.252 børn, der var anbragt på børne- og ungehjem, på andre institutioner eller i familiepleje.
På trods af det relativt store antal magtanvendelser på børne- og ungehjem, har ingen i nyere tid undersøgt, hvordan børnene selv oplever det, når de voksne anvender magt over for dem.
Det har Børnerådet nu rettet op på med en ny undersøgelse om børnenes oplevelser. Rapportens titel “Det sætter spor resten af livet” indikerer, at magtanvendelse kan have alvorlige konsekvenser.
Konsekvenser for hele børnegruppen
Børnenes beretninger afdækker, hvordan brug af magtanvendelse kan skabe frygt og utryghed. Selvom magtanvendelsen ofte er rettet mod et enkelt barn, kan det have konsekvenser for hele børnefællesskabet på hjemmet.
Særligt udsatte er de yngste børn, nyankomne børn, samt børn der tidligere har oplevet vold i hjemmet. For den sidstnævnte gruppe kan magtanvendelsen genaktivere tidligere traumer og give en følelse af magtesløshed.
Den lovændring betyder, at der kommer til at være større kontrol med fødevarer end med de steder, hvor vi placerer samfundets allermest sårbare børn og unge.
Bente Boserup, forperson Børnerådet
“I disse tilfælde risikerer barnet at blive bekræftet i en selvopfattelse, hvor barnet føler sig forkert og får en grundlæggende oplevelse af, at verden er et farligt sted, hvor man ikke kan stole på nogen”, står der i rapporten.
– Altså, jeg håber da, at der er en grund til, at de voksne gør, som de gør, for ellers er det uretfærdigt for de børn og unge, som det går ud over. Fordi det kommer til at sætte spor i dem for resten af deres liv… Det er noget, de kommer til at kunne huske, udtaler en af de unge, der er blevet interviewet til undersøgelsen.
I alt er der lavet interviews med 17 anbragte på børne- og ungehjem. Derudover dykker undersøgelsen ned i tal og fakta på området.
Politisk nedprioriteret
Børnerådets forperson Bente Boserup konstaterer, at undersøgelsen tegner et billede af et område, som er blevet nedprioriteret politisk i en sådan grad, at det risikerer at gå ud over børnenes rettigheder, sikkerhed og trivsel.
– At forebygge og håndtere magtanvendelser på en skånsom måde er ikke en evne, som på magisk vis er medfødt hos det personale, der arbejder på børne- og ungehjem. Børnene har ret til beskyttelse og til at blive mødt med omsorg og faglighed. Derfor skal vi stille krav om, at alt personale på børne- og ungehjem vedvarende uddannes heri, siger hun og tilføjer:
– Det kan vi for eksempel gøre gennem en national certificeringsordning, så børne- og ungehjem skal dokumentere, hvordan de arbejder med forebyggelse og håndtering.
Bente Boserup understreger vigtigheden af, at der tilføres økonomiske ressourcer til at styrke den pædagogiske praksis.
Ølandhus i Nordjylland er et børne- og ungehjem, der arbejder med at undgå magtanvendelse. Det er en af de institutioner, der har samarbejdet med Social- og Boligstyrelsen om en model for forebyggelse af magtanvendelser på børne- og ungehjem.
Søren Brink, der er direktør for Ølandhus, pointerer over for Arbejderen, at magtanvendelse ikke helt kan undgås, men samtidig har han mange bud på, hvordan omfanget kan bringes væsentligt ned.
– Først og fremmest er det vigtigt forud for en anbringelse at screene barnet og overveje, hvor det passer bedst ind. Hvilken målgruppe er der tale om, hvad er der behov for i forhold til fysiske rammer, er der særlige hensyn i forhold til familiesituationen og så videre. Hele den forberedende del er vigtig for at sikre, at placeringen af barnet er den rigtige, siger Søren Brink.
Han anerkender, at det ikke altid er muligt ved en akut anbringelse, der skal gå stærkt.
– I de tilfælde er det vigtigt så hurtigt som muligt at få talt med barnet, familien og netværket omkring barnet herunder skole eller daginstitution. Deres erfaring og råd i forhold til barnet er betydningsfulde. Og så er det vigtigt at inddrage barnet selv og spørge ind til, hvad der er svært, og hvad vi voksne kan gøre for at hjælpe. I mange tilfælde ved barnet bedst, hvad det har behov for.
Ølandhus arbejder med at sikre stabilitet i både børne- og voksengruppen. Det er vigtigt, at den samme voksne har kontakt til barnet. Kender man børnene godt, er der større chance for at undgå konflikter eller være i stand til at afmontere dem i opløbet.
Økonomisk pres på kommunerne
Søren Brink oplever, at der er et stort økonomisk pres på kommunerne, som påvirker arbejdet med udsatte børn og unge.
– Der er en italesættelse af området, hvor specialbørnene får skyld for, at folkeskolens økonomi bliver udhulet. Der er et pres i systemet i forhold til at sikre flere ressourcer til det såkaldte normalområde. Jeg er enig i, at det er der behov for, men det skal ikke gå ud over specialområdet, siger Søren Brink.
– Der er alt for stor fokus på det økonomiske aspekt. Vi skal dokumentere på minutter, hvad vores indsats går ud på. Der er stadig større krav om registrering omkring tidsforbrug og indsatser, tilføjer han.
På Ølandhus oplever personalet, at de børn og unge, der bliver anbragt, har stadig mere komplekse problemstillinger. Direktøren vurderer, at det blandt andet hænger sammen med, at kommunerne af økonomiske årsager holder mere igen end tidligere i forhold til det generelle arbejde med tidlig forebyggelse og anbringelser af børn og unge.
Føler sig ikke hørt
I rapporten fortæller flere af børnene og de unge, at magtanvendelse ofte sker, når de ikke føler, at de bliver lyttet til eller forstået. Det kan føre til en voldsom adfærd, der leder til en magtanvendelse.
Det er også gennemgående for børnene og de unges fortællinger, at en kraftig reaktion eller voldsom adfærd ikke nødvendigvis handler om den konkrete situation, men kan opstå som resultat af, at en vrede eller frustration har bygget sig op indeni over længere tid. Den konkrete situation er dråben, der får bægeret til at flyde over.
Selve magtanvendelsen oplever børnene og de unge ubetinget negativt. De beskriver følelser af vrede, frustration, skuffelse, svigt og uretfærdighed.
Rapporten understreger betydningen af, at de voksne på institutionen har de nødvendige redskaber til at arbejde på at agere i den aktuelle situation, så magtanvendelse kan forsøges undgået.
Børn og unges egne forslag
De interviewede børn og unge har selv en række bud på, hvad de voksne kan gøre for at undgå magtanvendelse.
De opfordrer blandt andet de voksne til at fokusere på baggrunden for, at børn og unge reagerer voldsomt i situationen samt at gøre sig umage med at forklare, “hvorfor reglerne er, som de er”.
Børnene og de unge fremhæver også betydningen af, at de kender de voksne, og at de voksne kender dem. Flere af dem siger derudover, at magtanvendelse i flere tilfælde kan undgås, hvis de voksne udviser mere tillid til dem.
Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige børne- og ungehjem gør brug af magtanvendelser. Data viser, at der er nogle få tilbud, der står for mange magtanvendelser.
Nedskæring af tilsyn skaber bekymring
Brugen af magtanvendelse er en af de faktorer, som Socialtilsynet har fokus på. Derfor bekymrer det både Børnerådet og Søren Brink, at regeringen er ved at indføre en ny tilsynsmodel, hvor man slækker på kravene for tilsyn på blandt andet børne- og ungehjem. I dag er der krav om mindst et årligt tilsyn. Fremover er kravet et tilsyn hvert tredje år. Har Socialtilsynet mistanke om, at en institution ikke har den kvalitet, som den bør have, skal der være hyppigere tilsyn.
– Den lovændring betyder, at der kommer til at være større kontrol med fødevarer end med de steder, hvor vi placerer samfundets allermest sårbare børn og unge. Det er vores ansvar som samfund at gribe de børn og unge, som ikke kan bo derhjemme – men på nuværende tidspunkt kan vi ikke kigge dem i øjnene og garantere, at vi også reelt passer på dem. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger Bente Boserup.
Søren Brink peger på, at Socialtilsynet også er en sparringspartner, der kan hjælpe institutionerne med at forbedre deres praksis.
– Tilsynet i sin nuværende form er ikke ret gammelt. Det er først for alvor begyndt at virke nu, og så skærer regeringen ned på det. Det er så dumt, siger han.
Ud over en opfordring til at opprioritere Socialtilsynet i stedet for at beskære det, har Søren Brink en række andre råd til politikerne.
– De skal prioritere forebyggelse langt mere end i dag. Det gælder, før barnet bliver født, familiebehandling, tidlig indsats og så videre. De nedskæringer, vi ser nu, vil på længere sigt føre til behov for flere anbringelser. Derudover vil det være godt at stille krav til dem, der arbejder med de mest udsatte børn. Vi kunne starte med en autorisation til lederne, og så skal socialpædagoguddannelsen opprioriteres, siger han og opfordrer samtidig politikerne til at læse Børnerådets rapport og lytte til børnenes stemme.
Læs også
Indland
Skarp kritik af lovudkast
Institut for Menneskerettigheder: Nedskæring af socialtilsyn kan være på kant med konventioner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
