Læserbrev
Denne artikel blev først udgivet på kenworthy news.
Vores naturtilknytning handler for mange af os om os selv – om naturen som en scene for menneskelige oplevelser som rolige øjeblikke, gåture, motion eller selviscenesættelse på sociale medier. Eller den handler om vores (lykke)følelser, når vi oplever naturens skønhed.
Vi føler os tilsyneladende ikke rigtig en del af, men i højere grad hævet over eller ved siden af naturen. Men det er på tide, at vi begynder at se naturen som et mål i sig selv, før det er for sent, og den igangværende klima- og biodiversitetskrise stikker helt af.
Midt i globale miljø- og klimaforandringer undergraver urbaniseringen vores naturtilknytning.
Miles Richardson, professor, Derby Universitet
For høje temperaturer i 2024 kræver en banebrydende klimaindsats i 2025, som FN’s generalsekretær Antonio Guterres sagde i januar, da det stod klart, at 2024 var det varmeste år nogensinde målt.
“Midt i globale miljø- og klimaforandringer undergraver urbaniseringen vores naturtilknytning, som er en vigtig drivkraft for miljøvenlig adfærd og menneskelig velbefindende, hvilket samtidig forværrer menneskeskabte problemer som tab af biodiversitet og klimaforandringer”, skriver professor Miles Richardson fra Derby Universitet nemlig i en undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Earth.
Richardson beskriver samtidig, hvordan forældre i mindre og mindre grad engagerer deres børn i naturen. Selvom han understreger, at tidlige erfaringer med naturen forstærkes over generationer, der lige nu er med til at opretholde en forringet forbindelse til naturen.
Mindre tid i naturen
Danske børn bruger også mindre tid i naturen, end deres forældre gjorde, dengang de var børn, vurderer en anden ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.
1015 forældre til børn i alderen 5 til 12 år har deltaget i undersøgelsen, og 58 procent svarer, at de selv tilbragte mere tid i naturen som børn. Ifølge undersøgelsen tilbringer lidt over hvert tredje barn i dag højst to timer i naturen i løbet af en almindelig uge, mens tre fjerdedele af børnene bruger mindst fire timer foran en skærm.
Omkring hvert tredje barn har desuden aldrig lavet bål, og to tredjedele har aldrig overnattet i naturen.
“Det er jo så vigtigt, at alle børn får et godt og trygt forhold til naturen og får tilbragt tid derude – ikke mindst når vi ved, at naturen virkelig kan gøre en positiv forskel for både trivsel og sundhed”, udtaler Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse i forbindelse med, at Naturens Uge startede 1. september.
Rigtig fint. Bare man lige husker, at naturen har berettigelse i sig selv, og at vi er grundlæggende afhængige af den. Af jord er du kommet, til jord skal du blive, så at sige.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
