Underbetalt arbejdskraft
Ballerup Super Arena lagde onsdag og torsdag i sidste uge lokaler til endnu en våbenmesse i en årligt tilbagevendende række. Messen blev afholdt af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Det er dem, der bestemmer, hvor de mange, mange milliarder øremærket til oprustning de kommende år skal investeres.
Boder med våbenhandlere fra nær og fjern stod i rækker, både inde i hallen og udenfor i telte. Messen var åben for publikum, og arrangørerne meldte om 10.000 besøgende den første dag. Der var udstillet attrapper af F-16 fly – de gamle krigsfly, som Danmark har foræret Ukraine og solgt til Argentina – og mange andre firmaer havde medbragt smagsprøver på køretøjer til krigsbrug, eller lavede droneopvisninger.
Rygterne gik, at F-16-attrapperne bagefter skulle til Ukraine, hvor de skal lokke russerne til at bombe dem i stedet for de rigtige fly.
Elbit Systems
Mellem madboderne, som blev betjent af veteraner fra de danske krige i Irak og Afghanistan og andre lande, var boderne. Her var der sælgere fra danske våbenfirmaer side om side med deres internationale partnere. Små farverige brochurer, brede smil og flotte videoer på store skærme overalt.
Det var lidt sværere at få konkrete svar på spørgsmål til våbenhandlerne. Arbejderen forsøgte at høre folk fra Elbit Systems, om hvorfor de stod opført som et dansk firma i den over 60 sider lange pdf-fil med oversigt over boderne.
Elbit Systems er et israelsk våbenfirma. Men på våbenmessen står Elbit opført som et dansk firma i deres tre, sammenhængende boder. Arbejderen kunne ikke få svar på hvorfor. Den første sælger stirrede blankt, da han blev bedt om en kommentar på forløbet sidste år, og hurtigt gennede de andre sælgere hinanden væk, da Arbejderen forsøgte at høre, om andre havde noget at sige.
Elbit Systems er notoriske af flere årsager. Dels fordi de markedsfører deres våben med mærkatet “afprøvet i kamp”. Det vil sige, brugt i folkemordet i Gaza eller i israelske angreb på nabolande som Syrien og Libanon.
Elbit Systems er også notoriske i en dansk sammenhæng. Da daværende forsvarsminister Jacob Ellemann-Jensen løj, eller vildledte, både Folketing og Finansudvalg for at få placeret en milliardordre på kanoner sidste år, var det netop Elbit Systems, der modtog ordren.
Efter pres i medierne og fra aktivister i kampagnen “Stop Våbenhandel med Apartheid-Israel” bestilte Folketinget en advokatundersøgelse af forløbet. Undersøgelsen er i mellemtiden blevet forsinket og ligger endnu ikke klar. Elbit har siden meldt ud, at leverancerne af de 19 kanoner og otte raketkastere bliver forsinket med et år eller mere, og at de bliver næsten dobbelt så dyre som først aftalt i kontrakten.
Små farverige brochurer, brede smil, og flotte videoer overalt
Ud over Elbit Systems stod også Rafael på messen. Rafael er et andet våbenfirma fra Israel. De blev i diverse medier i foråret nævnt som favoritter til et langt større våbenkøb end Elbits – kontraktmæssige – 1,7 milliarder. Danmark overvejer at købe et missilforsvar fra Rafael til næsten 20 milliarder kroner. Kontrakten er dog ikke på plads, og der er andre bud. Heller ikke Rafael ønskede at kommentere på noget, men stod dog opført som et israelsk firma.
Ukrainske droner
De ukrainske våbenfirmaer havde et gennemgående tema: droner. Droner til at bombe, droner til at overvåge, droner til at kommunikere med andre droner, til at lave netværk af uafhængige droner, der selv kan udpege deres mål og ødelægge det. Konkret, så sælger de ukrainske firmaer dog mest computerprogrammer, kunstig intelligens, der først skal udvikles, så de er skræddersyet til kunden. En håndfuld ukrainske firmaer var med på messen i de små boder.
Uden for messen var en gruppe aktivister mødt op. En del stod med skilte og konfronterede de mere prominente gæster, våbenhandlere og militærfolk. Nogle aktivister kom ind på selve messen. Men de blev hurtigt eskorteret væk af politi, når de blandt andet forsøgte at uddele løbesedler med protest mod krig og folkemord, og forvist til området udenfor, hvor deres kampråb lød mere afdæmpede for de mange gæster.
Det lykkedes en enkelt aktivist at komme op på taget af den store messehal med et palæstinensisk flag, inden vedkommende blev anholdt. Protesterne fortsatte over de to dage.
Tilbage i messeområdet, mellem kaffevogne og snackboder drevet af veteraner fra de danske krige, var de rigtigt tunge drenge på våbenområdet også med. Nogle havde boder udenfor, men andre havde plads inde i hallen. Det var firmaerne fra den amerikanske våbenindustri sammen med sværvægterne fra EU.
Sammenspiste firmaer
Den sidste del kunne det være svært at danne sig overblik over. De store firmaer var typisk repræsenterede i flere forskellige boder, ikke med deres egne navne, men som dele af dette eller hint konsortium, oprettet som samarbejde mellem flere firmaer, om at producere en bestemt våbentype.
Således var de to tyske giganter Kraus-Maffei-Wegmann og Diehl ikke selv opført. De stod der dog, i en bod under navnet EuroSpike. De markedsfører en ny udgave af et israelsk missil fra Rafael, som den danske hær stadig er ved at modtage i basisudgaven.
Det samme kan siges om KNDS. Det er et stort samarbejde mellem førnævnte tyske Krauss-Maffei-Wegmann samt franske Nexter. De to firmaer bygger alt fra kampvogne til kanoner, men på messen stod de ikke opført under egne navne. Ud fra de visuelle indtryk fra boderne alene ligger der et stort arbejde i at danne overblik over, hvor sammenspist den internationale – vestlige – våbenhandel egentlig er.
For messen var kun for vennerne. Ingen kinesiske eller russiske firmaer. De har deres egne messer i andre lande.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
